Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York ... - Ordbøgerne: S - smeldfed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smertestillende—sminke
1111
New York American—New York Herald
1112
broen, som blev færdig 1883 og da havde kostet næsten
60 mill. kr.; det er en hængebro, 1827 m. lang og 41 m.
over høivande. Længer oppe i East River er der nok en
bro (over Blackwelløen), og over Harlemelven er der
mange broer. Over Hudson er der ingen bro, men
færdselen formidles dels ved vældige færger, dels ved
tunneler. De fleste store jernbanelinjer har sine stationer
paa vestsiden af Hudson og tager derfor passagererne over
paa færger, bare de to store linjer Pennsylvaniajernbanen
og N. Y. centralbanen, har stationer, af uhyre omfang,
inde i byen. Der er en kolossal trafik mellem det eg.
N.Y. og de andre dele af byen; i disse bor nemlig de
hundredetusener af forretningsfolk, som har sine
kontorer i N.Y., og derfor er de ogsaa anderledes bebygget
end N. Y., gjerne med smaa 2—3~etages huse i uendelige
rækker, og i disse dele af N. Y. er der ogsaa mange
store parker. — Befolkning. I 1790 (ved den første
folketælling) havde N. Y. 33 000 indb., i 1800 60 515, i
1840 313 000, i 1890 IV2 mill., i 1900 (efterat de ydre
bydele var indlemmet) 3 437 000 og i 1910 4 766 883 indb.
Af befolkningen i 1900 var næsten 1 300 000 født i
udlandet, deraf 322 000 i Tyskland, 275 000 i Irland, 155 000
i Rusland, 145 000 i Italien o. s. v.; af norske var der
11 387. Og over to tredjedele af befolkningen eller 2 644 000
var enten født i udlandet eller i Amerika af udenlandske
forældre; deraf var 659 000 af tysk æt, 595 000 var irsk
o. s. V. Senere er det øst- og sydeuropæiske
befolkningselement tiltaget i uhyre grad, og man regner nu, at der
er næsten 1 mill, jøder i N. Y. Der er uhyre kvarterer
af bj’en, hvor man bare træffer jødiske navne, og hvor
der ikke høres andre sprog end russisk, polsk og tysk.
Jøderne har erobret en stor del af byens forretningsliv.
Irlænderne spiller en stor rolle i det offentlige liv, men
de afgiver ogsaa en stor kontingent til det store
proletariat. Af negre er der omtr, 61 000, af kinesere 6300
(bor i den saakaldte kineserby «Chinatown»). — Skoler,
biblioteker, museer o. m. Byens udgifter til
skolevæsenet var i 1909 omtr. 100 mill, kr.; foruden
folkeskoler underholder byen mange (gratis) middelskoler
(highschools) og flere «colleger». Der er to universiteter,
Columbiauniversitetet (i den n.v. del af Manhattan), et
af de mest anseede i Amerika, og N. Y. universitetet.
Det største bibliotek er N. Y. offentlige bibliotek (IV^
mill, bd.), som netop er flyttet ind i en ny pragtbygning
ved femte avenu; andre store biblioteker er
Lenoxbiblio-teket, Columbia universitetsbibliotek etc. I Centralparken
ligger det store kunstmuseum, som har modtaget gaver
af mange rigmænd; vest for parken det amerikanske
naturhistoriske museum med righoldige samlinger. I
Bronx er der en stor zoologisk park og en vældig botanisk
have med det største botaniske museum i verden. Byen
har en mængde andre museer og mange lærde selskaber.
Af de mange monumenter kan nævnes Grants
mausoleum og mindesmerker over Washington, Columbus,
Franklin etc.; ude i havnen staar paa en 0 den vældige
frihedsstatue. Der udkom (i 1905) 893 aviser og
tidsskrifter, og det viser byens kosmopolitiske karakter, at
127 blev trykt paa andre sprog end engelsk (tysk, italiensk,
böhmisk, græsk, fransk, hebraisk, ungarsk o. fl.). De
største aviser er «N. Y. Herald», «N. Y. Times», «N. Y.
tribune» og «World».— Handel og industri. N. Y. er
Amerikas største handels- og industriby. Havnen er en
af de bedste i verden. Fra Nedre N. Y.-bugt kommer
man gjennem the Narrows ind i Øvre N. Y.-bugt, som
har et fladeindhold af 22 km.^ og som forlænger sig
opad i Hudson og East River. Paa begge sider af disse
elve er der talrige udstikkerbrygger (piers), som skibene
lægger til ved. Indgangen til havnen er sterkt befæstet.
