Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neipperg ... - Ordbøgerne: S - slikmund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1075
Nellik—Nelson
1076
slink-slir(e)
som, var saaledes 1873—96 formand i Kbh.s handelsbanks
bestyrelsesraad og fra 1886 medlem af styret for det
Classen’ske fideikommis.
Nellik (dianthus), planteslegt af n.-familien, bestaaende
af urter med græslignende, gjerne blaagrønne blade og
smukke, oftest duftende og røde blomster med rørformet
bæger. Talrige arter, især i Middelhavslandene. I Norge
kun to vildtvoksende arter, den lille v i 1 d-n. (d. deltoïdes)
i det sydlige og den betydelig større d. superbus paa
strandkanterne i Finmarken, den sidste hører hjemme
i Mellem- og Syd Europa. Mange n.-arter dyrkes som
prydplanter, saaledes f. eks. busk-n. (d. baibatus), der
har bredere blade og knippestillede blomster, fjær-n.
(d. plumarius) med fryndsede kronblade og have-n. (d.
carijophyllus), alle hjemmehørende i Sydeuropa. D.
chi-nensis (Kina) er en énaarig, haardfør plante, som
blomstrer længe og rigt, og som dyrkes i mange varieteter.
Fra have-n. stammer de mange vakre former, som vi
dyrker i vore stuer og i haverne under navnet n.
Nellikfamilien (caryophyllaceæ), tofrøbladede,
frikro-nede planter, mest urter, som gjerne har knæbøiet
stængel, med modsatte, smale og helrandede blade.
Blomsterstanden er kvast, de oftest 5-tallige blomster har ofte
sambladet bæger, og kronbladene har hyppig en tydelig
negl. Frugten er en 1-rummet kapsel med midtstillet
frøstol og talrige frø. Ga. 1200 arter, udbredt over hele
jorden. Herhen flere yndede prydplanter, som nellik;
ellers er der faa nytteplanter af denne familie.
Nellikkanël, se D icy pell i um.
Nellikolje (jfr. Kryddernellik) er den æteriske
olje, som erholdes af kryddernellik. N. er brungul, noget
tyktflydende og er lidt tyngre end vand og har en
gjen-nemtrængende, aromatisk lugt og en skarp, brændende
smag. Hovedbestanddelen er en fenol, eugenol, som
skyldes n.s lokalbedøvende virkning. N. bruges populært
enten alene eller blandet med karbolsyre som
«tandpine-draaber». N har ogsaa nogen anvendelse i mikroskopien.
Nellikpepper, en undertiden brugt benævnelse for
krydderiet allehaande.
Nelliksop, se Hekseringe.
Nellikspiker i sænker smidd spiker med fladt hoved
og sterkt tilspidset, hvis længde er 1 cm. og derunder.
Neilore, by i Indien, præsidentskabet Madras, nær
østkysten, 150 km. nord for Madras, 32 040 indb. (1901).
Hovedstad i distriktet N., 22 600 km.^ med IV2 mill. indb.
Nelson [ne’lsdn], Horatio, viscount, hertug af Bronté
(1758—1805), eng. admiral, blev 1777 sjøofficer, fregatchef
allerede 1779 og 1793 linjeskibschef i Middelhavet. 1796
underlagdes han admiral Jervis og deltog med
udmer-kelse i slaget ved St. Vincent 1797, hvor N. gjennembrød
fiendens linje og entrede to spanske tredækkere. Han
udnævntes nu til kontreadmiral og fik befaling over
eskadren foran Toulon. Da Napoleon var gaaet til Ægypten,
fulgte N. efter, ødelagde den franske flaade ved Abukir
og udnævntes til baron af Nilen. Derefter var han
stationeret ved Italien, hvor han traf Lady Hamilton (s. d.),
der forledede ham til den udaad at lade Garrioli hænge.
1801 forfremmedes han til viceadmiral og gik med
admiral Parkers flaade til Kbh.; her ledede N. slaget paa
reden 2 april. Fra 1803 havde han kommandoen over
Middelhavsflaaden, fulgte den franske flaade under Ville-
Horatio Nelso
neuve til Vestindien og
atter til Europa, hvor
han mødte Villeneuve
ved Trafalgar 21 okt.1805.
