Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muslingforgiftning ... - Ordbøgerne: S - skatteyder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
941
mellem gjellerne, hvor de fire lange læbefliger, som
omgiver munden, optager alle faste dele (for det meste
planktonorganismer) og fører dem ned i spiserøret;
vandet strømmer derpaa ud mellem traadene i gjellerne og
kommer ud af kappehulen, medførende urin og
ekskrementer. Kapperandene er hos de færreste m. (f. eks.
østersen) helt fri, som regel i større eller mindre
udstrækning indbyrdes sammenvokset. Hos mange m., som
blaaskjællet, er aabningen mellem kapperandene delt i
to, en mindre bagre for den udtrædende vandstrøm
(kloakaabningen) og en stor forreste aabning,
gjennem hvilken vandet suges ind og foden strækkes ud;
meget ofte er denne aabning igjen delt 1 to, en forreste
for foden og en bagre (midtre) aandeaabning. Ofte
er kloak- og aandeaabning trukket ud i rør eller sifoner,
som kan stikkes frem mellem skallene; sifonerne kan
hos m., som er nedgravet i bunden, være meget lange
og indbyrdes sammenvokset (f. eks. sand-m.). Skallene
er gjerne forbundet ved en la as, dannet af takkede
fremspring, som griber ind i hinanden, samt ved et
elastisk b a a n d, som i regelen ligger paa rygsiden af
laasen og bevirker aabningen af skallene. De to skal er
oftest omtrent lige (speilbilledlighed), sjeldnere er det
ene betydelig mere hvælvet end det andet og fæstet til
underlaget (østers). Lige ud for laasen ligger skallets
ældste og sterkest hvælvede parti, skalnavlen, omkring
hvilken vekstlinjerne er koncentrisk anordnet.
Afsondringen af skallet foregaar væsentlig langs kapperanden,
som er fæstet til skallet langs den indtrykkede
kappe-linje. Skallet bestaar yderst af en kutikula af organisk
beskaffenhed, dernæst af to lag, som væsentlig indeholder
kulsur kalk; det yderste lag er sammensat af prismer,
som staar lodret mod overfladen, det inderste
(perlemorlaget) af tynde blade, som ligger parallelt med
overfladen; hvor bladene er særlig fine, fremkommer en
smuk irisering («perlemor»); af lignende beskaffenhed
er de perler, som afsondres omkring smaa
fremmedlegemer, som kommer ind mod kappebladene. Naar
skallene er lukket, passer oftest randene nøiagtig
sammen ; hvor der er sifoner tilstede, holder der
sig dog aabninger for disse; ligeledes hvor der findes
en «byssus», d. e. en bundt af hornagtige traade, som
afsondres fra overhudcellerne i en rende af foden og
tjener til at forankre dyret. Kapperandene indeholder
muskeltraade og bærer ofte en frynset brem, som kan
trækkes indenfor skallene. Svarende til ernæringsmaaden
mangler den for bløddyrene karakteristiske raspetunge;
mavesækken er som regel forsynet med en blindsæk,
som indeholder den eiendommelige krystalstav,
hvis ene ende rager ind i mavesækken og her lidt
efter lidt opløses; den indeholder et ferment, som
omdanner stivelse til sukker. Om hjerte og nyrer se
Bløddyr. De tre gangliepar er langt fjernet fra
hverandre; hjerneganglierne er meget smaa og ligger
til siderne for mundaabningen, forbundet indbyrdes ved
en lang kommissur; indvoldsganglierne ligger nær gattet
og er smeltet sammen ; fodganglierne ligger nær sammen
langt fremme i foden. Sanseorganer er lidet
udviklet; konstante er kun høreblærer i tilslutning til
fodganglierne; nær gattet findes som regel et «lugteorgan»;
øine findes kun sjelden (hos blaaskjællet) ved hoved-
Muslingforgiftning—Musset 942
skatteyder—skedevand
enden, noget oftere i kappebremmen eller i randen af
sifonerne (kam-m. har langs kapperanden talrige,
indviklet byggede øine). De fleste m. er særkjønnet, enkelte
(f. eks. østers) tvekjønnet; kjønskjertlerne er meget store,
forgrener sig mellem de øvrige organer og naar ofte ud
i foden og kappebladene. Hav-m.s unger er pelagiske
larver, som svømmer omkring ved et seil («veligerlarver»);
undertiden har de ved forenden øine, som senere
forsvinder. Alle m. lever i vand, det langt overveiende
antal i havet. De fleste kan krybe langsomt afsted eller
hoppe raskere ved hjælp af foden, enkelte svømmer ved
hjælp af skallene, som slaaes hurtig op og igjen. Ogsaa
de med byssus forsynede m. har nogen stedbevægelse,
idet de da løsriver sig fra den gamle byssus. M.s
systematik er endnu noget uklar; af systematisk
bety-ning er særlig lukkemusklernes antal (én eller to) samt
laasens, kapperandens og gjellernes bygning. (Se planche
Muslinger.)
