Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muther ... - Ordbøgerne: S - sketcher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
947
skibsbyggeri—skibstømmermand
Mügge, Theodor (1806—61), t. forfatter. Til de
mest læste af hans talrige romaner og noveller hører
«Afraja» (1854), som henter sit emne fra det nordlige
Norge. Han nærede en begeistret kjærlighed til Norge,
dets natur og folkeliv og havde paa sine reiser vundet
adskilligt kjendskab til norske forhold. Sine reiseindtryk
har han skildret i «Skizzen aus dem Norden» (2 bd., 1844;
med kart og en fuldstændig oversættelse af den norske
grundlov) samt i «Nordisches Bilderbuch» (1856).
(Møgenes), den vestligste ø blandt
Færøerne; 10.3 km.^ med 134 indb. M. er steil og
util-gjængelig (toppunktet 560 m.), kjendt for en smuk
basaltdannelse («den forstenede skog»), har kullag som
Suderø. Ved vestenden af M. ligger en liden holme,
M.-holmen, med et nyt fyrtaarn.
Myhank, d. s. s. stankelben (s. d. og Myg).
Mühlbach, Luise, pseud. for Mündt, Klara Müller.
Mühlbach (madj. Szâszsebes), Ungarn, by i
Siebenbürgen ved Sebes og jernbanen langs Szâkas til
Hermann-stadt; 8000 indb. Tøivæveri. Vinavl.
Myhre, Edvard, se Munch, Edvard.
Myhre, Jacob Fabricius (I860—), n.
skibsrederiorganisator. Gjennemgik handelsgymnasiet i Kra. 1876
—78. 1881—1905 i skibsmæglerforretning i Glasgow og
London, 12 aar i Antwerpen, 6 aar i Dunkerque. Siden
høsten 1905 bosat i Kjøbenhavn som bestyrer af The
Baltic and White Sea conference’s faste hovedkontor og
redaktør af foreningens maanedsblad. Har gjennemført
betydningsfulde reformer i befragtningsforholdene i de
nordlige haves havne og derved væsentlig bidraget til at
fremhjælpe de i hans forening interesserede landes
rederibedrift. Udgav den nvttige «Handbook of Baltic and
White Sea loading ports» (2 bd., 1909—10).
Myhrwold, Albert Karsten (1856—), n. forstmand
og skogbrugslærer. Efter at have underkastet sig eksamen
artium og philosophicum tog han i 1877 forsteksamen
i Aschaffenburg og studerede derefter med stipendium
skogbrugsforhold i Østerdalen. Indehavde senere
forskjellige stillinger dels som skogbrugslærer, dels i
skog-direktoriatet, dels i forstetaten. Fra 1895 overlærer ved
Norges landbrugshøiskole og nærmeste leder af høiskolens
skogbrugsafdeling. Hans litterære arbeider har særlig
omfattet statistiske og undervisningsspørsmaal af forskj. art.
Mykënaî, oldgræsk by og borg paa Peloponnes, i
en tidlig, forhistorisk periode hovedbyen i Argolis. I
sagnene træder dens betydning sterkt frem. Særlig
Pelopide-ætten var knyttet til M. Mest berømt var Atreus’ søn,
Agamemnon, føreren for det græske tog mod Troja. Paa
hans tid maa M. have staaet i sin glans; den kaldes
velbygget, guldrig, med brede gader. Endnu Agamemnons
søn Orestes er knyttet til byen, men derefter gaar den
i glemme, utvilsomt erobret og kuet af den store, nye
folkebevægelse, der i sagnene kaldes Heraklidernes
tilbagekomst. En by bestod dog endnu under perserkrigene
og senere. Resterne af borgmuren, som skulde være
opført af Perseus ved kykloper fra Lykien, navnlig «
Løve-porten», vakte stedse efterverdenens undren.
Udgravninger i ny tid, først ved Heinr. Schliemann 1876—77
og 1887—88, senere i 1890-aarene ved Tsorintas o. fl.,
har paa en merkelig maade stadfæstet og suppleret billedet
af sagnenes M. Borgen var med et areal af 30 000 m.^
Mügge—Mykorrhiza
948
større end nogen anden borg paa Grækenlands fastland.
