Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationalkonventet ... - Ordbøgerne: S - skumle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1029
Nationalkonventet—Nationalteatret
1030
Nationälkonventet el. konventet, under den fr.
revolution den folkerepræsentation, som valgtes efter
kongedømmets fald 1792 og sad samlet 21 sep. 1792—26
okt. 1795. Det var den, som organiserede
velfærdsud-valget og revolutionsdomstolen og hele rædselsregimentet.
Nationalliberale er en politisk betegnelse, som fik
europæisk især tysk borgerret i tiden efter
junirevolutionen 1848 og omfattede de mere moderate afskygninger
af de liberale partier, særlig naar de var tilhængere af
parlamentarismen i dennes egte engelske form. I
Danmark fremstod omkr. 1840 de n. som et aktivt politisk
parti, hvis maal var ud fra nationale synspunkter at
skaffe landet en konstitutionel forfatning og forene
Sønder-Jylland med kongeriget. Det fik tilslutning særlig
inden embeds- og borgerstanden, men stod folkets bredere
lag fjernt. Partiet ledede den aandelige reisning 1848
—49, fik 1863 den saakaldte «novemberforfatning»
vedtaget og ansaaes at have ansvaret for krigen med Preussen
1864. Det stivnede efterhaanden i doktrinarisme og
smeltede i 1870-aarene sammen med høire. — I Tyskland
kaldtes navnlig fra 1866 en fraktion, som adskilte sig fra
fremskridtspartiet, n.; partiet fik efter det tyske riges
grundlæggelse stor betydning og talte 1874—77 155
medlemmer i rigsdagen. 1880 spaltedes det ved, at
frihandelsmændene traadte ud, og senere er partiet gaaet tilbage.
I rigsdagen 1911 har det ca. 50 medlemmer.
Nationalmuseum bruges i enkelte lande, saaledes i
Danmark og Sverige, som betegnelse for det hovedmuseum,
som indeholder landets vigtigste historisk-arkæologiske
samlinger. I n. faar man en oversigt over nationens
historiske udvikling, dens kunstfrembringelser o. 1.
Og-saa naturhistoriske samlinger fra vedkommende land
forenes med de antikvariske i enkelte n., som f. eks. det
skotske n. i Edinburgh. I modsætning til n. betegner
folkemuseum en kulturhist. samling, som illustrerer
de bredere lags livsvilkaar, typiske bygningsformer i by
og bygd, folkedragter, redskaber, husenes indbo o. s. v.
Nationalpark, et fredet distrikt, hvor man søger at
bevare et stykke af landets natur uberørt af det
menneskelige kulturarbeides indflydelse. Ingen dyrkning af
jord eller udnyttelse af de naturlige herligheder, ingen
jagt eller fiskeri maa foregaa i n. Bekjendt er den store
Yellowstone n. i de Forenede stater, et ca. 15 000
km.^ stort distrikt i det nordvestlige hjørne af Wyoming
og tilgrænsende strøg af Montana og Idaho, med
eiendommelig natur, jordbund af vulkansk oprindelse, med
mange varme kilder, dyndvulkaner og kraftig naaleskog;
her er fredet den sidste hjord (ca. 500 stykker) af amer.
bison (bøffel), der overalt ellers er udryddet.
Nationälraadet er i Schweiz navnet paa den ene
afdeling af forbundsforsamlingen, se Sch we iz, forfatning.
Nationalsange er ikke helt ensbetydende med
folkesange, men betegner festsange eller hymner for den
enkelte nation som saadan, særlig til forherligelse af
denne nation i modsætning til andre. I Norge er de
ældre n., som «For Norge, kjæmpers fødeland>, «Mens
Nordhavet bruser», «Sønner af Norge», nu afløst af
«Ja, vi elsker» og «Gud signe Noregs land>. Af
fremmede kan nævnes den finske «Vårt land», den svenske
«Du gamla, du fria, du fjällhöga nord», den danske «Der
er et yndigt land», den tyske «Wacht am Rhein», den
skumle—skumple
franske «Marseillaisen», den engelske «Rule Britannia»,
de amerikanske «Hail Columbia» og «The starspangled
banner» o. a. Ofte er kongesang og n. forenet, som f. eks.
den østerrigske «Gott erhalte Franz den Kaiser», den rus.