MusHngforgiftning er især seet at optræde efter
nydelsen af blaaskjæl, kanske især naar disse har holdt
til paa steder, hvor der har udtømt sig kloakvand o. 1.
Ytrer sig tildels ved en mavetarmkatarrh, dels ved ondt
i halsen og kortpustenhed, dels og især ved lammelser,
stundom sammen med brækninger, tildels ogsaa psykisk
ekscitation. Særlig kjendt er en m. i Wilhelmshafen
1885 og en af dr. J. Thesen beskrevet m. i Kristiania
(«Tidsskrift for den Norske lægeforening» 1901).
Muslingkalk er den stratigrafiske benævnelse paa
triasformationens mellemste hovedafdeling. Som navnet
angiver, bestaar m. væsentlig af kalkstene, men der findes
ogsaa andre bergarter; af økonomisk vigtighed er lag af
stensalt og gips. Af fossiler, som er særskilt
almindelige, kunde nævnes sjøliljen encrinus, hvis bæger og
især stilkdele optræder bergartdannende (encrinuskalk).
Af interesse ellers er, at de senere saa vigtige
Ichthyosaurier findes i m. for første gang.
Muspell, et oldnorsk ord, som bare forekommer i
forbindelsen M.s lyÔir (d. e. M.s folk) og M.s syn ir (d. e.
M.s sønner). Disse M.-mænd er gudernes modstandere
i Ragnarok. — I gamle tyske digte betyder m û t s p e 11 i
el. m ÛS pill i dommedag, verdens undergang. Ordets
oprindelse er omstridt.
Musselburgh [mv’slbdrd], Skotland, havneby i
Edinburghshire, ved Firth of Forth, kort øst for Portobello;
12 000 indb. Fiskeri.
Musselin, noget aabent, let tøi, vævet af svagt tvundne
traade af uld, bomuld el. silke, ofte med trykt mønster.
Mussere, se Moussere.
Musset [mijsæ], Alfred de (1810—57), berømt fr.
digter; pariser. Sluttede sig til V. Hugo, Nodier og
romantikerne; var en udpræget dandy og kurtisør med stort
dametække. 1830 kom hans første digtsamling, «Contes
d’Espagne et d’Italie», hvor han tilgavns ærgrede
klassikerne ved sin yre dristighed i indfald og form, men han
angreb ogsaa romantikerne. Det romantisk subjektive
og personlige blev boende hos ham («La coupe et les
lèvres», «A quoi rêvent les jeunes filles», det temmelig
uegte og sterkt byronske «Rolla»). Han var paa en gang
idealist og kyniker. Han knyttede en stormende
elskovs-forbindelse med George Sand, som spiller en
fremtrædende rolle i de skjønne digte «Les nuits», «La lettre
skatteyder se skatteborger,
skaut — (î) Kopftuch n - ©
curch, toy(-mutch), (i byerne) ogs.
kerchief - ® mouchoir (m) de
tête.
skavank — (t) Fehler, Mangel
m, Gebrechen n — @ hurt,
damage; fault, defect — (?) défaut,
vice m, tare f.
skave — (î) schaben — @ scrape ;
chip; (før garvning) skive — ®
rader.
skavgræs — ®
Schacht(el)-halm m — (e) Dutch
(scouring)-rush, scouring-grass — ® prèle (fj
d’hiver.
skavl —• (g Schneehügel m,
Windwehe f — (g steep snow-drift;
(bølge-) heavy toppling sea - ®
amas (m) de neiges.
ske - ® geschehen; (ske en)
widerfahren; (Gud s. lov!) Gott sei
Dank! — @ happen, occur, come
to pass; be done; (Gud s. lov!)
thank God! God be praised! - ®
arriver, se passer, se voir, se faire;
avoir lieu; (Gud s. lov!) Dieu soit
loué!
ske Sb — ® Löffel m ; (give ind
med s.er) eim. etw, eintrichtern —
(e) spoon ; (give ind med s.er) beat
it into him - ® cuiller f; (give
ind med s.er) infuser (fourrer) qc
dans la tête de q.
skede — ® Scheide f — @
scabbard, sheath, case - ® (sabel-)
fourreau m; (ellers) gaine f (ogs.
bot.), étui m.
skede vand — ® Scheidewasser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
