Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nectria ... - Ordbøgerne: S - slack-baked ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slag-slags
1055
Nedenes fogderi—Nederlandene
1056
mark. Skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 2155 kr.
Den samlede værdi af jordeiendomme er altsaa 37 826 715
kr. Der opgives at være 79 249 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901 — 05 nyopdyrkedes
der 6016 maal. Fædrift og havebrug gaar aarligaars
frem. I femaaret 1901—05 opgives der gjennemsnitlig
at være hugget 153 000 tylvter tømmer i amtets skoge.
Fiskeriet, særlig hummer- og makrelfisket, spiller ogsaa
en vigtig rolle. Af amtets befolkning opgives 1148 at
være fiskere, deraf deltager 538 i makrelfisket. Det
samlede udbytte af fiskerierne var i 1908 510 600 kr.,
deraf falder i54 337 kr. paa makrelfisket og 152 358 kr.
paa hummerfangsten. I 1908 var der ialt beskjæftiget
2018 arbeidere ved 97 forskjellige fabriker, hvoriblandt
nævnes 9 mekaniske verksteder, 33 sagbrug og høvlerier,
4 træmassefabriker o. s. v. Der er adskillige
malmforekomster. Bergverksdriften har dog tidligere været af
større betydning. Nes jernverk ved Tvedestrand er
nedlagt som jernverk og drives nu som træmassefabrik.
En del prøvedrift foregaar dog ved Klodeberg og
Nes-kilen gruber. Evje nikkelverk beskjæftigede i 1908 61
mand. Inden amtet er der tre jernbaner, Arendal—
Aamli (under bygning videre til Tveitsund), Lillesand—
Flakksvand og Sætersdalsbanen. Amtet bestaar af tre
bykommuner og 31 herreder. I geistlig henseende hører
amtet til Kristiansand stift, i militær til tredje brigade
(Agdesiden regiment). Fra landdistriktet vælges fire
storting>repræsentanter. Amtets navn, der skriver sig
fra den gamle kongsgaard Nedenes, s.v. for Arendal, er
foreslaaet forandret til Østagder eller Austagder. Der
var i 1908 27 sparebanker med en samlet
forvaltnings-kapital paa 21 826 727 kr.
Nedenes fogderi i amtet af samme navn (s. d.)
omfatter den sydøstlige del af amtet, tre bykommuner og
24 herreder. Det samlede areal er 3985.78 km.^ deraf
er 229 km.^ ferskvand. Af arealet forøvrigt opgives 147.71
km.^ at være aker og eng, 2418.41 km.^ skog, resten er
udmark^ snaufjeld og myr. Der opgives at være 42 629
maal udyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet
1901—07 nyopdyrkedes der 4412 maal. Folkemængden
opgives for 1910 til 48 852 mod 50 092 i 1900, altsaa
en nedgang paa 1240. Den gjennemsnitlige
befolkningstæthed er 12 28 pr. km.^
Nederlandene (Nederland, Holland), kongerige i
Mellem-Europa, mellem Nordsjøen i nord og vest,
Tyskland i øst og Belgien i syd, 33 078 km.^ (uden
Zuider-sjøen og Watten, 5250 km.^, og andelen af Dollartbugten,
95 6 mill. indb. (1909 5 853 000), 177 pr. km.^
Med kolonier (se nedenfor) udgjør N. 2 078 727 km.^ med
omtr. 44 mill. indb. N. hører til den mellemeuropæiske
lavslette, dens mod Nordsjøen heldende del. Denne del
har ingen høidedrag, næsten ingen indsjøer, men store
myrlandskaber, afvekslende med tørre, sandige
geest-flader. Baade myr og geest (se Geestland) er
skog-bare. Til myr og geest slutter sig som de to øvrige
landskabsformer marsk og dyne. N.s myromraade, 4400
km.^, 14 pet. af arealet, ligger næsten udelukkende i de
tre nordøstlige provinser. Over grænsen vest for Ems
strækker sig den 1400 km.^ store Bourtanger myr. Men
netop her er vandafledningen og opdyrkningen af m3Tene
særlig høit udviklet, kanalernes og vindmøllernes antal
overmaade stort; geesten er imidlertid lav og omgivet af
marsk. Byerne ligger her enten langs marskbremmen
(som f. eks. Groningen og Leeuwarden) eller ved
Rhinarmen Ijssel (Deventer, Zwolle). Foran kysten, skilt fra
denne ved Wattensjøen (d. v. s. vandet over de under
ebben tørlagte grundinger), løber ligesom foran den tyske
Nordsjøkyst en kant af øer med dyner og marskstrimler.
