Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munch ... - Ordbøgerne: S - skaate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
917
Munch
918
skaate—skaberverk
efterlod en samling erindringer^ der har været meget
benyttet, og som blev udgivet først i uddrag i
«Skilling-magazin» og senere i en fuldstændig udgave af
Forening for norsk bogkunst 1907.
Munch, Johan Storm (1778—1832), n. forfatter.
Han var under felttoget 1808—09 Kristian Augusts
feltprovst og blev 1823 udnævnt til biskop i
Kristiansand stift. 1 «Fjeldblomster» (1813) samlede han de
værdifuldeste af sine lyriske digte, af hvilke enkelte som
«De tre høie ord» og «Norges løve» endnu huskes.
Et drama «Presten i Hallingdal» (1825) blev temmelig
upaaagtet. Han leverede forøvrigt nogle oversættelser
(Racine og Schiller) og udgav et tidsskrift «Saga» (3 bd.,
1816—20), der af udgiveren foruden sagaoversættelser
bl. a. indeholdt en artikel om «Levninger af Nordens
gamle tungemaal udi Norges provindsial-dialecter».
Munch, Johan Storm (1827—1908), n. prest. Fra
1855—59 var han prest for lutherske menigheder i
Amerika. 1860 blev han stiftskapellan i Kra. og
konstitueret som prest ved bodsfængslet. 1867 forflyttedes
han til Horten som garnisonsprest. Han kunde
imidlertid ikke forlige sig med de statskirkelige ordninger
for konfirmation, egtevielse og absolution m. m. Han
krævede navnlig af altersgjesterne, at de paa forhaand
skulde møde hos presten til en personlig samtale
(privat-skriftemaal). Men da de kirkelige myndigheder ikke gav
ham medhold i saadanne krav, nedlagde han 1875 sit
embede og meldte sig to aar efter ud af statskirken, men
traadte dog snart ind i den igjen og begyndte en privat
prækevirksomhed i Kra., først i fæstningens gymnastiksal,
siden i Galmeyergadens missionshus. Han øvede herved
en dybtgribende indflydelse paa sin talrige tilhørerkreds.
1888 udgav han prækensamlingen «Jeg ved, at min
frelser lever».
Munch, Peter Andreas (1810—63), n. historiker,
søn af stiftsprovst Edvard M. Paa Skiens latinskole
studerede han de græske og latinske klassikere, men fandt
ved siden deraf leilighed til at lægge sig efter oldnorsk
sprog og litteratur. Som student (fra 1828) valgte han
jus til embedsstudium, men drev ved siden deraf
omfattende sproglige og historiske studier. Som
omgangs-fælle af Schweigaard og Welhaven stod han paa deres
side i striden med Wergeland og var medredaktør af
«Vidar» (1832—34), hvor han bl. a. skrev «Norsk
sprogreformation» som et indlæg i dagens brændende
spørs-maal. I mai 1834 underkastede M. sig den juridiske
embedseksamen med bedste karakter og blev derefter
overdraget at bistaa R. Keyser med udgivelsen af Norges
gamle love. I dette øiemed opholdt han sig i
Kjøben-havn. Lund og Stockholm, men vendte sommeren 1837
hjem for at overtage et lektorat i historie. Den 16
okt. 1841 blev M. derpaa professor. Som
universitetslærer læste han over de europæiske rigers historie i
middelalderen og de nyeste tiders historie fra og med
den franske revolution; 1845 læste han for prinserne
Gustaf og Oscar Fredrik over sagalitteraturen med særligt
hensyn paa dens vigtighed for Norges historie i
middelalderen. Mere og mere var fædrelandets oldhistorie
blevet hans hovedstudium; men som hjælpefag studerede
han tillige sammenlignende sprogforskning, arkæologi,
Nordens ældre geografi, Norges nutidsgeografi m. m., paa
samme tid som økonomiske hensyn drev liam til en
omfangsrig publicistisk og journalistisk virksomhed. M.
sluttede sig i det væsentlige til den allerede af Gerh.
