Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene ... - Ordbøgerne: S - slagsbroder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1057 Nederlandene 178
slakke—slap
tons kul aarlig i Limburg). Derimod vigtig torvudvinding
(aarlig 50 mill, tons), ikke alene til husbrug, men ogsaa
til opfyring under dampkjedler og i lokomotiver. Større
skog kun i Gelderland. Industrien er begrænset til
forarbeidelse af indenlandske og koloniale raaprodukter
(teglverker, roesukkerfabriker, rørsukkerraffinerier,
bryggerier og brænderier (genever fra Schiedam), berømte
likører, tobaks- og cigarfabriker, smør- og ostetilvirkning
(edamerost), garverier, møller) og til at tilfredstille
skibsfartens behov: skibsbyggeri (Rotterdam), rebslageri og
seildugsfabrikation. Bomuldsindustri i de tyske
grænseegne (f. eks. i Enschede). Maskin- og jernverksteder i
Amsterdam, som ogsaa er bekjendt for guld- og
sølv-smedarbeider og for sine diamantsliberier. Den
nederlandske handelsflaade var 31 dec. 1909 303 dampskibe,
464 000 netto reg. tons, og 426 seilskibe, 47 000 tons, ialt
729 skibe, 511 000 tons. Til N. ankom 1909 14 400 skibe,
14 mill tons, deraf til Rotterdam 70 pet. Af de
ankomne skibe var 713 norske, drægtige tilsammen 558 000
tons (det overveiende antal dampskibe). N.s handel og
omsætning med udlandet og dets kolonier i de sidste
aar har udgjort en indførsel af ca. 40 mill, tons, og en
udførsel af ca. 30 mill, tons aarlig, til en værdi (for
specialhandelen, gjennemgangsvarer altsaa væsentlig ikke
medregnet) af (1909) tilsammen milliard kr., 1400
kr. pr. indb., et forholdstal langt overgaaende det
tilsvarende i ethvert andet land. I indførselen spiller
særlig korn og kolonialvarer en fremtrædende rolle, for
en ikke liden del som gjennemgangsvarer. I omsætningen
med Norge bemerkes bl. a. tilførsel af jern- og
kobbermalm (svensk jernmalm over Narvik—Rotterdam til
Tyskland) og tran. Vor handelsomsætning med N.
ud-gjør omtr. SV^ pet. af vor hele handel, fordelt paa en
indførsel fra N. til værdi (1909) omtr. 13 mill, kr., og
en udførsel til N. omtr. SVs mill. kr. N.s første
færdsels-linje er Rhinen (50 000 skibe passerer aarlig mellem
Nijmegen og den tyske grænse), blandt kanalerne kan
fremhæves Amsterdamerkanalerne og Nieuwe Waterweg
mellem Rotterdam og Hoek van Holland. Jernbanernes
længde 3100 km., de vigtigste linjer dels fia Vlissingen
over Bergen op Zoom, Tilburg til venstre Rhinbred, dels
fra Amsterdam og Rotterdam over Utrecht og Arnhem
til høire Rhinbred. Høit udviklet postvæsen. Det
gjennem-snitlige antal breve og brevkort pr. individ var i 1909
44.3. Postvæsenets indtægter udgjorde ligeledes i 1909
15 mill, guilders, udgifterne 13 mill, guilders. Ved statens
telegrafstationer ekspederedes i 1909 6.17 mill,
telegrammer. Der er i N. ca. 50 000 telefonstationer med en
traadlængde paa 150 000 km. og ca. 85 mill, samtaler. —
K o 1 o n i e r n e (2 045 650 km.^ 38 mill, indb.) er i Amerika
endel vestindiske øer (Curaçao m. fl.) og Surinam
(nederlandsk Guayana), i Asien Sundaøerne og Molukkerne, i
Oceanien den sydlige halvdel af Ny-Guinea (369 000 km.^).
— Kirke- og undervisningsvæsen. Af
befolkningen udgjør de reformerte (med 100 000 lutheranere)
3 mill., katolikerne 2 mill, (erkebiskop i Utrecht), jøderne
100 000, mennoniterne 60 000. Alm. folkeundervisning.
Af elementærskolerne er de kommunale konfessionsløse,
de private for det meste konfessionelle. Statsuniversiteter
i Leiden, Utrecht, Groningen, kommunalt universitet og
frit (konfessionelt) universitet i Amsterdam. Med til-
1059
sammen over 3500 studenter, hvoraf ca. 600 kvinder.
Teknisk høiskole i Delft, uddannelsesinstitut for koloniale
tjenstemænd i Leiden. Krigsskoler i Haag, Breda og
Alkmaar, marineakademi i Willemsoord ved Helder.
