Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandsk Indien ... - Ordbøgerne: S - slavism ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1065 Nederlandsk Indien—Nedersachsiske kreds 1066
knytte forbindelser deriblandt paa Norge; en mængde
handelsselskaber opstod og forenedes 1602 til et stort
ostindisk kompani, der grundede et kolonialrige i Asien;
siden erhvervedes besiddelser i Vestindien og Amerika.
Ogsaa aandelig blomstrede N. op, og omkring 1650
havde de en glansperiode i kultur og kunst.
For-fatningsforholdene voldte dog stadig vanskeligheder og
indre strid; det saakaldte regentparti, der især bestod
af borgerpatriciatet, ønskede en føderalistisk ordning
uden statholder, medens det monarkiske parti af adel
og bønder holdt paa en centralisation. Hertil kom
religiøse kampe mellem arminianere og gomarinere
(jfr. Arminius og Oldenbarneveldt). Efter
Vilhelm Il’s død 1650 fik regentpartiet overhaand,
statholderposten afskaffedes, og i de følgende 20 aar
styredes landet af Hollands raadspensionær Jan de Witt.
Medens faren for Spanien nu var forbi, begyndte
rivaliseringen med England og frygten for Frankrige at
træde frem. Med England førtes krige 1652—54 og 1664
—67, der viste, at N.s verdensmagt vaklede. 1672 kastede
Ludvig XIV sig over N., der kom i den yderste fare;
de Witt blev myrdet og Vilhelm II’s søn Vilhelm III
valgtes til statholder (1672—1702) og frelste landet (fred
i Nijmegen 1678; siden i Rijswich 1697).
Statholderskabet blev nu gjort arveligt i Vilhelm Ill’s siegt, men
han, der 1690 blev konge i England, døde barnløs, og
Holland og Zeeland negtede at vælge et medlem af en
oranisk sidelinje; patricierne, bl. a. Heinsius, styrede.
18 aarh. betegner paa alle omraader tilbagegang,
deltagelsen i den spanske og østerrigske arvefølgekrig var
lidet indbringende, og under en ny kritisk situation valgtes
1747 Oranieren Vilhelm IV (1747—51) til statholder, den
første arvelige i alle provinser, fulgt af Vilhelm V (1751
— 95). En ny sjøkrig med England førtes 1780—84; efter
en strid med Josef II blev statholderen fordrevet 1784,
men gjenindsattes ved preussisk hjælp. 1794 erobrede
franskmændene landet og omdannede det 1795 til den
bataviske republik, der 1806—10 afløstes af kongeriget
Holland under Ludvig Bonaparte; 1810 indlemmedes N.
i Frankrige, men gjenvandt friheden 1814 og forenedes
1815 med de sydlige N. til kongeriget N. under Vilhelm I
(1815—40). Landet havde imidlertid lidt umaadelig ved
skattepaalæg, ved kontinentalsperringen og ved tab af
mange kolonier til England, og som europæisk magt var
det ganske gaaet ud af sagaen. Foreningen med Belgien
styrkede det ikke. De katolske belgiere var misfornøiede
med unionen, og Vilhelm I’s antiliberale politik øgede
uroen, ligesom modsætningen mellem det belgiske
industriland og det hollandske landbrug maatte volde
vanskeligheder. 1830 udbrød opstand, kongen søgte forgjæves
at kue den, og 1831 udskiltes Belgien som eget
kongerige. Vilhelm I nedlagde kronen 1840 og fulgtes af
Vilhelm II (1840—49), under hvem en forfatningsændring
gjennemførtes 1848, og af Vilhelm III (1849—90). Da
dennes sønner døde, var gjennemførelsen af en
forfatningsændring nødvendig for at sikre datteren Vilhelmine
tronen; hun overtog den 1890 og blev myndig 1898; i
egteskab med Heniik af Mecklenburg-Schwerin har hun
en datter Juliane, der er tronfølger. Luxembourg, hvis
paatænkte salg til Frankrige 1867 nær havde fremkaldt
krig mellem Frankrige og Tyskland, stod siden da i
slavism—sleep-walking
Personalunion med N. og skiltes fra det 1890. Udadtil
har N. bevaret freden; dog har det maattet føre blodige
kampe med de indfødte paa Sumatra. I det indre har
navnlig spørsmaalene om skolernes ordning, valgret og
militærvæsen vakt uro. Mod et liberalt parti, især
be-staaende af byboere, staar en konservativ koalition af
antirevolutionære (ortodokse kalvinister), især bønder, og
katolikerne. De liberale sad ved roret 1871—88 og
gjennemførte 1887 en valgreform; 1901—05 var Kuyper
(s. d.) konseilpræsident, fulgt 1905—07 af et liberalt
kabinet, 1908 af Heemskerks moderat konservative
regjering, der (aug 1911) sidder endnu. Ved valgene 1909 til
andet kammer valgtes 35 antirevolutionære og historiske
kristne, 25 katoliker, 40 liberale af fire afskygninger og
syv socialdemokrater. Hærspørsmaalet er i de sidste aar
blevet mere og mere brændende; 1910—11 fremkaldte
forslaget om Vliessingens befæstning stor opsigt og
diskussion i Tyskland, England, Belgien og Frankrige. [Litt. :
P.J.Blok, «Geschichte der Niederlande» (1901 ff.).]
