Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller ... - Ordbøgerne: S - skjød ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjølp—skjønlitterær
987
MølIer^Mønje
988
Møller, Lars Otto (1831—), d. teolog, sogneprest i
Gylling 1870. I en lang række af skrifter har han med
udgangspunkt hos Grundtvig paa en høist selvstændig
maade behandlet en mængde kirkelige og teologiske
spørsmaal. Mest opsigt vakte skriftet «Gjenløsningen»
(1884), hvori han brød med Anselms forsoningslære.
Møller, Nicolai Benjamin (1802—1860), n.
berg-mand. Tog i 1824 bergeksamen og var derefter en tid
bestyrer af koboltgruberne paa Modum. I 1828 blev han
bestyrer af Ulefoss jernverk, og i 1836 ansattes han som
markscheider ved Kongsberg sølvverk. I 1840 blev han
geschworner og sølvverksdirektør, og i 1853 udnævntes
han til bergmester i østre søndenfjeldske bergdistrikt.
M. fik ved siden af sine gjøremaal som praktisk
berg-mand ogsaa tid til adskillig videnskabelig produktion.
Af hans afhandlinger var endel mineralogiske arbeider
ganske betydningsfulde.
Møller, Niels Bjørnsen (1827—87), n.
landskabsmaler, studerede i Kjøbenhavn og i Düsseldorf under Gude;
her opholdt han sig hovedsagelig senere. Billeder, oftest
med skjærgaardsmotiver, findes bl. a. i Nationalmuseum
i Stockholm og Kunsthalle i Hamburg.
Møller, Niels Lauritz (1859—), d. forfatter, jurist
og ansat i statsanstalten for livsforsikring, debuterede
1888 med digtsamlingen «Efteraar», indeholdende
tankedybe, men ogsaa ofte tunge digte, paavirket af moderne
engelsk poesi; hans anden og sidste digtsamling er «Røster»
(1897). Hans prosadigtning indskrænker sig til to
novellesamlinger «Hændelser» (1890) og «Koglerier» (1895), der
behandler lidet tilgjængelige sjælstilstande. M. har
desuden virket som oversætter af klassiske tragedier og
engelsk poesi (Browning), som kritiker og som historiker.
Han har saaledes efter J. Ottosens død redigeret «Folkenes
historie», hvor han selv har skrevet afsnittene om
England og Nederlandene.
Møller, Olaf Jacob Isted (1850—), d. forfatter og
overretssagfører. Debuterede 1893 med romanen «Hugo
Stelling», der ved sin tendens vakte en ikke ringe opsigt.
Af M.s senere romaner kan nævnes «Tabte tøjler» (1896),
«Poul Fensmark» (1902) og «Job» (1909).
Møller, Peder Ludvig (1814—65), d. forfatter. M.
var paa æstetikens og kritikens omraade J. L.
Heibergs eneste jevnbyrdige modstander i 1840-aarenes
litterære feider; hans «Kritiske skizzer» (1847) bærer vidne
om en sjelden lydhørhed for alt, hvad der bærer præg
af talent; atter og atter taler han de tilsidesattes og
uforstaaedes sag, og navnlig har han indlagt sig
fortjeneste ved sin interesse for Blichers digtning. Tilbragte
sine sidste leveaar i Frankrige, plaget af fattigdom.
Møller, Peter (1793—1869), n. apoteker, kemiker og
industridrivende, den hydroksylfrie dampmedicintrans
opfinder. M. tog apotekereksamen og kjøbte
Svane-apoteket i Kra. I 1853 anlagde han det første
damp-trankogeri efter egen metode og blev derved
foregangsmand for en hel ny norsk industri. (Se Le ver tran.)
Møller, Poul Martin (1794—1838), d. forfatter,
cand. theol. 1816; kort efter tog han plads som huslærer
hos grev Moltke paa Espegaard ved Korsør, hvor mange
af hans ungdomsdigte, nogle inspireret af en ulykkelig
kjærlighed, blev til; de er som ogsaa hans senere lyriske
produktion fremragende ved sit dybe følelsesindhold
skjølp — ® Gutsche f,
Hohl-meissel m — @ score, groove, gouge
- ® gouge f.
skjølpe (ud) — ® mit dem
Hohlmeissel bearbeiten - @ score
- ® gouger.
skjøn - ® schön - @
beautiful, beauteous; fair; (the) fine (arts)
- ® beau, bel(le).
skjøn sb — ® Gutachten n,
Meinung f, Ermessen, Dafürhalten
n; Schätzung f; (jur.) Besichtigung,
Abscätzung f; (nach einen
flüchtigen) Überschlag m; (nach)
Gutdünken n (handeln) ~ (e) opinion,
judgment, estimate; (jur.) ogs.
survey; (act at) discretion; (to the
best of my) understanding — (f)
(mening) avis m, opinion;
(vurdering) estimation (évaluation f)
Og djerve, originale form. Efter tilbagekomsten til Kbh.
