Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansen ... - Ordbøgerne: S - skrabejern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1005
Nansen
1006
sjælelige udvikling med finhed og intens kraft, samtidig
som hun forstaar at fremføre forskjellige lystspilfigurer
med legende ynde og lethed. Blandt hendes roller er
Rebekka i «Rosmersholm», Maria Stuart (Bjørnsons),
Clara Sang i «Over ævne I», Tora Parsberg, Agnete i
Amalie Skrams skuespil af samme navn, Kameliadamen,
Cyprienne i «Lad os skilles».
Nansen, Eva (1858—1907), n. sangerinde, datter af
professor Michael Sars, søster af fru Lammers og gift
med professor Fridtjof Nansen, elev af Thorvald Lammers
og Desirée Artot. Hun var i mange aar en af landets
mest afholdte sangerinder, særlig i romancen, som hun,
med ganske fortrinlig sammensmeltning af tekst og musik,
tolkede med sand og naturlig hjertevarme.
Nansen, Fridtjof, norsk naturforsker,
opdagelses-reisende og diplomat, er født den 10 okt. 1861 paa
gaarden Store Frøen i Vestre Aker. Han fik en
hærdende opdragelse; allerede som gut var han en ivrig
sportsdyrker og blev en førsterangs ski- og skøiteløber
og drev tidlig med jagt og fiske. Tidlig aabenbarede sig
ogsaa hans sans for naturiagttagelse og hans
videnskabelige interesse. Straks han 1880 var blevet
student, kastede han sig over naturfagene,
foreløbig med zoologi som særstudium.
1882 fik han sin første ishavsfærd med
en sælfanger og lagde sig herunder efter
studiet af den arktiske dyreverden. S. a.
blev han konservator ved Bergens museum.
Tog 1888 doktorgraden med en afh. om
nerveelementerne i centralnervesystemet
hos de lavere dyr. Imidlertid havde han
for sine studiers skyld 1886 opholdt sig
ved den zoologiske station i Neapel; hans
erfaringer herfra udnyttedes ved
grundlæggelsen af de biologiske stationer i
Bergen og Drøbak. En stor plan havde
allerede længe lokket ham: at gaa paa
ski tvers over Grønlands ukjendte,
isdækkede indland fra kyst til kyst. Han
fremsatte den 1887, og med støtte af
den danske grosserer Gamél bragte han
den det følgende aar til udførelse.
Sammen med fem ledsagere, hvoriblandt
Otto Sverdrup (s. d.) og to lapper, landede hans
ekspedition i mai 1888 paa Grønlands østkyst. Efter en yderst
besværlig og farefuld færd naaede de 5 sep. s. a.
landets vestkyst, hvor de maatte overvintre i en
eskimokoloni, saa de først mai 1889 kunde vende tilbage til
civilisationen. Ekspeditionen er fængslende skildret i
N.s «Paa ski over Grønland» (Kra. 1890), og sammen med
prof. Mohn offentliggjorde han dens «Wissenschaftliche
Ergebnisse» som et tillægshefte til det geogr. tidsskrift
«Petermanns Mitteilungen» (Gotha 1892), hvorhos han
populært gjengav sine indtryk af eskimoernes levevilkaar
og seder i «Eskimoliv» (Kra. 1891). Kort tid efter sin
tilbagekomst flyttede han til Kristiania som konservator
ved universitetet, og 6 sep. 1889 egtede han sangerinden
Eva Sars (se Nansen, Eva). Grønlandsfærden var for
N. forskolen til en endnu langt større opdagerfærd. Han
havde forlængst taget sigte paa i størst mulig
udstrækning at udforske de endnu ukjendte nordlige arktiske
Fridtjof Nansen
skrabejern—skranke
egne efter en af ham optrukken ny plan. Denne
var bygget paa den tanke, at ekspeditionen i et for
øiemedet særlig konstrueret fartøi skulde lade sig
indeslutte i isen nord for Sibirien og derfra med en
strøm, hvis tilværelse var konstateret, lade sig føre over
Polhavet med udsigt til at passere Nordpolen eller i
dens nærhed. Planen blev videnskabelig udredet i et
foredrag af N. i Norsk geografisk selskab 1890.
Stortinget bevilgede samme aar det søgte statsbidrag, stort
200 000 kr. (senere øget med 80 000 kr.), medens resten
af omkostningerne (ca. 140 000 kr.) blev dækket af kong
Oscar og et privat rederkonsortium, bestaaende af Axel
Heiberg, Thomas Fearnley og Ellef Ringnes. Colin Archer
(s. d.) kunde under nøie befø]gelse af N.s udkast gaa ivei
med at bygge sit berømte skibstekniske mesterverk
«Fram», som fik den prøvede Otto Sverdrup til fører.
