Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nasa sølvverk ... - Ordbøgerne: S - skrøbelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1023
skudaar- skuelysten
af deputeretkamret, 1898—99 minister for post- og
telegrafvæsenet under Pelloux, 1901—03 undervisningsminister
under Zanardelli. Kort efter sin afgang som saadan
anklagedes han for embedsmisbrug og underslæb, flygtede,
men dømtes 1908 til fængsel og ærestab. Hans
landsmænd, sicilianerne, betragter ham dog stadig som en
forurettet mand.
Nasik, by i Indien ved Godavari, 150 km. nordøst
for Bombay, 21 490 indb. (1901); hovedstad i distriktet
N. med 817 000 indb. N. er en af hinduernes helligste
valfartssteder og besøges aarlig af mange tusen
pilgrimme.
Nasiræer kaldes i den jødiske religion en, der har
underkastet sig et særligt afholdenhedsløfte; saa længe
løftet varede, afholdt man sig fra vin og lod haaret vokse.
Se Dom. 13,4—5; 1 Sam. 1, 11; Am. 2, 11; Ap. gj. 21,
23. Bestemmelserne om n.-løftet findes 4 Mos. 6, 1—21.
Nasmyth [nésmip], James (1808—90), eng. ingeniør,
kjendt som opfinder (1838) af en vel regulerbar
damphammer, hvor dampkraften alene benyttes til at løfte
hammerklodsen, hvilket system særlig blev anvendt for
hammere med hammerklodsvegt paa mange tons. I 1842
konstruerede N. en dobbeltvirkende damphammer og
noget senere en damprambuk.
Naso, se O vi di us.
Nasreddin (1829—96), shah i Persien 1848—96, se
Persien, historie.
Nassau, Tyskland. 1. Den ene del af den preussiske
prov. Hessen-Nassau, udgjørende den største del af det
nuværende regjeringsdistrikt Wiesbaden, strækker sig
fra Rhinen og Main udover det Rhinske skiferland
(Taunus, Westerwald) paa begge sider af Lahn. N. var
hertugdømme indtil 1866 og udgjorde da 4700 km.^ med omtr.
470 000 indb. Stamborgen N. byggedes i begyndelsen af
12 aarh. N. er i den sydlige del et meget frugtbart land,
med berømt vinavl (Rüdesheim, Johannisburg, Hochheim
o. a. steder), med jern- og brunkulsleier og sundhedskilder
(Homburg, Schlagenbad, Schwalbach, Wiesbaden,
Nieder-Selters, Ems). — 2. By i regjeringsdistriktet Wiesbaden,
prov. Hessen-N., ved Lahn og jernbanen Koblenz-Glessen,
2300 indb. Metalindustri, bergdrift. I nærheden ruiner
af borgen N. (stamborgen).
Nassau, se New Providence.
Nassau-Siegen, Johan Moritz, fyrste af (1604—
79), nederl. feltherre, gik 1621 i generalstaternes tjeneste
og udmerkede sig i krigen mod Spanien, var 1636—44
guvernør i Brasilien, hvor han viste megen dygtighed;
siden gik han i brandenburgsk tjeneste, men blev 1671
feltmarskalk i den nederlandske hær og deltog i krigen
mod Frankrige 1672—74.
Nâstrçnd, se Naastrand.
Nasturtium, brøndkarse, korsblomstret planteslegt,
bestaaende af sumpplanter med uligefinnede blade og
smaa gule eller hvide blomster i klase. Vildtvoksende i
Norge, især østenfjelds, er n. palustre. Forvildet er ogsaa
fundet et par arter, af hvilke kan nævnes n. officinale,
en plante, som i Tyskland, England og Frankrige dyrkes
som kjøkkenurt paa grund af sin skarpe, pikante smag.
Nat, den tid, solen er under horisonten; dens længde
beror paa aarstiden og stedets geografiske bredde og
udgjør forskjellen mellem 24 timer og dagens længde.
Nasik—Natchez
1024
Under ækvator er dag og n. altid lige lange, paa alle
øvrige bredder gjælder dette kun ved jevndøgn. 21 juni
er n. i Kbh. ca. 6V2 time, 21 dec. derimod ca. I7V2 time,
i Kra. ca. 57^ time og ca. 18^4 time. (Jfr. Dag.)
Nat, i nordisk mytologi personificeret som en kvinde
af jetteæt, moder til Dag. N. og Dag kjører hver i sin
kjærre omkring jorden.