«Boje tsarekrani», den engelske «God save theking> m.fl.
Nationalteatret i Kristiania, som afløste det gamle
Christiania theater (se Kristiania teater), blev aabnet
høsten 1899. Teaterbygningen er opført i
Studenterlunden ret overfor universitetet, efter tegning af arkitekt
Henrik Bull (s. d.). N. har intet bidrag af staten,
lige-saalidt som noget andet norsk teater, det er et
aktieselskab med styre, repræsentantskab og generalforsamling:
den kunstneriske ledelse er hos en teaterchef. Dets
første chef (og instruktør) var Bjørn Bjørnson (s. d.), som i
særlig grad havde arbeidet for teatrets oprettelse og stod
som landets første sceneautoritet. Under hans ledelse
samlede sig alle de bedste kræfter, som norsk
scenekunst dengang eiede, fra Chra. theater frøken Parelius,
fru Wolf, fru Dyb wad, fru Wettergreen, Klausen, Selmer.
Nationalteatret.
Garmann, Eide o. fl., fra Fahlstrøms centralteater i
Kristiania Fahlstrøm, Stormoen o. fl., fra Bergens teater
Halfdan Christensen o. fl. Der kom da ogsaa med
den nye scenes oprettelse friskt liv i teaterinteresserne.
Kristiania fik samtidig ikke mindre end to secondscener ;
istedetfor Fahlstrøms centralteater kom Centralteatret i
Akersgaden, som fremdeles (1911) er i virksomhed og nu
i længere tid har været ledet af skuespiller Otto (s. d.), og
paa Tivoli oprettede skuespiller Dore Lavik (s. d ) og fru
Ludovica Levy Lavik (s. d.) Secondteatret, som gik ind
efter nogle sæsoner, N. stod imidlertid som den alt
overlegne i konkurrancen og kunde glæde sig ved
publikums sterke tilslutning. Det begyndte straks paa den
store opgave, som det havde i det norske drama.
Stykker, som Chra. theater havde ladet ligge, kom nu frem;
«Gengangere», «Kongen», «Over ævne I og II», «Paul
Lange og Tora Parsberg». Med sit dygtige personale
skabte teatret forestillinger af hel og stor virkning: «Over
— © scum, (ogs. paa øl) froth
(-head), (ogs. om munden) foam,
spume; (af sved, sæbe) lather —
(f) écume; (paa drik) mousse f.
skumle — (t) tadeln, lästern,
verleumden; (over noget) ogs. etw.
durchhecheln, bekritteln - @
grumble, make ill natured remarks
(on) — ® gloser (faire des
commentaires) (sur), médire de.
skumler — (t) Lästerer, Tadler,
Verleumder m; Lästerzunge f —
(e) grumbler - ® médisant(e) m (f).
skumleri — (t) Lästerung f,
Tadel m — (e) ill-natured remarks,
grumbling — (f) commentaires m
pl, médisance f.
skumme — (t) schäumen ;
(trans.) abschäumen, -schöpfen,
■rahmen - ® foam, froth, (om vin)
mantle; (sæbe) (make) lather; (af
raseri) chafe; (trans.) skim — (|)
écumer (ogs. trans.); (drik) mousser;
(melk) écrémer.
skummel — ® finster, düster,
unheimlich ~ (e) gloomy, dismal,
lowering, sinister — (f) sombre,
lugubre, morne.
skummelhed — ® Düsterkeit,
Unheimlichkeit f — (e) gloominess,
gloom — (g) ténèbres f pl ; (flg.
air (m) sombre.
skumning - ® Abschöpfen,
-rahmen, -schäumen n — @
skimming —- (D écumage ; écrémage m.
skumpelskud - ®
Aschenbrödel n, Auswurf m, Marterholz
n - (e) outcast, scapegoat - f
souffre douleur m.
skumple — ® rütteln, schût-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
