Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nesodden ... - Ordbøgerne: S - slusevogter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1091
slutter—slyngning
Nestun, jernbanestation ved Bergensbanen, 9 km. syd
for Bergen, Fane herred. Mange villaer, flere fabriker. Fra
N. udgaar tertiærjernbane sydover til Os ved Fusefjorden.
Nesøen, 14.99 km.^ stor, flad, træbar ø, vest for
Hest-mandø, paa grænsen mellem Rødøy og Lurøy herreder,
Nordlands amt. Paa øen boede i 1900 176 mennesker
i 29 huse.
Net, se Garn.
Netchjîlli-eskîmoer, se Eskimoer.
Nethe (fr. Nèthe), Belgien, og Lille (Petite) N., to elve
som kommer fra grænsen mod Nederlandene og
forener sig ved byen Lier for længere nede, ved Rumpot
(nedenfor Mecheln), at forene sig med Dyle til Rupel.
Nethinde, se Øie.
Nethou [n9tu], Pic de (Aneto, Anethou), Spanien,
P3^renæernes høieste top, i Maladetta (s. d.), 3404 m.
Netmave, se Drøvtyggere.
Netscher, Kasper (1639—84), holl. maler, f. i
Heidelberg. N. var elev af Terborch, og er bedst kjendt
for sine elegante, om end noget maniererede genrebilleder
fra det høiere selskabsliv, samt for sine portræter. Statens
museum i Kbh. eier et portræt af ham.
Netto (ital.), eg. ren, uden flek, i overført betydning
i handelssproget, hvor man taler om n.-vegt, vegten med
fradrag af omslag eller embalage (tara). N.-overskud,
-avance, det overskud, som er indvundet i en periode
eller ved et enkelt foretagende efter fradrag af alle
omkostninger. (Smlg. Brutto.)
Netvinger, se Florvinger.
Netze, Preussen, høire tilløb til Warthe, kommer fra
endel smaasjøer paa grænsen af Posen og Polen, løber
gjennem den brede mj^rlændte og koloniserede dal
N.-bruch og munder overfor Landsberg, 366 km. lang
(farbar 300 km.), vanddistrikt 17 000 km.^ forbundet med
Weichal ved Brombergkanalen.
Neubrandenburg, Mecklenburg-Strelitz, by ved
Tol-lensesjøen, krydspunkt for jernbanerne Berlin—Stralsund
og Stettin—Lübeck, 11 500 indb. Jernstøberi,
maskin-og papirfabrikation og mølledrift.
Neuburg, Bayern, by i regjeringsdistriktet Schwaben,
ved Donaus høire bred og jernbanen mellem Ingolstadt
og Lech, 400 m. o. h., 8500 indb. Sagbrug, frugt- og
grønsageavl. N. var fra 1503 hovedstad i fyrstendømmet
N.-Pfalz (unge Pfalz, 2750 km.^j.
Neubydzow (tsjek. Bydzov Novy), Böhmen, by ved
Cidlina og jernbanen Ghlumec—Wostromer, 7400 indb.
(tsjekker). Sukker- o. a. industri.
Neuchâtel [nøsatæl], hertugen af, se Berthier.
Neuchâtel [iwsatœî] (t. Neuenburg), Schweiz, kanton,
mellem Neuchåtellersjøen og Frankriges grænse i Jura og
langs Doubs, 808 km.^ 132 000 indb. (1911). N. er helt
igjennem Juraland, som stiger fra det milde Vignoble
(vinlandet) ved sjøen op til Montagnes (berglandet, dels
afløbsløse fjelddale, 1000 m. o. h., som La Sagne, La
Ghaux-de-Fonds, dels eng, beite, skog), som i Ghaumont
(nord for sjøen) naar 1174 m. og i Greux du Van (ved
sjøen sydligst i N.) 1467 m. Indimellem ligger les
Vallées (dalene), hvorav to aabner sig ned til sjøen og
sender sit vand til denne. Elve: Doubs (til fr. Saône),
Reuse. Befolkningen er for størstedelen fransktalende
og reformert (omtr. 18 000 tysktalende, omtr. 18 000
Nestun—Neufeldt
1092
katol.). Betydelig vinavl (Gortaillod ved N.-sjøen, o. a.
steder), kvægavl. Asfalt i Val de Travers, Hovederhverv
er urmageri, især i de tætbefolkede fjelddale, med
hovedpladsene Le Locle og La Ghaux de Fonds, med
produktionsværdi (1907) 110 mill. kr. — Historie. Fra ca. 1150
stod N. under en greveslegt, der uddøde 1395, hvorefter
det i 15—16 aarh. tilfaldt forskjellige, tilsidst siegten
Longueville, der 1648 fik anerkjendelse som fyrster af
N. under det schweiziske edsforbund. 1707 uddøde
siegten, og mellem mange tronprætendenter hyldedes
Fredrik I af Preussen. 1798 udtraadte N. af edsforbundet,
tilhørte 1806—14 Napoleon, der gjorde Berthier (s. d.)
til Hertug af N., og kom 1814—15 atter under Preussen
og edsforbundet. Efter gjentagne opstande mod Preussen
gjennemførtes 1848 en republikansk forfatning, og da
en monarkistisk modrevolution fremkaldte forviklinger,
mæglede Napoleon III forlig, hvorefter Preussen 1857
opgav alt krav paa N., der siden alene tilhører Schweiz.
