Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mudîr ... - Ordbøgerne: S - sjæleliv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
907
sjælslidelser—sjøforklaring
formig i spidsen, og de yderste grene bærer sterigmerne,
der afsnører konidierne. Disse hænger ogsaa her sammen
en tid. Paa grund af forgreningsmaaden faar soppen
udseende af en pensel og kaldes derfor ofte penselsop.
Muhammed ihn Abdallah ihn Abd-el-Muttalib
(ca. 571—632), stifter af islam, af siegten Hasjïm af
stammen Koreish i Mekka. Paavirket af arabiske
religiøse reformatorer og bekjendt med jødiske og kristne
lærdomme blev M. grebet af forskjellen mellem disse
religioners inderlige kultus af en personlig Gud og hans
landsmænds ligegyldige, forretningsmæssige fetischisme,
og han fyldtes med sorg over, at ingen profet havde
bragt en aabenbaring til araberne ligesom til kristne og
jøder. Mest bevægedes dog hans sjæl i grublen over
sjælens udødelighed og urolige bekymringer for dommens,
den evige gjengjældelses dag. Af denne glødende trang
til erkjendelse, forbundet med en følsom, sensitiv natur
og en nervøs sygdom grænsende til epilepsi udsprang
efterhaanden den selvsuggererende tanke- og
følelses-proces, som gjorde ham til profet og religionsstifter.
Ca. 610, omtr. 40 aar gammel, fik M. sin første vision,
idet engelen Gabriel (arab. Djibrîl) i de vilde klippeegne
øst for Mekka aabenbarede sig for ham og opfordrede ham
til at forkynde den nye religion som Guds sendebud (rasïïl).
M. troede sig besat, men hans hustru Ghadidsja var
overtydet om hans guddommelige sendelse og blev ham
en trofast støtte i modgangens aar. Ligeledes blev hans
fætter Ali, den ædle Abu Bekr (s. d.) og nogle slaver
vundet for islam. Særlig i de lavere befolkningslag vandt
M.s asketiske forkyndelse tilhængere ; blandt de fornemme
mekkanske handelsaristokrater høstede han kun haan og
spot. De frygtede, at Mekka skulde miste sin stilling
som fetischismens og handelens centrum. En tid
boykottedes siegten Hasjïm, og da en sammensvergelse blev
dannet mod M., unddrog han og den lille menighed
(ca. 200) sig faren ved den berømte flugt, hedsjra (s. d.),
til Medina 24 sep. 622. Medens M. i Mekka var den
verdensforsagende profet, der knuges i
afhængighedsfølelsen af den ene, almægtige verdensgud, forkynderen
af den nære dommens dag, som skal komme over de
ugudelige, som ikke følger Guds sendebuds advarende
raab, blev han nu i Medina den kjæmpende statsmand
og politiker, organisatoren af islam som institution. Efter
Ghadidsjas død (619) voksede hans harem stadig,
yndlingshustruen var Abu Bekrs datter, den skjønne og
intrigante Aischa, der senere førte an i kampene mod
hendes dødsfiende Ali. Tidlig ældet døde M. af en hidsig
febersygdom og begravedes paa dødsstedet i Aischas hytte,
hvor senere en moské opførtes (se M e d i n a). Med
Ghadidsja havde han to sønner og fire døtre (se Fatima).
I Medina omformes den oprindelige islam til en
verdens-erobrende religion. Efter forskjellige skjærmydsler blev
Mekka tvunget til overgivelse 630, og ved M.s død var
hele Arabien vundet for den nye lære. — M.s lære,
islam (s. d.), er ikke i egentlig forstand original. M.
bringer ikke nye idéer, hans forkyndelse er «en
sammenblanding af religiøse forestillinger, vakt i ham ved
berøring med jødiske, kristne og gammel-arabiske elementer,
der havde bevæget ham selv dybt, og som han mente
skikket til at vække en alvorlig, religiøs stemning hos
sine landsmænd> (Goldziher). — Om M.s barndom og
Muhammed—Muk
908
ungdom findes talløse fromme legender, men hans
virksomhed og udvikling staar os klarere end nogen anden
stor religionsstifters. 1 magthaveren forsvinder profeten,
i den organiserede verdensreligion den religiøse
inderlighed. Personlig levede M. asketisk og nøisom til sin død,
naar undtages overfor kvinder. [Litt.: A. Sprenger, «Das
Leben und die Lehre des M.> (3 bd., Berlin 1861—65);
Th. Nöldeke, «Das Leben M.s» (Hannover 1863); F. Buhl,
«M.s liv» (1903); I. Goldziher, «Vorlesungen über den
Islam» (Heidelberg 1910).]