De talrige transatlantiske dampskibsselskaber har sine
kaier paa begge sider af Hudson, medens East River er
for anden trafik. Emigranterne landsættes først paa
Ellisøen (som har erstattet Castle Garden) ude i bugten,
hvor de undersøges, før de slippes iland. En stor del
af Amerikas handel og skibsfart er koncentreret i N. Y.,
som nu kanske er den største havneby i verden. Af
den samlede ud- og indførsel gik i 1909 omtr. 48 pet.
over byen, og af den samlede tonnage af ankomne og
afgaaede skibe i de amerikanske havne, omtr. 40 mill,
tons, havde N. Y. 25V2 mill, tons (deraf omtr. 800 000
tons norsk). Industrien i N. Y. er blevet sterkt fremmet
ved den store tilførsel af udenlandsk, billig arbeidskraft
og ved de gode kommunikationer, som byen har ved
sin beliggenhed (Hudson-Eriekanalen). Alt siden omtr.
1850 har byen været den største fabrikby i Amerika,
med en produktion, som i 1905 var værdsat til omtr.
6000 mill. kr. Den vigtigste industrigren er fabrikation
af klæder (for 1200 mill. kr.). De fleste fabriker ligger
i det egentlige N.Y. og i Brooklyn. — Styrelse.
Borgermesteren (the mayor) vælges for et tidsrum af 4 aar.
Han udnævner direktørerne for alle administrationens
enkelte afdelinger (undtagen finansafdelingen), og han
kan ogsaa afskedige dem. Ved sin side har han bare
et raad, bestaaende af en præsident valgt for 4 aar, de
5 kommune-(borough-)præsidenter valgt paa 4 aar og 73
aldermen (raadmænd) valgt af hver sit distrikt af byen
paa 2 aar. Budgettet var i 1909 omtr. 600 mill, kr.,
gjælden omtr. 2500 mill. kr. Bystyret har længe været
behersket af en partiorganisation (Tammanyringen, s. d.),
som støtter sig paa de talrige irske vælgere, og som
ududnytter sin magt til eget bedste. — Historie.
Manhattanøen og Hudsons munding blev opdaget 1524 af
italieneren Verazzano, men først nøiere undersøgt af
Hudson, som da var i hollandsk tjeneste. Hollænderne
grundede her i 1614 byen Ny-Amsterdam; i 1642 var
den første kirke færdig; 1656 havde byen 1000 indb. I
1664 blev byen taget af engelskmændene under hertugen
af York, som gav den navnet N. Y. Under frihedskrigen
blev N. Y. taget af engelskmændene, men igjen opgivet i
1783. I 1785—90 var byen sæde for forbundsregjeringen,
og i 1789 blev Washington her valgt til den første
præsident. I N. Y. er en udsendt norsk generalkonsul^ den
eneste i unionen. (Se planché New^ York.) [Litt.:
Wilson «Memorial history of N. Y.» (1893), samme forf.s
«N Y.» (1903), Roberts, «N. Y», etc.]
New York American [njuyå’dk œmérikdn], avis i
New York, med syv udgaver daglig, hverdagene med tiis,
meget over 1 mill, eksemplarer, søndage under titelen
«The Sunday American and journal». Grundlagt 1903
af «bladkongen» R. Hearst.
New York Herald [njuyå’dkhérdld], den betydeligste
politiske dagsavis i de Forenede stater, grundlagt 1835
af J. Gordon Bennett, som 1872 efterfulgtes som eier af
smertestillende — (t)
schmer-z(en)stillend — @ soothing,
allaying pain; anodyne, anodynous;
(s. middel) anodyne — ©caloiant;
anodin.
smette se smutle.
smidig — (t) geschmeidig,
biegsam, gewandt — @ limber, supple,
agile, active, pliable - (f) souple,
smidighed — ® Geschmeidig-
keit, Biegsamkeit, Gewandtheit f
- @ suppleness, pliability, agility
— (?) souplesse f.
smifligate @ kverke, tage af
dage, stoppe munden paa.
smiger - ® Schmeichelei f
-(e) flattery, adulation - (f) flatterie f.
smigre — ® schmeicheln
-@ flatter - ® flatter.
smigrende — (t) schmeichelnd.
schmeichelhaft, schmeichlerisch
-© flattering — (J) flatteur.
smigrer — ® Schmeichler m
- (ê) flatterer, adulator - ®
flatteur m.
smigrerske — ®
Schmeichlerin f - @ flatterer, adulatress
-® flatteuse f.
smil - (D Lächeln n — (i) smile
— (f) sourire m.
smile - ® lächeln - @ smile
— ® sourire.
smile (e) smile; smil.
smilehul - ©Wangengrübchen,
Grübchen n - @ dimple - ®
fossette f.
smilte ® f, murhammer.
smiller ® hugge til med
murhammer.
sminke — ® schminken — @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