1818 deltog han i den Oehlenschläger-Baggesenske feide.
1819 tog han plads som skibsprest paa en kinafarer, var
borte i næsten to aar og naaede virkelig at vinde klarhed
over sin noget urolige og kaotiske natur. Efter
hjemkomsten var han til 1826 adjunkt ved Metropolitanskolen.
Fra disse aar stammer den geniale novelle «En dansk
students eventyr», tidligere paabegyndt som historisk
roman; desværre overkom han aldrig at gjøre den færdig.
Denne bog indeholder en rigdom af mesterlige
karaktertegninger (i høi grad efter levende model, og ikke mindst
har han benyttet sig selv), en række situationer, oftest
komiske, af slaaende livagtighed, det hele meddelt i et
djervt, særegent sprog. — 1826—30 var M. professor i
filosofi i Kra., fra 1830 til sin død i Kbh. Hans
videnskabelige produktion er hverken betydelig eller omfangsrig.
[Litt.: Efter hans død udsendte rektor F. G. Olsen hans
«Efterladte skrifter» (3 bd., 1839—43), anden udgave 1850
med biografi. En kritisk udgave er besørget af Vilh.
Andersen, «Udvalgte skrifter» (1895); af samme foreligger
en udførlig livsskildring, 1894.]
Møller, Ulrik Vilhelm (1791—1853), n. skolemand,
blev student ved Kjøbenhavns universitet i 1811, lærer
ved det norske landkadetkorps (senere kaldt den norske
krigsskole) i 1814. Fra 1822—45 bestyrede han det
efter ham opkaldte institut, som var en vel anseet
høiere skole.
Møller, Wilhelm Christian (1828—1911), n.
industridrivende. Efter udstaaet læretid og vandreliv som
buntmagersvend i Tyskland og Danmark nedsatte M.
sig i Drammen. Hans navn blev viden kjendt ved et af
ham opfundet og i stedse stigende mængde fabrikeret
redningsbelte af renhaar, prisbelønnet ved talrige
udstillinger og anvendt bl. a. af polarekspeditionerne og i den
engelske marine. Fabrikerede ogsaa en redningsvest,
«Selvhjælp», af renhaar.
Møller, Slott-, se S1 ott-M ø 11 er.
Møllerianere, se Bornholmere.
Mölndal, Sverige, landsby (Mölndals by) ved
Mölndals-(Gullbergs-)ån og station i en stor fabrikgrænd ved
vest-kystbanen (5 km. syd for Göteborg) og Boråsbanen.
Fabrikgrænden (bl. a. med den store papirfabrik Papyrus)
4200 indb.
Mølsted, Christian Ferdinand Andreas (1862—),
d. marinemaler, elev af akademiet til 1885, har ofte
malet historiske billeder med emner fra danske sjøheltes
bedrifter. Paa Fredriksborg hænger flere billeder af
ham. Hans «Vaabenparade» blev skjænket kong Haakon
VII af danske sjøofficerer.
Mönch, Schweiz, fjeld i Finsteraarhorngruppen af
Berneralperne, mellem Jungfrau og Eiger, 4104 m.
Møne, høideryggen paa et tag, hvor somoftest
spærrerne skjærer sig sammen over den støttende mønsaas.
M. bør dækkes ved en vandtæt list, hvorover ofte
anbringes en m.-kam. Denne er ofte rigt ornamenteret,
særlig i vor nationale træarkitektur, hvor den oftest
afsluttes mod gavlen med et udskaaret dragehov ed.
Mønje (PbgO^) er en kemisk forbindelse af bly og
surstof, der kan fremstilles ved forsigtig ophedning af
blyoksyd eller blyhvidt i luften (f. eks. 3PbO + O = PbgO^^).
Det er et tungt, rødt pulver, der ved sterk ophedning
approximative, calcul (m) estimatif;
(jur.) expertise f; (à mon) sens; (à
son) gré m.
skjønaand — ® Schöngeist m
- (e) wit — (f) bel-esprit m.
Skjønhed — ® Schönheit f
-(e) beauty - ® beauté f.
skjønhedsmiddel - (t) Schön
heitsmittel n — @ cosmetic — (f)
cosmétique m.
skjønhedssans — ®
Schönheitssinn m - @ sense of beauty,
beauty sense — (?) sentiment du
beau; goût m.
skjønlitteratur — (t)
Belle-tristisk f - @ polite literature —
® belles-lettres f pl.
skjønlitterær - (t)
belletristisch — ® belletristic, literary
-ff) littéraire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