Schøning fremsatte og af Keyser med megen lærdom
underbyggede hypotese om nordmændenes indvandring
fra nord og hævdede i modsætning til den retning, som i
eddaerneog skaldekvadene helst vilde se «fælles nordiske
minder», at nordmændene havde en langt større
eien-domsret til disse skatte end de andre skandinaviske folk
(«den norske historiske skole»). 1845 udgav M. «Kart
over det sydlige Norge» og i 1852 «Det nordlige Norge»,
i 1849 « Historisk-geographisk beskrivelse over
kongeriget Norge (Noregsveldi) i middelalderen». I
«Litteraturtidende» (1845—46) kritiserede M. det danske
oldskrifts-selskabs udgivelse af sagaernes tekst og dets tilbøielighed
til i sine publikationer at gjemme bort nordmændenes
fortjenester, særlig af Islands, Grønlands og Amerikas
opdagelse, og dets forsøg paa at «gjøre de norske og
islandske sagaer til nordisk urhistorie» ; han foreslog en
organisation af forskningen i Norden efter nationale
principer. I sprogsagen omfattede han med sympati
tanken om det norske
folkesprogs udvikling til
et eget skriftsprog ved
siden af det dansk-norske,
hvorimod han betragtede
Knud Knudsens forsøg
paa at reformere
skriftsproget i norsk retning
med uvilje. 1846 og 1849
foretog M. med
stats-understøttelse studiereiser til Normandie, Paris,
Holland, Skotland, de
skotske øer og flere
steder, hvorefter han tog
fat paa planlæggelsen af
sit hovedverk, «Det
norske folks historie», som
udkom i 8 bd. i aarene
1851—63. Efter en af
M. indgivet ansøgning
bevilgede stortinget ham i 1857 en understøttelse af
3000 spdlr. for under to aars studieophold i udlandet
at anstille undersøgelser særlig i Vatikanets arkiv. Ved
dettes direktør, den lærde pater Theiners personlige
velvilje, fik M. adgang til frit at granske i arkivet og selv
afskrive dokumenterne, hvilket ellers ikke var tilladt.
Ved fornyet bevilgning blev han sat istand til at
forlænge sit ophold i Rom til 1861, da han kom hjem og
ved Langes død blev konstitueret som rigsarkivar.
Regjeringen fremsatte med M.s samtykke forslag for stortinget
om bevilgning af ekstraordinær gage for M. som
«rigs-historiograf», mod at han fratraadte sit embede ved
universitetet; men forslaget blev forkastet af stortinget,
som derimod bevilgede M. et personligt lønstillæg.
Imidlertid fortsatte M., som i de foregaaende aar bl. a. ogsaa
havde skrevet teksten til det i 1858 udkomne store
pragt-verk, «Trondhjems domkirke», flittig arbeidet med «Det
norske folks historie», og vaaren 1863 drog han paany
til Rom for at gjenoptage sine undersøgelser i Vatikanet,
Peter Andreas Munch.
skaate vb — ® (mit den
Rie-men) streichen — @ back (with
his oars) — (Î) scier.
skab — ® Schrank, Schrein m,
Spind m (n) — @ (klædes-) press,
ward-robe; (finere) cabinet;
(vægfast) locker; (til spisevarer)
cupboard — d) armoire f; (væg-)
placard m.
skab (sygdom) — (t) Räude,
Krätze f — (e) (paa sauer) scab;
(paa heste, hunde) mange ; (paa
mennesker) itch, psora — (f) gale f.
skabberak se hestedækken,
skabe - ® (er)schafren ; (klæder
s.r folk) Kleider machen Leute; (godt
skabt) wohl gestaltet, gebildet - (ê)
create, make ; (danne) form, fashion
- (f) créer; faire; former; (som skabt
til) (fait, né) pour. S. sig — sich
spreizen, zieren, sperren, affektiert
sein — (e) give one’s seif xidiculous
airs, behave affectedly — (?) faire
des gestes ridicules, des évolutions;
(folkelig) faire le fou.
skabelon se figur, skikkelse,
form.
skabelse — ® Erschaffung,
Schöpfung f — © creation,
formation — ® création f
skaber - ® Schöpfer m — @
creator, maker - (?) créateur;
auteur m.
skaberhaand — ®
Schöpferhand f — @ creative hand — (f)
main (f) créatrice.
skaberi se affektation,
skaberverk — ®
Schöpfungswerk n — @ (work of) creation
-® œuvre (f) de la création.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