Framfærden forlod Kra. 24 juni 1893. Fra Chabarowa
fulgte den den sibiriske kyst, og 22 sep. s. a. kom skibet
paa 78° 50’ n. br. og 133° 37’ ø. 1., nord for Lenas
munding, ind i isen, hvor det straks frøs fast, som
beregnet løftet op af denne. Med den drivende is førtes
det saa i mange ryk langsomt mod n.v.
Paa 84° n. br. og 101° 55’ ø. 1. forlod N.,
sammen med løitnant F. H. Johansen (s. d.\
14 mars 1895 «Fram» for at forsøge at
naa polen ved at kjøre over isen med
hundeslæder. 7 april naaede de efter
umenneskelige anstrengelser 86° 14’n.br.,
2 ° 40 ’ nordligere end nogen tidligere
ekspedition. Herfra tiltraadte de
tilbagetoget og flere gange i livsfare naaede de
26 aug. frem til Franz Josefs land, hvor
de maatte overvintre. 19 mai 1896 brød
de op. 17 juni var de saa heldige at
støde paa Frederic Jacksons ekspedition,
hvis skib «Windward» bragte dem til
Vardø, hvor de ankom den 13 aug. 1896,
en uge før «Fram» under Sverdrups
ledelse rak tilbage og landede ved Skjærvø.
N. blev ved sin tilbagekomst til
fædrelandet hyldet som en nationalhelt, og
hans foredragsreise rundt om i Europa
og Amerika blev et sandt triumftog;
han blev overøst med æresbevisninger. Hans livlige,
poetisk malende og mandig djerve skildringer af færden
og dens oplevelser i «Fram over Polhavet» (Kra. 1897,
oversat til de fleste kultursprog) er et af reiselitteraturens
klassiske verker. Resultaterne af det rige videnskabelige
materiale, «Fram» bragte med hjem, bearbeidedes af N.
sammen med en række andre fagmænd i det vældige
verk «The Norwegian North Polar expedition 1893—96»,
udgivet paa bekostning af Nansenfondet i 6 store
kvart-bind (Kra. og London 1900 flg.), og udgjørende et
skatkammer for den oceanografiske og
arktisk-naturviden-skabelige forskning. Da N. kom tilbage fra Framfærden,
blev han 1897 udnævnt til professor ved Kra. universitet
uden forelæsningspligt, saalænge bearbeidelsen af
ekspeditionens udbytte paagik. Stadig nye opgaver vinkede ham
imidlertid. Hans interesse fængsledes af den forholdsvis
lidet dyrkede, mangfoldig forgrenede og høist løfterige
oceanografi. Denne moderne videnskab blev herefter med
raffen — © scrape, scratch - (f)
rader, ratisser ; (kradse) gratter ; (s.
sammen) (r)amasser.
skrabejern - (t) Schabeisen n,
Schabe, Scharre f, Schraper m —
@ scraper — (f) racle f, racloir m.
skrab(n)ing - ® Schaben,
Schrapen, Scharren, Kratzen n —
(e) scraping, scratching - ® raclage,
ratissage; grattage m.
skral - ® schlecht, elend,
erbärmlich ; (skranten) kränklich,
siech ; (vind) schralend - @ poor,
scanty; bad (luck); (he is) poorly,
sickly, weakly; (vind) scant - (f)
pauvre, mesquin; maladif; (vind)
se skrale.
skrald — ® Krach, Knall m,
Gerassel, Getöse, Gekrach n — (ê)
clap, peal, crack — (f) bruit, fracas;
craquement m, détonation f.
skralde se brage,
skralde sb — (t) Schnarre,
Rattel f - @ rattle - (f) crécelle f.
skrale se løie af.
skramme — (t) Schramme,
Schmarre f — @ slash, scratch;
scar — ® cicatrice, balafre f.
skrammel se skrab.
skrangle — ® schallen,
krachen, klirren, rollen - (e) jolt,
lumber, rattle, rumble — ® édater;
résonner, retentir ; cliqueter ;
gronder.
skranke — ® Schranke f —
@ bar, barrier; (enter the) lists
(against one) ; (træde i s.n for) take
up the cudgels for one - ®
barrière; (rets-) barre; (entrer en) lice f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
