Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müntz ... - Ordbøgerne: S - skin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
961
Müntz-Myr
962
skin—skindmager
begyndte først sølvudmyntningen (særlig denarer) og
senere ogsaa guldudmyntning (aureas, senere solidus). —
Middelalderens m. hviler i stor udstrækning paa en af
Karl den store gjennemført myntrefom. Hans myntpund
deltes i 20 solidi, og en solidus i 12 denarer, en
inddeling, som endnu gaar igjen i den engelske myntregning,
hvorefter pundet = 20 shillings = 240 pence (skrevet d.),
og delvis i den italienske og franske o. s. v., hvorefter
liren eller franken — 20 soldi eller sous. Mynten
forringedes stadig gjennem hele middelalderen, idet de
mangfoldige geistlige og verdslige myntherrer søgte at
skaffe sig en indtægt ved at slaa slet mynt. Det er
betegnende for myntforringelsen, at en solidus, som
opr. var en anselig guldmynt, i de romanske lande er
blevet til en kobberslant, medens pundet, livren. opr. 20
vægtige guldmynter, i lirens eller frankens skikkelse er
blevet en lidet værdifuld sølvmynt. Med Karl den stores
pund blev den germanske mark (s. d. og Ko In sk vegt)
kombineret. Marken blev efterhaanden i de germanske
lande, særlig med lybsk myntfod som mønster, delt i 16
skilling (Schilling) og skillingen som regel i 12 penninge
(Pfennige). 6 penninge, en sechsling el. søsliag, var altsaa
en halv skilling. Om de nævnte myntsorters forhold til
gylden og daler s. d. — Vor tids m. udmerker sig
navnlig ved følgende hovedtræk: Staten er eneste myntherre,
udmyntning altsaa et statsmonopol. Der skjelnes mellem
hovedmynt (grovkurant) og skillemynt. Den første
indeholder den fulde paalydende metalværdi; den kan
kræves udmyntet ved statens myntverksteder mod
indlevering af vedkommende myntmetal enten mod
erlæggelsen af en slagskat eller uden saadan; og den er lovligt
betalingsmiddel ved betaling af hvilketsomhelst beløb.
Skillemynten indeholder ikke sin hele paalydende værdi,
men er delvis et pengerepræsentativ; staten tjener altsaa
paa dens udmyntning; private kan ikke forlange den
udmyntet; og den kan kun for begrænsede beløb,
for-skjelligt for hver myntsort, anvendes som tvungent
betalingsmiddel. Hos os er al sølv- og broncemynt skillemynt.
En mynts metalindhold bestemmes ved dens vegt og
legering eller lødighed (se Fi n h o 1 d i gh e d), tidligere
kaldt dens skrot og korn. Da der ved mynternes
prøvning ved verkstedet ikke kan opnaaes den yderste
nøi-agtighed, pleier myntlovgivningen at tillade udlevering
fra verkstedet af mynt, hvis unøiagtighed ikke overskrider
en hvis grænse (remedium eller tolerance). Naar mynten
ved slid er sunket ned under en vis vegt (dens
passér-vegt), ophører den at være tvungent betalingsmiddel
ligeoverfor andre end staten.
Müntz [mos], Eugène (1845—), fr. kunsthistoriker.
Har fra 1876 været knyttet til École des beaux-arts i Paris,
hvor han i 1884 afløste Taine som forelæser i
kunsthistorie og æstetik. Blandt hans talrige arbeider kan
nævnes: «Les arts à la cour des papes pendant le XV
et le XVI siècle» (1878 ff.), «Raphaël, sa vie, son œuvre
et son temps» (1881), en række større afhandlinger i
«Bibliothèque internationale de l’art», om
renaissance-kunst, bl. a. «Leonardo da Vinci» (1898), om det
vati-kanske bibliotek etc.
Münzer, Thomas (1490—1525), t. gjendøbersk
sværmer; kapellan i Zwickau, hvor han forkyndte en ny
profeti, der angreb skriftprincipet og barnedaaben. Da
M. overfor fyrsterne optraadte revolutionært, skred
regjeringen ind efter Luthers raad. 1524 drog M. til
Mülhausen, hvor han 1525 indsatte et «evigt raad». S. a.
sluttede M. sig til bondeoprøret, led nederlag og henrettedes.
Fra hans haand foreligger et smædeskrift mod Luther.
Myocardi’tis, se Hjertesygdomme.
Myödes, se Lemæn.
Myogale, se Desman.
Myologï, muskellære.
Myopî, se Nærsynthed.
Myosotis, forglemmigei.
Myo’xidæ, se Syvsovere.