Natal [natal], Sydøst-Afrika, britisk koloni ved det
Indiske hav mellem ca. 27° og ca. 31° s. br., 91611 km.^
med 1206 000 indb. (1908), 13 pr. km.^ N. er et
terrasseland, gjennemsnitlig 800 à 900 m. høit og dannet af
krystallinske skifere og granit med et dække af
sandsten og kridt. Fra den ensformige kyst, som i nordøst
er lav og sumpig med store laguner (Kosi-, Sibai-, St.
Lucia-Lake) stiger N. trinvis op til det indre sydafrikanske
plateaus østrand, Drakensbergen, som danner N.s
vest-grænse mod Basuto-land og Oranje Colony. N.s klima,
som staar paa overgangen mellem tropisk og subtropisk,
er under indflydelse af sydøstpassaten, der skaffer rigelig
nedbør til kysten, som har tropiske skoge, mindre til
de indre terrasser, som derfor bliver savanner og stepper.
Elvene (Tugela, Umvolazi, Pongola) har stridt løb og
løber alle mod sydøst. Befolkningen, hvoraf fem
sjettedele er zulukaffere og kun ca. 100 000 europæere, driver
akerbrug (mais, sukker, te), men især fædrift og
bergverksdrift (kul, guld, jern, kobber, bly). N. har ca. 1580
km. jernbane. Udførselen (kul, uld, guld, sukker, huder)
foregaar over Durban ved Port N., som er den største
by, med 60 244 indb. Hovedstad er Pietermaritzburg
n. f. Durban inde i landet med 31 230 indb. I N. virker
den norske zulumission. Opdaget af Vasco da Gama
julaften 1497 (deraf navnet Terra natalis). Det lykkedes
hverken portugiserne eller hollænderne at hævde sit
herredømme ligeoverfor hottentotter og kaffer. Den
første kolonisation begynder derfor først 1837 med
indvandring af kapboere, som 1839 grundlagde republiken
Port N. 1844 indlemmet af England i Kapkolonien fik
N. selvstyre 1845 og blev 15 juli 1856 en egen koloni,
som fik autonomi 1893. Udvidedes 1897 med Zulu-land
og Tonga-land i nordøst og 1903 med de tidligere
trans-va^lske distrikter Vryheid, Utrecht og Wakkerstroom.
Nu delt i 44 distrikter. 1909 en af den sydafrikanske
unions fire hovedprovinser.
Natal, Syd Amerika, hovedstad i den brasilianske stat
Rio Grande do Norte paa Biasiliens nordøsthjørne ved
Atlanterhavet med ca. 11 000 indb. (1906). Har
jernbaneforbindelse sydover til Parahyba og Pernambuco.
Betydelig sukkerudførsel; men N.s handel hindres ved den
daarlige havn.
Natatöres, se Svømmefugle.
Natblaat, naftylaminblaat, se Victoriablaat.
Natblindhed, hemeralopi, vanskelighed for at se,
naar det bliver mørkt; kan skyldes forskjellige lidelser
i nethinden; forbigaaende kan den ogsaa fremkaldes af
uhensigtsmæssig kost og kan da f. eks. i kaserner og
paa skibe stundom optræde epidemisk. Forekommer
hos enkelte medfødt.
Natchez [nætsdz], by i de Forenede stater,
Mississippi, ligger paa den 60 m. høie vestlige bred af elven
Mississippi, 13 476 indb. (1906). Katolsk domkirke. Navnet
er efter en uddød indianerstamme.
(mest fig.) scion - (f) coup m (de
fusil, de canon), charge f ; (plante-)
pousse f; jet; rejeton m.
skudaar — ® Schaltjahr n
-@ leap-year, bissextile - ©année
(f; blssexUle.
skuddag - ® Schalttag m —
@ bissextile, intercalary day - (f)
bissexte m.
skude - ® Schute f, Fahrzeug
n — (e) vessel ; barge, sloop, smack
- ® bateau m.
skudfast, -fri - (t) kugelfest;
schussfest, -frei — © shot-,
bulletproof; (pass) scotfree — (D à
l’épreuve (à l’abri) des balles
(boulets); hors de portée; invulnérable.
skudsmaal - ® Zeugnis, At
test(at) n — @ (written) character
(of a servant), testimonial - (?)
certificat m.
skudvidde - (t) Schussweite f
— @ reach, range (of gunshot) —
(?) portée f.
skue — ® Anblick m; (zur)
Schau f (tragen) - (e) sight, show;
(expose to) view — ® vue f,
spectacle m ; (bære til s.) faire étalage
de.
skue vb — ® schauen,
erblicken — @ View, behold,
contemplate — ©regarder, contempler,
skuebrød – ® Schaubrot n
- @ loaves (pl) of proposition,
show-bread — © pain (m) de
proposition
skuelysten - ® schaulustig
- (e) curious, sightseeing - ©
curieux ; avide de voir . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
