Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansenfondet ... - Ordbøgerne: S - skrifte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1011
skrigende—skrivematerialier
Napier of Magdala—Napoleon I
1012
Napier of Magdala [népje -], Robert Gornelis
Napier, lord (1810—90), eng. officer, tjente som
ingeniør-officer i Indien, blev senere generalløitnant og chef for
Bombay-hæren, ledede 1868 ekspeditionen til Abessinien
og stormede klippefæstningen Magdala, blev til løn peer,
1874 general og 1883 feltmarskalk.
Napier [népjd], by paa nordøen af Ny Seeland, ved
Hawkebugten paa østkysten; 8775 indb. (1901). Udførsel
af landbrugsvarer.
Napo, Sydamerika, bielv til Amazonas, udspringer i
Nord-Ecuadors Ander og rinder s.ø. paa grænsen af
Ecuadors og Columbias østlige lavland. Opdaget og
befaret af Orellana 1541 har N. været den hyppigst
benyttede vandvei mellem Quito (Ecuador) og Amazonas.
800 km. lang, 320 km. seilbar.
Napoleon I (15 aug. 1769—5 mai 1821), keiser af
Frankrige, født i Ajaccio paa Corsica, næstældste søn af Carlo
Bonaparte (s. d.) og Marie Letizia, f. Ramolino. Fik 1779
friplads i militærskolen i Brienne, 1784 i Paris. 1785
løitnant i artilleriet. I skoletiden var han indesluttet
og stell, lod sig undertiden henrive af en lidenskabelig
voldsomhed ; hans
ær-gjerrighed og store evner
bemerkedes tidlig baade
af lærere og kamerater.
Tidlig sterkt paavirket
af Plutark og Rousseau
og derfor ivrig demokrat
og republikaner. Han var
opr. uden sympati for
Frankrige, men derimod
ivrig corsikansk patriot,
og først da han under
gjentagne ophold paa
sin fødeø forgjæves havde
søgt indflydelse under de
hidsige parti- og
familiekampe (se Paoli), be
stemte han sig til at
knytte sin fremtid til
Frankrige. 1793 drog
han, tvunget dertil af
Paoliernes parti, til
Frankrige med hele den øvrige familie. Han sluttede
sig til bjerget i dets kamp mod girondisterne og fik
okt. 1793 som bataljonskommandant leilighed til , at vise
sin feltherredygtighed ved indtagelsen af Toulon, idet
det særlig skyldes hans artilleridispositioner, at
englænderne og spanierne maatte rømme byen. Feb. 1794
udnævntes han til brigadegeneral i artilleriet og gjorde
tjeneste i Italien, hvor han vandt stor indflydelse som
militær raadgiver for konventskommissærerue, især
Robes-pierres broder. Hans nære forhold til denne bragte ham
i vanskeligheder, da Robespierre blev styrtet juli 1794;
han maatte forlade Italien og blev endog sep. 1795 paa
grund af ulydighed afskediget, saaledes at han nu en kort
tid var uden stilling og indtægter. Imidlertid fandt han,
en ny velynder i Barras, og som dennes hjælper vakte
han atter opmerksomhed ved at slaa den konservative
Vendémiaire-opstand ned, okt. 1795. Han udnævntes nu
til divisionsgeneral og fik overkommandoen over de
Keiser Napoleon I.
indenrigske tropper. 9 mars 1796 blev han gift med
Joséphine Beauharnais (s. d.), der havde stor indflydelse i
ledende kredse; allerede 2 mars havde de to direktører
Carnot og Barras skaffet ham overkommandoen over den
franske hær i Italien. Den lille, energisprudlende
28-aarige general vandt hurtig autoritet baade hos mandskab
og officerer; han vænnede soldaterne til at sætte sin
lid til ham personlig mindre end til regjeringen (saaledes
allerede i den berømte første proklamation til hæren).