De nederlandske vestfrisiske øer (Texel, Vlieland,
Ter-schelling, Ameland og Schiermonnigkoog) er større end
de tyske østfrisiske. De afgrænser den kun 4 m. dybe
Zuidersjø, som dannedes i 13 aarh. ved, at havet brød
ind til den her liggende indsjø Flevo. Søndenfor
Zuider-sjøen optræder to store 110 m. høie geest- eller
diluvial-skiver med heder og naaleskog, nemlig Veluwe (s.ø. for
Zuidersjøen) og Kempenland (Campine, syd for Maas paa
grænsen af Belgien). Imellem disse ligger ogsaa den
eneste store myr i den sydlige del af landet, nemlig
høi-myren de Peel (paa grænsen mellem Nord Brabant og
Limburg). Geesten naar i Limburg en høide af 200 m.
Paa Veluwe ligger byen Apeldoorn, syd for Maas Tilburg,
Herzogenbusch og Breda. Forøvrigt karakteriseres N. ved
de store elve, Rhinen (s. d.) og Maas (s. d ), som med sine
forgreninger og sammenløb danner et helt net. Dertil
i syd Scheldes mundinger. Ved det opr. Rhinløb ligger
Arnhem, Utrecht og Leiden, ved Waal Nijmegen, ved
Lek-Waal-Maas-mundingen Rotterdam, Dordrecht.
Elvenes mundingsland danner en frugtbar, lavere end havspeilet
liggende marsk, i hvilken tragtformede havbugter skjærer
ind. Disse er gamle, som følge af landets synken, under
vand lagte elvemundinger. De omgiver de af diger
ind-gjærdede marskøer, saaledes i Seeland Walcheren med
byerne Middelburg og Vlissingen. De tættest befolkede
og vigtigste dele af N. er provinserne Syd- og
Nord-Holland, med talrige byer Foruden de førnævnte
Dordrecht, Rotterdam og Leiden Haag, Amsterdam, Haarlem,
Zaandam, Alkmaar, Edam, Helder o. fl. Marsklandet
udgjør over halvdelen af riget, det er aldeles fladt, lavt
(to tredjedele ikke 1 m. o. h., en del indtil 5 m. lavere
end havfladen, beskyttet af dyner og damme). Af den
vistnok engang sammenhængende dynevold fra Skagen
til Flandern er der nu kun fire fastlandsstykker tilbage,
af disse er det ene strækningen fra Helder til Hoek van
Holland. Medens dynerne paa Nordsjøøerne neppe naar
30 m., naar de paa fastlandet 60 m., med en bredde af
200—2300 m. De indre dyner er for det meste
skog-klædt eller udgjør eng- og akerland. N. bestaar mest
af alluviale og diluviale lag. En produktiv
stenkulformation paatræffes i Limburg nær Aachen. — N. har
havklima, mild vinter, kjølig sommer, stor fugtighed og
skyet veir, ofte regn (6Ö0—700 mm. aarlig).
Aarsmiddel-temperaturen 8—10°, januar over 1°, juli under 18°. —
Plante- og dyreverdenen er paa dette lille og ikke
skarpt afgrænsede fastlandsomraade lidet særpræget og
arterne saagodtsom alle de samme, der træffes i
nabolandene. Kyststrækningernes flora og fauna ligner de
jydske Vesterhavsegnes. Skogene er smaa og bestaar
væsentlig af birk, ek, furu, gran ; bøken findes kun plantet.
Alle større pattedyr er udryddet. Svømme- og navnlig
vadefugle træffes paa egnede steder i stor arts- og
individrigdom. Viben er alm. Af det lavere dyreliv kan
ildsalamanderen nævnes. — Befolkningens tal og
(hjertets) beating, throbbing ; (kamp)
battle, action, engagement ; (af ur)
stroke, beat; (med.) apoplexy — ®
coup; (lommeurs) tic-tac; (hjertets)
battement m ; (puls ) pulsation ;
(kamp) bataille f; (med.) coup (m)
de sang, (attaque (f) d’)apoplexie f.
slag II se slags,
slag (e) slagg; slagger;
sammen-sintrede kul.
slagel, slagvol — (t) Schwengel
m — @ flail - (?) batte (f) de fléau.
slagfærdig — (î) schlachtfertig;
kampfbereit; (fig.) schlagfertig
-@ ready (prepared) for battle
(action), (fig.) quickwitted, ready
witted — ® prêt à livrer bataille;
(fig.) prompt à la repartie.
slagfærdighed - (t)
Schlachtfertigkeit; Kampfbereitschaft;
Schlagfertigkeit f — (e) readiness
for action; ready wit — ® bon
état (m) de guerre; promptitude,
repartie s) prompte(s) f (pl).
Slagger - (D Schlacken pl —
@ slag, scoria - @ scorie f.
Slaggy © slagg-artet,
slagmark - (t) Schlachtfeld n
— (§ field of baUle — ® champ
(m) de bataille.
slagord — (î) Stichwort n —
@ shibboleth — ® mot du jour;
mot-phrase m.
slagorden — (î)
Schlachtordnung f - @ order of baUle - (f)
ordre (m) de bataille.
slags — ® Art, Sorte f, Schlag
m; (aller-, mehrer- etc.)lei - (e)
sort, kind, description — ©espèce,
sorte f, genre m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