Den fransk-spanske flaade
blev fuldstændig ødelagt,
men N. faldt selv under
kampen paa sit flagskib
«Victory». N. ansees med
rette som den engelske
flaades største helt. Han
var en taktiker af høi
rang, en fortrinlig
sjø-mand og en god
administrator. Monumenter til
ære for N. er reist i mange
af det Britiske riges byer.
Det mest bekjendte er
Baily’s i London,
Trafalgar Square (1829—49).
— [Litt.: Biografier af
Beresford, Jeaffreson, Laughton, Mahan, Southey m. fl.]
Nelson [ne’lssn], John Mandt (1870—), n.-amer.
sagfører og politiker i Madison, Wis , valgtes 1906 af
republikanere til medlem af de Forenede staters kongres og
er senere stadig gjenvalgt som repræsentant for
Wisconsins andet distrikt. N. har gjort sig særlig bemerket
som «insurgent» og talsmand for reform i kongressens
parlamentariske regler.
Nelson [ne’lsdn], Knute (1843—), n.-amer. statsmand
og politiker, født paa Voss, kom 1849 til Amerika,
deltog i borgerkrigen som menig og underofficer i fjerde
Wisconsin-regiment 1861—64, var med i stormen paa
New Orleans, beleiringen afVicksburg, slagene ved Baton
Rouge og Gamp Bisland, samt beleiringen af Fort Hudson,
hvor han blev saaret og taget tilfange. Efter krigen
studerede han retsvæsen, blev 1867 sagfører, 1868—69
medlem af Wisconsins lovgivende forsamling. 1871
flyttede N. til Alexandria, Minn., hvor han fremdeles (1911)
har sit hjem; valgtes 1872 —74 til statsadvokat for
Douglas co., 1875—78
medlem af Minnesotas
senat, 1880 medlem af
det nationale kollegium
for valg af præsident og
stemte som saadan paa
J. A. Garfield; 1882—89
valgt af republikanerne
til medlem af de
Forenede staters kongres
som repræsentant for
Minnesotas femte distrikt,
1892 valgt til statens
guvernør, gjenvalgt 1894,
1895 til medlem af de
Forenede staters senat,
gjenvalgt 1901 og 1907. N.
er banebrydende blandt
nordmænd i amerikansk
politik; skjønt ivrig
republikaner indtager han
Knute Nelson.
Schlingern n, Schwankung f — ©
reeling; (tilsjøs) rolling; roll, heel
— ® chancellement m, vacillation
f; (tilsjøs) roulis m.
slink (e) liste (snige) sig bort; kaste
(kalven, føllet) ; kastet (kalv, føl).
slintre - ® Fieischfaser f
-@ fibre, fibril - (f) fibre f.
slip: give s. paa, se slippe,
slip (1^ glide; smutte (bort);
lade glide, falde; slippe; glidning;
ras, skred; bommert; stikling,
(sætte)kvist ; kobbel(baand); smalt
stykke, strimmel ; ærmeforklæde ;
(ophaler)bedding; smal bænk.
slip-board @ forskyveligt bret.
slip-knot (e) løbeknude;
(sjø-udtr.) slippeknob.
slippe — ® loslassen, fahren
lassen - (g) let go, leave hold of,
release; let (loose); (intr.) escape;
(komme fri) get off, away; (s. op)
be used up (consumed), run short;
(s. til) get access, get a chance —
® lâcher; laisser (échapper,
tomber); (s. løs) ogs. déchaîner, (fange)
élargir; (give slip) lâcher prise; (s.
bort) s’échapper; s’enfuir; (s. fra
det) se tirer d’affaire ; (s. op) venir
à manquer.
slipper (^ tøffel,
slippery(e)glat, haalket; usikker,
slips - ® Slips m, Kravatte f
— (e) (neck )tie, scarf — ®
cravate f.
slipshod (ê) som gaar med
ned-traadte sko.
slipshoe (e) slæbende (nedtraadt)
sko.
slir(e) - ® Scheide f — (g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