Flere kunstakademier og fagskoler. Hovedmuseerne er
rigsmuseet i Amsterdam, samlingerne i Haag, det
naturhistoriske museum i Amsterdam og det etnografiske
museum i Leiden. — Hær og flaade. Efter
vernepligts-loven af 1898 (nye udskrivningslove 1901 og 1908)
be-staar alm. vernepligt (ufuldstændig gjennemført). Hæren,
nærmest en national milits, sammensættes af frivillige
(VsJ og af udskrevne 1908 fredsstyrken 30 000
mand. Den nederlandsk-ostindiske hær (34 000 mand,
deraf 11 000 europæere) er skilt fra hjemlandets og
dannes ved hvervning. Desuden stiller de underlagte fyrster
hjælpetropper. Krigsflaaden tæller (1909) 119 skibe (22
panserbaade) med 471 kanoner, 11 000 mands besætning.
N. har en aaben landgrænse, kun dækket af faa
befæstninger. Det virkningsfuldeste forsvar vil bestaa i at
aabne digerne og sætte under vand en stor del af landet
mellem Zuidersjøen og Lek. Befæstninger vil beskytte
de faa veie som vil ligge over vandet; elvene kan
forsvares med kanonbaade. — M y n t, m a a 1, v e g t.
Guld-myntfod. 1 gulden (guilders) el. florin à 100 cent. kr. 1.50,
1 rijksdaalder à 2.5 fl. à kr. 1.50. 1 tientje (eller
Willems-dor i guid) à 10 gulden. Desuden statsnoter paa 10 og 50
gulden (nu forældet) samt noter fra den nederlandske bank
i Amsterdam. Tidligere 1 holl. dukat = kr. 8.52, 1 dobbelt
dukat = kr. 15.02, 1 fl. à 20 styivers à 16 penningen. Maal
og vegt metrisk: pond = kg., loode = dekagram, wigtjes
= gram; 1 steen = 3 pond. Tidligere 1 centner à 100
ponden à 32 lod à 321V^ asen = 49.4 kg. Alen = m.,
mijl = km., palm = dm., duim = cm., streep = mm.,
bunder = ha. Tidligere 1 fod = 0.28 m., 1
amsterdameralen = 0.68 m., 1 brabanteralen = 0.695 m. —
Sprog. Det nederlandske eller hollandske sprog er en
gren af de germanske sprog og en fortsættelse af det
gamle nederfrankiske, nær besiegtet med nedertysk, der
er udviklet af oldsachsisk. Det tales i mange forskjellige
dialekter, der mod n. viser overgang til nedertysk og
frisisk (i Vest-Friesland tales rent frisisk). Under navn
af flamsk tales sproget endvidere i den vestlige del af
Belgien og et lidet stykke af Frankrige. Udenfor Europa
har det antaget en eiendommelig form i Syd-Afrika
(Kapkolonien, boerne). Forskjellen mellem tale- og skriftsprog
er i hollandsk meget betydelig. Talesproget gjør ingen
adskillelse mellem hankjøn og hunkjøn og har opgivet en
mængde bøiningsformer ; udlydende -n udtales ikke.
Fransk har i flere henseender paavirket hollandsk sterkt;
af de mange franske laanord er adskillige optaget fra
de tilgrænsende franske dialekter, f. eks. komfoor <
pikar-disk cauffoir — fr. chauffoir (fra holl. vort komf3^r). De
mest fremtrædende ortografiske eiendommeligheder er:
oe ~ u, f. eks. oever (t. Ufer), u = y, f. eks. nur, time;
ni = øj, f. eks. muis, mus; sch i forlyd er tegn for to
lyd, schip lyder som sl^ep. — Litteratur. Nogen
old-nederlandsk litteratur findes ikke. Fra 10 aarh. er
bevaret religiøse digte og trylleformularer, senere oversattes
latinske krøniker og franske ridderromaner, men først i
midten af 13 aarh. fremkommer et verk med nationalt
særpræg, dyrefabelen «Den vos Reinaerde?, som Willem
slakke ~ ® schlaflf raachen,
fieren — © slacken - (?) mollir;
donntr du mou à.
slam (g) slaa, smelde (med);
sraelde igjen (døren); gjøre
storeslem (i whist); slag, stød;
smel-diing med); storeslem; affald, i
alunverk.
slam — ® Schlamm m — (e) mud
— (e) boue, fange; (krudt-) crasse f.
slambang (e) med brag, med
stort rabalder.
slander ® bagtaledse),
bag-vaske(lse).
slanderer @ bagvasker, bag
taler.
slanderous (e) bagtalersk,
bagvaskende.
slang © slang, jargon,
klassesprog; bruga slang; være grov.
slangist (e) ynder af slangord.
slange - ® Schlange f; (til
pumpe) ogs. Schlauch m —
serpent, snake; (til pumpe, sprøite)
hose — ® serpent m; (fig.) ogs.
vipère f; (brand- o. 1.) boyau m.
slangebugtning — ®
Schlangenwindung, -krümmung, -linie f
— @ serpentine winding ~ ®
ser-pentement m.
slank - ® schlank - @
slender; slim — ® svelte, élancé.
slankhed — ® Schlankheit f
— (g slenderness, slimness — ®
sveltesse; taille (forme f) svelte,
élancée.
slant @ skraa ; (give en) skraa
retning; skraane, helde; skraaning,
skraaplan; sidehug, hib.
slap — ® schlaff, abgespannt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
