Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nearchos ... - Ordbøgerne: S - skyward ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1049
Nea’rchos—Nebdyr
1050
skyward—slaa
Vakre byporte, f. eks. Porta Gapreana fra slutningen af
15 aarh., 350 kirker, 5 kasteller. Nationalmuseum.
Gampo Santo med sine talrige mindesmerker er en af
de vakreste gravpladse paa jorden. I den nyeste tid er
N.s havn beskyttet ved omfattende anlæg af bølgebrydere
og forsynet med tidsmæssige indretninger. N.s industri
sysselsætter omkr. en fjerdedel af befolkningen og
omfatter tilvirkning af sten, lava, 1er, læder, horn og træ,
møbel-, metal-, tekstil- og beklædningsindustri. Betydelig
handel. Skibsbesøg (1907) 6700 skibe, 7 mill. tons. Norsk
konsulat. N. er den ital. havn, til hvilken der næst
Genua kommer de fleste norske skibe (1909 43 paa
45 000 tons), med fisk (mest stokfisk, med «den
norsk-spanske linje»), cellulose, fisketran og trælast fra Norge,
stenkul fra England, korn fra Amerika. N. indfører i det
hele taget petroleum,
trælast (hovedsagelig fra
Østerrige Ungarn), kul, korn, fisk
(1909 21 mill. kg., derav
2Vs fra Norge), cellulose
(9V2 mill. kg., halvdelen fra
Tyskland, 2 mill. kg. fra
Norge, 2 mill.kg. fra Sverige).
Udfører vin (1909 i Vs mill.
hl.), hamp, tomater, poteter.
Udvandring over N. (1909)
190 000 (1908 40 000). N.
er sæde for det italienske
Lloyd og har talrige
faste dampskibsforbindelser.
Universitetet er grundet
1224 af keiser Fredrik-ai
(i 1908 6500 studerende).
Observatorium og berømt
akvarium. Museo nazionale
(tidligere Museo Borbonico)
indeholder talløse antike
kunstverker. I omegnen
Posilipoaasen med to
tunneler, Pozzuoli, Bajæ, det
tidligere kloster Gamaldoli,
Gaserta, Gastellamare,
Sor-rent, Vesuv, Pompeji,
Her-culanum samt øerne Gapri
og Ischia. N. (græ. Neapolis,
d. e. Nybyen, senere
sammenvokset med
Parthe-nope, Palaiapolis, d. e. Gamlebyen), blev anlagt fra den
gamle grækerkoloni Gumæ (s. d.) og kom aar 326 f. Kr.
under Rom. N. bevarede dog længe sin egen forfatning
og udviklede sig kraftig. N. og dets omegn var et
ynd-lingsopholdssted for romerrigets stormænd. N. led meget
i de urolige tider efter Roms fald. Efter goterrigets
undergang blev det byzantinsk. Der dannede sig et eget
hertugdømme, som normannerne erobrede 1140 og gjorde
til hovedstad i det normanniske kongerige Neapel og
Sicilien. Senere regjerede Hohenstauferne, huset Anjou,
Spanien (Aragonien) ved hjælp af vicekonger, efter
Utrechterfreden 1713 tilhørte N. en kort tid de
øster-rigske Habsburgere. 1734—1860 regjerede atter
Bourbonerne over N. som den ene del af kongeriget Begge
Sicilier (s. d.). Den franske revolutions krige hjemsøgte
ogsaa N. haardt.
Nea’rchos fra Amfipolis, græsk kriger, ledsagede
Alexander den store til Asien og førte efter toget til
Indien flaaden gjennem Ganges og havet til Eufrat og
Tigris’ munding (325—24). Herom har han efterladt en
beretning.
Nearktiske region, se Dyregeografi.
Nea Syros, se Hermupolis.
Neath [mp], Wales, by i Glamorganshire, ved elven
Neath, som munder i Swanseabugten, Bristolkanalen;
14 000 indb. Kobberhytteverk, kemiske fabriker.
Neb kalder man den hornkapsel, som beklæder
mellem-og underkjæven hos fugle. Det dannes fra overhuden
og udviklts paa meget forskjellig maade, alt efter
vedkommende fugls livsførsel.
Fra den underliggende
læderhud (corium) sendes kar
og sensible nerver op i
hornlaget, der hos nogle
fugle {lamellirostres o. fl.)
er mygt og nerverigt og
tjener som føleorgan,
medens det hos andre
(pape-gøier f. eks.) er meget tykt
og haardt. Mellem disse
ydergrænser i hornlagets
udvikling findes alle
overgange. Hos nogle fugle
findes et fortykket, karrigt
hudparti, en saakaldt
vokshud, ved nebroden. N.s
farver veksler ofte med
aarstiden hos samme art.
Om dets mange meget
forskjelligartede former, se de
enkelte grupper.
Neb., officiel forkortelse
for Nebraska.
Nebbia, se
Gloespo-r i u m.
Nebdyr (ornitorhgnchus
paradoxus) tilhører
kloakdyrene og er den eneste
nulevende repræsentant for
sin gruppe inden ordenen.
Ang. kloakdyrenes
organisation s. d. N. er ca. 50 cm. langt inklusive den 10—12 cm.
lange, temmelig tykke hale. Legemet, der minder om en
and, idet det er sammentrykt ovenfra, er dækket med
blødt uldent horn. De fire tær paa for- og baglemmer er
forbundet med en rig svømmehud, som paa forlemmerne
endog rager frem foran de lange skarpe klør. Hannen
har paa bagfoden en lang spore, hvori der udmunder
en giftkjertel. Farven er brunlig. Hovedet er
eiendom meligt, idet de tandløse kjæver er langt og bredt
udtrukket og er omgivet af hornskeder, som ligner
et andeneb. Istedetfor tænder findes i hver kjæve en
stor hornplade. De lægger ligesom myrepindsvinet eg.
N. lever paa Tasmanien og i de sydøstlige dele af
Australien, hovedsagelig Ny Syd-Wales, hvor det benævnes
slide — (f) pousser; (fra sig)
re-pousser.
skyward (g U1 himmels, til
veirs.
skøier se spøgefugl,
skøtte — ® Schlittschuh m —
@ scate, skate - (f) patin m.
skøite (farkost) — (D Fährschiff
n - @ (small) smack; (hollandsk)
schuyt - ® peut navire m.
skøitebane — ® Eisbahn
f-@ Skating rink - Ct) glace f.
Skøiteløb ~ (D
Schlittschuhlaufen n - skating - (f)
patinage m.
skøiteløber(ske) — (t)
Schlittschuhläuferin) m (f), Eisfahrer m
- (e) scaler, skater — (f) patineur
m, patineuse f.
siaa — ® schlagen; (græs)
mähen; (ein Lager) aufschlagen;
(s. sig) sich stossen, (om træ) sich
werfen (verziehen, krümmen),(kulde)
abnehmen; (s sig ned) sich
niederlassen ; (s. op) die Verlobung
aufheben ; (s. paa noget) auf etw.
anspielen, etw. andeuten — (§ beat,
strike, smite, knock, hit; (græs)
mow, cut; (om hjertet) ogs. throb;
(leir) fix; (s. sig) hurt one’s self.
(om træ) warp, twist, (kulde) abate,
cease ; (s. sig ned) settle ; (s. op
med en) break off a marriage
engagement with one, throw one
over - (D battre, frapper; (græs)
faucher; (ur) sonner; (leir) établir,
asseoir, dresser; (s. sig) se heurter
(contre), se blesser, (træ) se déjeter,
(kulde) se radoucir; (s. sig ned)
s’établir, se fixer; (s. op) rompre
Neapel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