Myr dannes ved ophobning af døde planterester,
omsluttet af stillestaaende vand. Planterne undergaar
herved en langsom kemisk forandring, fortorvning, hvorved
særlig kulstofgehalten øges, og der dannes
humus-stoffe. Betingelserne for m.-dannelse er rigelig fugtighed
og passende temperatur. M. dannes dels i forsænkninger
af terrænet (igjengroning af tjern), dels paa flad mark
med daarligt afløb (forsumpning), men kan ogsaa dannes
paa heldende, jevnt fugtigt terræn, f. eks. nedenfor
opkommer. M.s beskaffenhed er høist forskjellig, beroende
paa, af hvilke planter den er dannet, hvilket atter beror
meget paa undergrunden og vandets indhold af
næringsstoffe. Man kan skjelne mellem: græs-m., dannet af
halvgræsarter som star (carex), og af siv (scirpus) m.fl.;
mose-m., dannet af mosearter, hvoraf de mest fremtrædende
er hvidmoser (sphagnum fuscum, s. cuspidatum, s.
medium); o vergan gs-m., dannet dels af græs, dels af
mose. Forøvrigt forefindes talrige andre planterester i
de fleste m., som m.-uld (eriophorum vaginatum), rør
(phr ag mites), snclde (equisetum), r øsly Dg (calluna vulgaris)
samt rester af fordums skog, særlig furu, or, hassel og
ek. M. er en nutidsdannelse fra efter istiden, og
mangesteds er den fremdeles i vekst, ligesom man kan finde
eksempler paa, at ny m.-dannelse opstaar. Naar de
m.-dannende planter ikke længer faar den fugtighed, de
trænger, dør de ud. Mange m. er høiest paa midten,
beroende paa at vandspeilet holder sig i en bue.
Afvekslende klimatiske forhold op igjennem tiderne kan
have bidraget til, at lagene kan være dannet af
forskjellige planter. I mange m. finder man underst gytje og
m.-dynd dannet af laverestaaende dyr og planter.
Derimellem stubber og træstammer, som paa grund af
forsumpning er uddød og begravet. Over disse torv, dannet
af græsarter, derover mere omdannet mosetorv og øverst
den friske mose. Er den sidste uddød, vokser der
røslyng paa overfladen. I mange m. veksler lagene
gjentagne gange. M -lagets dybde er meget forskjellig. De
norske m. er i almindelighed 1—4 meter og sjelden over
6 meter dybe. M. forekommer i den tempererede zone
paa den nordlige halvkugle, d. v. s. i de fleste europæiske
lande, i Nord-Asien og Nordamerika. I Norge findes m.
over hele landet, men mest langs vestkysten og i de
nordlige landsdele. Norges samlede m.-areal er, ifølge
prof. Helland, skjønsmæssig anslaaet til 12 000 km.^ Den
mest økonomiske udnyttelse af m. afhænger af
beskaffenheden. [Litt.: P. Chr. Asbjørnsen, «Om m.-dyrkning»
(1856) og «Torv og torvdrift» (1868); Axel Blytt,
«Iagttagelser over det sydøstlige Norges torv-m.» (1882); G. E.
Stangeland, «Om torv-m. i Norge» (1896—1904, 3 bd.);
colour — (f) lumière, lueur, clarté
f; éclat m; (fig.) apparences f pl,
dehors m pl; (udseende) air m;
(give sig s. af) ogs. faire semblant
de; (under s. af) sous prétexte de,
sous le manteau (le masque) de.
skin @ skind, hud ; flaa, skrælle ;
hele overfladisk; heles. S. and
all med hud og haar. S. off
vrænge af; (fig.) afstreife.
skinangreb — ® Scheinangriff
m — (e) mock attack, feint - (D
fausse attaque f.
skinbarlig — ® deutlich,
augenscheinlich, leibhaftig — (g)
incarnate, (the) very - ® en
personne. réel, visible.
skind — (t) Fell n. Haut f;
(das goldene) Vliess; (holde sig i
s.et) sich ruhig verhalten - @ skin.
fell; (the golden) fleece; (beredttil
klæder) fur; (holde sig i s et) keep
quiet; (skal) peel — ® peau; (pels)
fourrure; (la) toison (d’or); (paa
frugt) pelure f; (holde sig i s.et) se
tenir tranquille.
skindbrev - ® Pergamentbrief
m — (^ parchment (deed) - ® lettre
(f) sur parchemin.
skindbukser — ® Lederhose,
lederne Hose f — © leather
breeches — (f) culotte (f) de peau.
Skindeep © overfladisk, ydre,
udenpaalagt.
skindfeld — ® Bettdecke (f)
von Fellen — © fur bed-cover
-® couverture (f) de fourrure.
skindmager — ® nur aus
Haut und Knochen bestehend,
spindeldürr — © lean as a rake,
31 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