Han fik paa den maade efterhaanden soldaterne til
stødvis, naar det var nødvendigt, at yde det yderste i retning
af lange, hurtige marscher og voldsomme angreb. Hans
ilsnare bevægelser, nøie kjendskab til terrænet og
fien-dernes stilling og styrke og hans evne til at beregne deres
sandsynlige planer skaffede ham en række seire over
sardinierne og østerrigerne (slag ved Lodi). I faa uger
var hele Lombardiet erobret og østerrigerne indesluttet
i Mantua, der maatte overgive sig feb. 1797, efterat de
østerr. hære var blevet slaaet ved Castiglione, Arcole og
Rivoli. Derefter foreløbig fred i Leoben 18 april, endelig
fred i Campo Formio okt. 1797. 5 dec. 1797 var han i
Paris. Direktoriet var noget misfornøiet med hans
egenmægtige dispositioner i Italien og ængstelig over den uhyre
popularitet, han havde vundet, og søgte at faa ham bort
fra Paris. Først tænkte man paa at lade ham forberede
en landgang i England, men da han paaviste det umulige
i at udføre en saadan og derimod ivrig optog en af
direktoriets nye udenrigsminister Talleyrand fremsat plan
om at erobre Ægypten, en plan, hvortil han selv
knyttede haab om fremtrængen i Orienten, om tilintetgjørelse
af Englands kolonimagt og om eget ry, gik direktoriet
gjerne ind paa denne plan, der for en tid vilde Qerne
ham fra Frankrige. Mai 1798 afseilede han fra Toulon
med 35 000 mand, og fulgt af en stor del
videnskabsmænd, der skulde udforske Ægyptens oldtidsskatte.
Underveis tvang han johanniternes stormester til at
af-staa Malta, landede 1 juli ved Alexandria. Efter en lang
og trættende ørkenvandring slog hæren Mamelukkerne
ved pyramiderne, men kort efter slog englænderne den
franske flaade paa reden ved Abukir, hvorved hæren var
afskaaret fra Europa. Bonaparte omdannede Ægyptens
forvaltning, fremhjalp næringslivet og skabte i det hele
det nye Ægypten. Da Tyrkiet erklærede krig, drog
Bonaparte til Syrien, indtog Jaffa og beleirede Saint-Jean
d’Acre. Den engelske flaade og pesten tvang ham til
tilbagetog til Ægypten, og her erfarede han af aviser, som
sendtes ham af den engelske flaades chef, at forholdene
i Frankrige var slette. Aug. 1799 indskibede han sig i
Alexandria og slap over til Frankrige, medens Klèber
blev tilbage som chef for hæren i Ægypten. 9 okt.
landede Bonaparte i Fréjus og var 16 okt. i Paris. Efter
forhandlinger med Sieyès og en del generaler bestemte
han sig til at styrte regjeringen. Statskupet udførtes
9—10 nov. (18—19 brumaire); der maatte imod
forventning bruges vold, men da Bonaparte var den eneste mand,
nationen havde tillid til, og da man længtes efter ro og
orden, fandt man sig i det, som var skeet. I den nye
regjering, konsulatet, blev Bonaparte førstekonsul med
ret til at udnævne embedsmænd og dommere.
Førstekonsulen holdt hof i Tuilerierne og søgte allerede fra nu
af at forsone gammelt og nyt, bl. a. ved at tillade de
skrigende - ©schreiend; grell
— @ glaring, üagrant ; (farver) loud
— (D criant; (farver) criard,
tranchant, voyant.
skrike — ® Häher m — (g)jay
— (f) geai m.
skrin — (t) Schrein m, Kästchen
n — © case, box; (juvel-) casket;
(relikvie-, helgen-) shrine - ®
coffret m, boîte f; (juvel )écrin m;
(helgen-) châsse f.
Skrinlægge (fig.) se begrave.
skrive — ® schreiben: (hvor
s.r delte sig fra’?) wo schreibt sich
dies her? — @ write; copy (fair);
(s. sig bag øret) make (a mental)
note of; is. sig fra) be owing to;
date from; (i) contribute (to a
paper); (s. om) rewrite, write over
again — (f) écrire; (bog o. 1.) faire,
composer; (s. efter) ogs.
commander (par écrit); (s. sig fra) venir
de; dater de; (s. om) récrire.
skrivebog — (t) Schreibbuch n
— @ copy-booli — (D cahier m
(d’écriture).
skrivebord — (t) Schreibtisch
m - @ writing table — (f)
bureau m.
skrivelse — ® Schreiben n
-(g) letter, coaimunication; memorial
— ® lettre; (diplomatisk) note f.
skrivelærer - @ Schreiblehrer
m writing-master - (f) maître
(m) d’écriture.
skrivemaskine — (t)
Schreibmaschine f — (e) type-writer — (|)
machine (f) à écrire.
skrivematerialier, skrive-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