Nederlandsk Indien, de hollandske besiddelser i
Asien, omfatter de store Sundaøer undtagen den
nordlige del af Borneo, de smaa Sundaøer undtagen den
østlige del af Timor, Molukkerne samt den vestlige del
af den australske ø Ny-Guinea. Størrelsen er omtrent
1 915 000 km.^ folketallet omtrent 38 mill. Af
befolkningen var i 1905 omtr. 81 000 europæere, 563 000
kinesere, 29 000 arabere og 23 000 andre orientalere, medens
resten var itidfødte. Disse er mest af malaiisk race, og
de er i alm. af religion muhammedanere. Den vigtigste
af besiddelserne er Java, som alene har 30 mill. indb.
Jordbruget er den vigtigste næringsvei, og der dyrkes
de vanlige tropiske planter. Udførselen bestaar af sukker,
tobak, kopra, kaffe, te, guttaperka, tin, petroleum etc.
og havde i 1908 en værdi af omtr. 700 mill, kr., medens
indførselen beløb sig til 420 mill. kr. — Politisk falder
N. I. i 1. lande under direkte regjering, 2. vasalstater, 3.
konfødererede lande. De direkte besiddelser er delt i
residentskaber, divisioner, regentskaber, distrikter og
dessaer (landsbyer, kommuner). Over hele N. I. staar
generalguvernøren, som residerer i Batavia og
Buiten-zorg; han assisteres af et raad paa 5 medlemmer. De
enkelte residentskaber styres af hollandske embedsmænd,
som fører opsyn med vasalstaterne og de konfødererede
lande i nærheden af residentskabet. Hæren er hvervet;
den bestaar (1910) af omtr. 34 000 mand, hvoraf 11000
er europæere. Budgettet for 1911 er opført med en
indtægt af omtr. 343 mill. kr. og en udgift af 318 mill. kr.
— Det nederlandsk-ostindiske kompani blev stiftet 1602.
Dette selskab erhvervede lidt efter lidt hele N. 1. og styrede
det i næsten 200 aar. Da kompaniet blev opløst 1798,
gik alle besiddelserne over til kronen. I det 19 aarh.
er det hollandske herredømme blevet udvidet og befæstet
ved talrige krige med de indfødte.
Nederrhinske kreds (eg. Kurrhinske), en af det
gamle tyske riges 10 kredse; den laa paa begge sider af
Rhinen og bestod bl. a. af Mainz, Köln og Trier,
Rhinpfalz og hertugdømmet Westfalen. Venstre Rhinbred
tilhørte i revolutions- og napoleonskrigene en tid Frankrige.
Nedersachsiske kreds, en af det gamle tyske riges
10 kredse, bestod bl. a. af Holsten, Hamburg, Bremen,
Lübeck, Mecklenburg, Braunschweig, Magdeburg. Det
knechtisch — © slavish, servile
-® servile, d’esclave.
slavism © slavisme(n).
slaviste ® ni, slavisk filolog,
slavon (f) (m), oldslavisk (sprog).
Slavonic © slavisk,
slay © slaa ihjel, dræbe, fælde,
slayer © banemand,
drabsmand, morder.
sleave @ floksilke, tafs; greie,
karde.
sleaved fe) raa, uspundet (silke),
sleazy @ tynd, løs, glisen,
sleben — ® geschliffen, fein,
glatt - (e) ground, (ogs. fig.)
polished; glib (tongue); cut-glass
(decanter) — (D (skarp) aiguisé,
émoulu, (glat-, ogs. fig.) poli, taillé.
sled © (arbeids)slæde; kane;
kjælke ; føre paa slæde.
sledding © førsel (kjørsel) paa
slæde.
sledge © slægge; (føre paa,
kjøre i) slæde, kane; ake
(kjælke-bakke).
sledge-apron © slæde-,
kane-teppe.
sledge-chair © stol paa meier.
sledge-hammer © slægge.
sleek © glat(te); (gjøre) blank,
glinsende.
sleekstone © glattesten,
sleep © sove; overnatte; hvile
(spørsmaal); søvn.
sleeping (ê) sovende; sove-,
sleeping (î) m, sovevogn,
sleep-walker © søvngjænger.
sleep-walking © søvngjængeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
