Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mälzel ... - Ordbøgerne: S - skjære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
983
skjærpning—skjævhed
Møen, dansk ø i Østersjøen, øst for sundet mellem
Sjælland og Falster. M. strækker sig 30 km. fra øst—
vest. Mod syd den aabne Hjelms bugt, mod nord bugten
Stege strand; mellem disse bugter gaar et lavt belte, der
skiller øen i to halvdele. Det østlige M., som naar en
høide af 143 m., falder brat af mod havet og danner
den smukke M.s klint, hvis vægge bestaar af
skrivekridt. M. er 217 km.^ med 14 213 indb., hvoraf 2 230 i
kjøbstaden Stege. Paa den frugtbare ø drives sterk kultur
af hvede og sukkerroer. — M. har flere smukke
oldtidsgrave. I middelalderen dreves et vigtigt fiskeri fra M.
Øen var dengang dels krongods, dels kirkegods, fra
reformationen næsten helt under kronen til sidst i 18 aarh.
Möhring, Ferdinand (1816—87), t. komponist, senest
i Wiesbaden, er særlig i sangerkredse vel kjendt ved en
række kor og kvartetter («Normannertoget»). Forresten
kirkemusik, operaer m. v.
Møinichen, Erik R øri n g (1797—1875), n.
embedsmand og politiker. Student fra Trondhjem 1816, cand.
jur. 1824, kopist 1827 og bureauchef 1831 i
justitsdepartementet, ekspeditionssekretær i
revisionsdeparte-mentet 1837. Amtmand i Akershus 1842. Stortingsmand
fra Kristiania 1851 og medlem af Hovedbanens
direktion 1853. Statsraad 1855—69 og bestyrede som saadan
dels finans- dels justitsdepartementet. Skrev i yngre
aar endel om fængselsvæsenet og administrative
spørs-maal. Variaarene omkr. 1850 direktør for Chra theater.
Møisadlen, 1266 m. høit, vakkert formet fjeld paa
Hinnøen, nær grænsen mellem Nordlands og Tromsø
amter. M , der er Hinnøens høieste fjeld, har mod nord
et par mindre snefonner. Trigonometrisk punkt.
Mekkalasset (el. Tvedestrand) fyr, se Flosta.
Møkstufoss (Møglestufoss), vandfald (12.7 m.) i
Nume-dalslaagen, Rollag herred. M. opgives for tiden at
repræsentere 1140 efF. hk., der ved udbygning antages at ville
kunne bringes op i 4950 eff. hk.
Møl (tineidæ) er smaasommerfugle, hvis vinger er
smale, tilspidsede og langfrynsede. De har store og
bevægelige rudimenter tilbage af kindbakkerne og store
5-leddede maksillarpalper. Larverne af mange former
lever minerende i blade. — Klæd e-m. (tinea pellionella)
gjør som larve megen skade i uldtøi, møbler o. s. v.
Den danner af det stof, hvorpaa den lever, en sæk til
at skjule bagkroppen i. M. klækkes om vaaren. —
Tap et-m. (t. tapezella) fører en lignende levevis. — Om
korn-m., spind-m., sæk m. og voks-m. s. d.
Mølbach, Christen (1767—1834), eidsvoldsmand,
kjøbmand. Var først sorenskriverfuldmægtig, senere
kjøb-mand og nederlandsk vicekonsul i Egersund. Medlem
af rigsforsamlingen 1814 fra Stavanger amt og af
stortinget 1824.
Mølje, en norsk nationalret, der særlig spises i
juledagene. Naar sodd (d. e. kjødsuppe) koges, skummes
fedtet af og heldes over opbrukket fladbrød. Naar dette
er blødt, spises det varmt. Mest bruges det afskummede
fedt af oksekjød, undertiden af svinrkjød; bedst bliver
m. af kogte marvben. Rigtig tilberedt ansees m. som
en baade velsmagende og meget nærende ret. I
Nordland la^es m. paa lignende maade af fladbrød og
torskelever- eller sildefedt.
Møllarguten, se Augundson.
Møen—Mølleindustrien
984
Mølle anvendtes tidligere som betegnelse for en fabrik,
hvor maling (knusning) udgjorde en del af fabrikationen,
saaledes ben-m., krudt-m., papir-m., for hvilke man nu
anvender betegnelsen fabrik. De første m. dreves ved
vandkraft (vandhjul) eller vind (vind m.), senere
anvendtes ogsaa dampkraft (damp-m.). Nu anvendes
betegnelsen m. omtrent udelukkende paa korn-m. for maling
af korn til mel (mel-m.) el. gryn (gryn-m.). M.
bygningen for en stor mel-m. er delt i to afdelinger,
renseriet og den egentlige m. I renseriet befries
kornet for forurensninger, støv, sten, spiker, ugræsfrø o. 1.,
løselige skaldele samt spire og børster, derved at kornet
bringes til at passere tarar, magnetapparat, triør,
skallemaskine, spidsekvern og slagmaskine.