Muhammed, tyrk. sultaner. — 1. M. I, sultan 1403
—21, søn af Bajaset I (s. d.); kjæmpede heldig mod
mongolerne, var en klog og kraftig hersker. — 2. M. II
erobreren (el-fattach)^ sultan 1451—81, berømt for erobringen
af Konstantinopel og seierrige felttog paa Balkanhalvøen,
hvorved han mægtig udvidede osmannerriget. En
energisk, hensynsløs regent, besad glimrende kundskaber og
hele sin tids dannelse, baade Orientens og Vestens;
beskyttede ivrig videnskab og kunst. — 3. M. III, sultan
1595—1603, en haard despot, kjæmpede seierrig i Ungarn.
— 4. M. IV (1642—92), sultan 1648—87, under
formynderskab til 1656, svag, ødsel og nydelsessyg. Afsat paa
grund af uroligheder efter den mislykkede beleiring
af Wien 1683. — 5. M. V Res chad (1844—), søn af
sultan Abd-ul-Medshid, siden 1876 holdt som fange og
mistænksomt bevogtet af Abd ul-Hamid II, indtil han
ved dennes fald april 1909 blev hævet paa tronen af
ungtyrkerne. Overholder nøie de konstitutionelle former.
Muhammed Ali (1872—), shah af Persien 1907—09,
søn af Muzaffareddin, havde faaet en udmerket europæisk
opdragelse, men blev afsat paa grund af absolutistiske
lyster og lever nu paa pension i Rusland.
Muhammed ihn Abdullah, kaldt den gale Mullah
(d. e. prest), erklærede sig for Mahdi (s. d.) i britisk
Somaliland ca. 1900, slog et engelsk korps 1902 og har siden
holdt sig uafhængig trods talrige engelske ekspeditioner.
1905 under italiensk protektion, led nederlag jan. 1909
mod en indfødt sultan og skal mai 1910 være dræbt ved
et overfald paa en britiskvenlig stamme.
Muhammedani^sme, se Islam.
Muhammera,by i Persien, ved sammenløbet af Karun
og Sjatt-el-Arab, 40 km. nedenfor Basra og 70 km. fra
Sjatt-el-Arabs udløb i den Persiske bugt; omtrent 15 000
indb. Vigtig handelsby, anløbes af engelske og indiske
dampskibe.
Muir/mjiïaJ, John (1810-82), skotsk sanskritist,opholdt
sig i en aarrække i Indien, i det Ostindiske kompanis
tjeneste; 1862 fik han i Edinburgh oprettet et professorat
i sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab. Blandt
hans verker kan merkes det for kjendskabet til indisk
religion- og kulturhistorie overmaade værdifulde
«Original Sanskrit texts on the origin and history of the people
of India, their religion and institutions» (5 bd., London
1852—72).
Muisca, se G hib cha.
Muk, fællesbenævnelse for de i kodebøiningen hos
hesten forekommende hudlidelser, som snart optræder
som godartede, overfladiske hudbetændelser, snart som
mere dybtgaaende lidelser med revne- og skorpedannelse.
M. danner ofte udgangspunkt for forskjellige
saarinfek-tioner saasom rosen og brandbyld.
sjælslidelser - ®
Seelen-ieiden — © mental sufferings - (f)
souffrances (f pl) morales.
sjælsstorhed — ®
Seelen-grösse f — © magnanimity,
greatness of a mind (soul) — ® gran
deur d’âme; magnanimité f.
sjælsstyrke — (t) Seelenstärke
f - © strength of mind, fortitude
— (D force d’âme; énergie f.
sjø — (D (ind-) See, Landseem;
(havet) See f, Meer n; (lade en
seile sin egen s.) einen seiner Wege
gehen lassen — © (ind-) lake;
(havet) the sea, ocean ; (i
sammen-sætn.) marine, naval, maritime;
(lade en seile sin egen s.) let him
shift for himself — (?) (ind-) lac
m; (hav) mer f, océan m; flots
m pl; (bølge) lame f; (i sammen-
sætn.) marin, maritime; (lade en
selle sin egen s.) laisser q
(poursuivre son chemin).
sjødygtig - (t) seetüchtig, zum
Seedienst tauglich; seefest - ©
sea-worthy — (^ capable de tenir
la mer.
sjøfarende — ® seefahrend —
© sea-faring - ® navigateur; (et
s. folk) peuple (m) de navigateurs ;
nation (f) maritime.
sjøfart - ® Seefahrt, Schiffahrt
f - @ & ® navigation f.
sjøfolk - ® Seeleute pl - (e)
seamen, mariners — ® marins,
gens (m pl) de mer.
sjøforklaring — ®
Seever-klarung f - @ (maritime)
declaration ; (dokument) extended protest;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