Neuchâtel [nøsatæl] (t. Neuenburg), Schweiz,
hovedstad i kanton N., ved nordvestbredden af N.-sjøen, fra
denne i trin opover Ghaumonts skogklædte skraaning,
434—580 m. o. h., knudepunkt for jernbaner saavel langs
Juras fod som over Jura (N.—Pontearlier) og østover
(N.- Bern), 23 000 indb. Gammelt slot, urmagerskole,
universitet (beliggende ved sjøen) med fire fakulteter
(ikke medicinsk, indtil 1909 kun akademi), 300
studerende, observatorium. Ur-, juveller-, telegrafindustri.
Neuchåtellersjøen [nøsatæl-] (fr. Lac de Neuchatel,
t. Neuenburgersee), Schweiz, største randsjø ved østfoden
af Jura, 432 m. o. h., 154 m. dyb (gjennemsnitlig 64 m.),
40 km. lang, 218 km.’^ I syd ved Yverdon optager N.
Thièle (Ziel), dannet af Orbe m. fl. kildeelve, i vest Arense
(Reuse) gjennem Val de Travers, Sayon (ved byen N.),
i nord Broye (kanaliseret) fra Murtensjø. N. har i nord
afløb gjennem Thièle (kanaliseret) til Bielersjøen. Især
ved østbredden er der fundet talrige pælebygninger og
levninger saavel fra bronce- som fra jernalderen.
Neudamm, Preussen, liden by i Brandenburg, ved
jernbanen fra Kûstrin nordover.
Neudorf. 1. Tyskland, forstad til Strassburg i Elsass,
ved jernbanen Strassburg—Kehl^ 24 300 indb. Rhinhavn,
metal- og stenindustri, tobaksfabriker. — 2. (Ungarn),
se Iglo.
Neue freie Presse, et i Wien siden 1864
udkom-mende stort, liberalt dagblad. Det nyder høi international
anseelse for sine fortræffelig skrevne ledere, sine særlig
vel underrettede meddelelser fra Balkanhalvøen og sine
talrige skjønlitterære og kritiske bidrag fra samtidens
første forfattere i alle lande.
Neuenahr, badested i Rhinprovinsen, 40 ° varme
kilder med 0.1 pet. dobbelt kulsurt natron, især sterkt
besøgt af patienter med sukkersyge.
Neuenburg, se Neuchâtel.
Neufahrwasser, Preussen, forstad til Danzig og
Danzigs egentlige sjøhavn ved Weichsels tidligere munding
i Danzigerbugten. Fyr paa østmoloen ved indfarten,
Issperret gjennemsnitlig 81 dage. Søgt badested.
Neufeldt, Garl (1838—), østerr. forretningsmand og
bankier, Norges generalkonsul i Wien siden 1906, sv.-n.
generalkonsul 1890—1905. N. har oftere ydet bidrag til
videnskabelige og kunstneriske formaal i Norge. 1910
(s. sig sammen) unite; (s. sig til)
attach one’s self to, (til en
mening) subscribe - ® (ende) finir,
(se) terminer, achever; cesser;
(kreds) former ; (sig sammen) s’unir,
s’associer; (sig til) se joindre,
s’attacher; (afslutte, bringe i stand)
conclure, contracter, faire; (logisk)
conclure.
slutter — ® Schliesser, Ge-
fangenwärter, Kerkermeister m —
@ iailer, turnkey — ® geôlier m.
sly @ slu, ful ; polisk, on the
S. i smug.
slyboots @ gløg fyr, fulas.
slynge - ® (sten) schleudern;
(armene) schlingen ; (om ranke)
winden - (e) fling, hurl, pitch,
sling; (s. sig) wind, twine - (f)
lancer, jeter; (sno) enlacer; (flette)
tresser; (s. sig) s’enlacer;
s’entortiller; (planter) grimper (à).
slynge - (t) Schleuder f — @
sling - @ fronde f.
slyngel - ® Schlingel, Bube
m - (g rascal, scoundrel - ®
mauvais garnement, coquin,
maraud, drôle m.
slyngelaar — ® Flegeljahre pi
- (e) the hobedyhoy age - ®
âge (m) de la gourme.
slyngelagtig - ®
schlingel-haft - @ rascally, scoundrelly
-® de maraud, de coquin.
slyngelstreg - ®
Schlingelstreich m, Bubenstück n — (e)
rascality, scoundrelism — ® tour
(m) de coquin.
slyngning — ® Schleudern,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