Den laa paa en flad klippetop, omgivet af mægtige mure
af vældige, delvis tilhugne stene. Flere porte førte
gjen-nem den, hovedporten formet som en bred korridor med
mure paa begge sider og afsluttet med den brede
port-aabning, hvis 5 m. lange overligger bærer det berømte
løverelief. Indenfor murene er oppe paa plateauet
fundet rester af paladset. Tæt indenfor løveporten er
fundet kgl. grave, seks dybe og brede skakter i klippen,
hver bestemt for flere grave (ialt 17), med et rigt
udstyr af vaaben og smykker af de forskjelligste arter; over
adskillige ansigter laa masker af guldblik; ogsaa
gravsteder med billedlige fremstillinger fandtes. Udenfor
borgen er fundet dels klippegrave fra samme tid, dels
mægtige kuppelgrave, den bedst bevarede det saakaldte
«Atreus’ skatkammer». — Fundene ved M. har dannet
epoke i den græske oldtidsvidenskab ; og m y k e n i s k tid
blev betegnelsen for et eget kulturtrin, en høit udviklet
broncealder, som senere blev fundet paa adskillige steder
paa fastlandet, men synes at have havt sit hovedsæde
paa Kreta.
Mykland, herred i Nedenes amt, nordvest for Arendal,
299.86 km.2 med 686 indb. (1910), mod 707 i 1900; 2.6
pr. km.^ Herredet, der svarer til M. sogn af Herefoss
prestegjeld^ er et indlands skogdistrlkt omkring den
midtre del af Topdalsvasdraget. Terrænet er
gjennem-skaaret af en række mindre dalfører i forskjellige
retninger og oversaaet med større og mindre vande. Høiden
naar i Himmelsyne i den vestligste del 650 m. Af arealet
opgives 2.80 km.’’ at være aker og eng, 49.26 km.^ skog,
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand; ferskvand
ialt 19.44 km.^ Der opgives at være 1458 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 er der
nyopdyrket 169 maal. De vigtigste næringsveie er
jordbrug og skogdrift. Antagen formue 1910 1 893 000 kr.;
indtægt 140 620 kr. Herredet staar i hovedveisforbindelse
med Arendal og Grimstad.
Myklegard (oldn. MiklagarSr, gi. d. Møglegaard) er
de gamle nordboeres navn paa Konstantinopel (s. d.).
Mykocecïdîer, se Galler.
Mykolog, en der studerer soppene; mykologi,
læren om soppene.
Myko-mycëter, de egte, høiere mycelsoppe med grenet
og septeret traadvæv.
Mykönos, Grækenland, en af de østlige Kyklader, ø. f.
Delos, 90 km.^ 4300 indb. Skibsfart og vagtelfangst.
Hovedstad byen M., 3000 indb.
Mykorrhiza, soprod (hot.), har Frank kaldt et
eien-dommeligt symbiotisk forhold, som bestaar mellem
rødderne af mange høiere planter og sophyfer, der lever i
eller paa rødderne. M. er to slags: ektotrofiske og
endo-trofiske. De første findes f. eks. hos rakletrær som ek
og bøk, hos naaletrær, hos lind og den bladgrøntfri
snylterod. De yderste dele af rødderne, hvorigjennem
næringen opsuges, er hos disse planter omgivet af en
kappe af tæt sammenvundne hyfer, som ogsaa er fast
sammenvokset med roden. Denne svulmer derved mere
eller mindre op i spidsen, desuden er den ofte
koral-formig grenet. I de endotrofiske m. lever sophyferne
inde i barkcellerne i et bestemt lag i rodbarken. Disse
m. findes hos mange blomsterplanter, saaledes hos orki-
skibsbyggeri - (Î)
Schiffbau-hof m — (i) shipwright’s yard,
dock-yard — (f) dock (bassin m)
pour construire des navires,
skibsfart - (î) Schiffahrt f
-(e) & (f) navigation f.
skibsfører - ® Schiffer,
Schiffsherr m — @ master of a ship,
ship-master — (?) capitaine m.
skibsgut — ® Schiffsjunge m
— (e) ship’s boy — (?) mousse m.
skibshandler — ®
Schiffslieferant m — @ ship chandler,
marine store dealer, (seamen’s)
outfitter — (?) marchand (m) de
provisions maritimes.
skibskiste — ® Schiffskiste f
— @ sea-chest ~ (D coffre m,
skibsladning — (î) Schiffs-
ladung f — @ cargo, shipful,
shipload — ® chargement m,
cargaison f.
skibsmægler — ®
Schiffsmakler, -makier m — (§
ship-broker — (?) courtier (m) maritime.
skibsprest — (£) Schiffsprediger
m - (e) ship’s chaplain - (?)
aumônier m.
skibsreder — (t) Schiffsreeder
m — @ ship-owner — (f)
armateur m.
skibsrederi — ® Reederei f
- g shipowning business (trade)
— ® armement (équipement m) de
vaisseaux.
skibstømmermand — (D
Schiffszimmermann m — (e)
ship-carpenter - ® charpentier m (du
bord).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