Desuden foretages en veining ved, at kornet passerer
en automatisk vegt, som registrerer den passerede
kornmængde. En stor del af denne afdeling danner
kornlageret, oftest i form af en silo (s. d.). I den egentlige
m. underkastes kornet maling, sedvanlig ved valsestole
(s. d.), medens kvern (s. d.) i vål s e-m. kun benyttes for
særegne arbeider. Malingen med valser gjentages flere
gange (ved ungarske hvede-m. op til 10 gange), og efter
hver maling sigtes maleproduktet, hvorved det rene mel
skilles fra knuste skaldele (kli). Hertil benyttes
forskjellige sigte-indretninger: grovsigt (forsigt), melsigt
(centrifugalsigt med silkeflor som sigte, flade el.
horisontalt-roterende sigter) og undertiden ogsaa sortermaskiner,
hvor kli og mel adskilles ved hjælp af en luftstrøm.
Melet fra de forskjellige malinger er af forskjellig renhed
(nummer), men ofte blandes flere sorter mel sammen i
store blandemaskiner. Pakningen af melet sker ved
særegne maskindrevne pakkemaskiner, hvorved mængden
tilpasses, saa hver sæk kommer til at indeholde 100 kg.
mel. — De forskjellige kornsorter males forskjellig. Til
hvede benyttes saakaldt hø i m al in g, idet valserne (el.
kvernstenene, naar disse benyttes) stilles høit (langt fra
hinanden), hvorved de ydre lag af kornet bortmales lidt
efter lidt, indtil der kun blir den rene hvide kjerne igjen,
som mellem glatte pressevalser omdannes til fint mel
(fineste sort), medens det øvrige mel udvindes af de
fraskilte ydre lag. Til rug benyttes p 1 at m a 1 i n g. Valserne
stilles da saa tæt, at kornet knuses ved første maling,
uden at skaldelene findeles. Det bedste mel faaes da
fra første gangs maling. Foruden disse to mest
forskjellige metoder anvendes ogsaa mellemliggende
(halvhøi-maling). — I gryn-m. omdannes korn ved afskalling
med grynstene til gryn, enten i hel tilstand (helegryn)
eller kløvet (halvegryn). — En stor mel-m. kan f. eks.
levere 2000 sække mel pr. døgn, men trænger dog meget
faa arbeidere, da al transport i m. foregaar ved elevatorer
(vertikalt) og skrue- el. baandtransportører (horisontalt).
De største norske mel-m. drives ved vandkraft (turbiner).
(Se Brødbagning.)
Mølleindustrien (jfr. Mølle) omfatter efter ordets
sedvanlige betydning den samlede bedrift, som har til
opgave at fremstille mel, gryn, klid eller andre
foder-stoffe og biprodukter af alle slags korn (jfr. Mølle).
Norge kom sent med i udviklingen paa m.s omraade.
Først da valsestolene omkr. 1880 indførtes her i landet,
kom der fart i den, og i løbet af 10—15 aar var norsk
m. fuldt paa høide med udlandets, en rang, den senere
— © sharpening; intensification;
exacerbation ; aggravation,
enforcement ^ aiguisage m ;
augmentation; fortification; aggravation f.
skjærpning (bergverksudtr.) —
® Schürfen n - @ trying for
metal, costeaning - (?) fouilles (f pl)
de recherche.
skjærsild — ® Fegefeuer
n-@ purgatory - ® purgatoire m.
skjærsUber — (t)
Scherenschleifer m - (è^ (knife-, scissor-)
glinder - (f) rémouleur m.
skjærtorsdag — ® der grüne
Donnerstag - @ Maundy-Thursday
- (f’ jeudi (m) saint.
skjæv — ® schief; (fig.) ogs.
falsch; (den Dingen) frei(en Lauf
lassen); (einen) scheel (ansehen)
-(e) wry; (heldende) oblique ; (krum)
crooked; (fig.) false, wrong; (lade
tingene gaa sin s.e gang) let things
slide; (s.t) awry, aslant, on one
side, aslope, obliquely; (se s.t til)
have a dislike to, turn one’s nose
at — (D oblique; incliné, penché;
en biais; de travers; (vreden) tortu;
(fig.) faux; (lade tingene gaa sin
s.e gang) laisser aller les choses;
(se s.t til) regarder d’un œil jaloux.
skjævbenet se hjulbenet,
skjæve (bibelsk) - ® Splitter
m - (e^ mote — (î) paille f.
skjævhed - ® Schiefheit f
-@ wryness, obliquity, obliqueness;
(i ryggen) (a) curvature (in the
spine); (fig.) ogs perversity - ®
position (f) inclinée; biais m,
obliquité; pente, inclinaison; (fig.)
fausseté f; travers m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
