Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nicosia ... - Ordbøgerne: S - smugle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1121
Nicosia—Nidaros
1122
90° med AD, de nye flader poleres, og stykkerne kittes
sammen igjen med kanadabalsam. En indfaldende lysstraale
S brydes nu dobbelt (se Dobbelt bry dning). Den
ordinære straale GA’reflekteres totalt (se To tal
refleksion) ved kitfladen, medens den ekstraordinære gaar
gjennem prismet langs H LM og er polariseret med
svingninger parallele med den korte diagonal i den
rombiske endeflade.
Nicosia. 1. Italien, by i det n.v. hjørne af prov. Catania,
ved Salso; 14 400 indb. Bispesæde, antike grave.
Svovlkilder, saltbergdrift. — 2. (Cypern), se Levkosia.
Nicot [iiikå’], Jean (1530—1600), fr. gesandt i
Portugal, skal have indført tobaksplanten (af Linné kaldt
ni cot i an a) til Frankrige 1560.
Nicotiana, se Tobaksplanter.
Nictheroy, Sydamerika, siden 1902 hovedstad i den
brasilianske stat Rio de Janeiro, med 36 000 indb.
Ligger ret overfor byen Rio de Janeiro og tilhørte før
forbundsdistriktet omkring denne, men udskiltes 1834.
Har fsergeforbindelse med Rio.
Nicæa, se N i k a i a.
Nicæiske trosbekjendelse er navnet paa den be-
kjendelse, som blev vedtaget paa synoden i Nicæa 325.
Den udtaler en fordømmelse af Arius’ lære (s. d.) og
fastslaar kirkens tro paa «en Herre, Jesus Kristus, Guds
søn, avlet af Faderen, enbaaren, det er: af Faderens
væsen, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
avlet ikke skabt, i væsensfællesskab med Faderen».
Nicænokonstantinopolitånske bekjendelse er det
andet af de tre saakaldte «økumeniske» symboler (s. d.).
Som navnet antyder, vil det være en udvidelse af den
nicæiske trosbekjendelse, som skal være vedtaget af den
anden «økumeniske» synode i Konstantinopel 381. Begge
dele er urigtigt. Symbolet er vistnok ikke bygget over
den nicæiske bekjendelse, og er i hvert fald ældre end
381. Det naaede forholdsvis hurtig stor anseelse og
fortrængte snart det nicæiske. I den græsk-katolske kirke
er det daabssymbolet, og i den romersk-katolske kirke
lyder det ved hver messe.
Nidaros. Et ældgammelt samlingspunkt i
Trønde-lagen er kongsgaarden Lade. Hlaâir er maaske flertal
af laâ (hlaâ) i betydning oplagssted, «her kan allerede
langt tilbage i tiden have været et saadant for
befolkningen i Nidelvens dal». Om kong Olav Trygvessøns
byanlæg 997 ved vi historisk talt intet; derimod
be-staar kong Olav Haraldssøns by af 1015 den dag idag.
Den kaldes N., tildels ogsaa Nidarnes. Den ældste
bebyggelse strakte sig fra nuværende Olav Trygvessøns
gade opover langs elven, gaardene havde brygger,
pakhuse ved disse og strakte sig fra øst til vest, lange og
smale op til Kaupmannastræde, hvortil gaardens façader
vendte. Olav Haraldssøns kongsgaard med brygge og
Klemetskirke laa nederst, ved Skipakrok, straks op for
Brattøren. I denne gaard boede senere kong Magnus
den gode (1035 — 47). Efterfølgeren kong Harald
Haard-raade (1046—66) byggede en kongsgaard længere op
ved elven, hvor marinen og kirkegaardens østkant nu
er. Byen udvidede sig efterhaanden ogsaa mod vest,
saaledes opstod Langstræde fra Olav Trygvessøns gade
gjennem Apotekerveiten op til domkirkens ligkapel og
videre østenfor domkirken til den ældste bro syd for
smugle—smuthul
Erkebispegaarden. Flere gader er Nyrdra stræde i
vestsiden af nuværende Nordre gade, Efra stræde, nu Sankt
Jørgensveiten, Gjeilan, nu Jomfrugaden. Almenninger
skar stræderne øst til vest, den øverste, sydligste var
Kannikstræde. Disse samfærdselsled var trange og smale,
bakkede og krogede, veiterne i byens ældste del er
levninger af dem. Paa Ørerne nordenfor nuværende Olav
Trygvessøns gade holdtes Øreting, et allsherjarthing,
alment ting; senere fik Norges herskere kongsnavn paa
hyldingstinget her. Paa Gildevangen laa gildebrødrenes
kirke og gildehusene, i den store gildeskaale holdtes lagting,
til det blev flyttet op i kongsgaarden. N. var længe den
norske konges egentlige hjem og baade materielt og
aande-ligt centralpunkt i landet. Foruden de nævnte konger havde
følgende sin egentlige residens i N. eller holdt hyppig til
der: Olav Kyrre (1066—93), Haakon Thoresfostre (d.l095),
Eystein Magnussøn (1103—22), Sigurd Jorsalfarer (1103
30), Sverre (1177—1202), Haakon Sverressøn (1202—04),
Inge Baardssøn (1204—17). Efter kong Inges død er
byen bare leilighedsvis besøgt af vore regenter. Den
væsentligste aarsag hertil er øiensynlig geistlighedens
voksende magt; det blev ikke hyggeligt længere for
koögen i erkebispens sæde. I 13 aarh. blev Bergen
landets fornemste by, i 14 aarh. overtog Oslo
værdigheden. 1 1152 blev den norske kirke samlet i en egen
kirkeprovins med hovedsæde i Nidaros, hvor Sankt Olavs
helligdom var, og hvor hans helgenskrin stod paa alteret
i Olav Kyrres Kristkirke. Helt fra 1031 var Olav
nationens skytspatron, han var kirkens grundpille, landsloven
var den hellige kong Olavs lov. Paa hans festdag 29 juli
var der yrende liv i N. Under erkesædet i N. hørte
følgende bispedømmer: 1, Bergen, 2. Stavanger, 3. Hamar,
4. Oslo, 5. Skaalaholdt og 6. Holar paa Island, 7. Grønland,
8. Færøerne, 9. Orknøerne med Hjatland, 10. Sudrøerne
med Man. Eystein Erlendssøn byggede ivrig paa
Kristkirken, han stilede høit, kirken skulde have magten over
staten. Dette tiltag blev kuet af kong Sverre, som
ogsaa slog erkebispens venner Erling Skakke og sønnen
kong Magnus paa Kalvskindet 1179, paa Ilevoldene 1180,
borgerkrigene var nu i fuld gang. Sverres faste slot Sion
(Sverresborg paa Stenberget) blev ødelagt af oprørsflokke,
1199 slog kongen sine fiender paa Strindsjøen. Eysteins
eftermand Erik blev ogsaa fordrevet af kong Sverre.
I 1206 anrettede baglerne et frygteligt blodbad i N. paa
kong Inges mænd. Flere erkebisper drev til 1230 paa
med ombygningen af Kristkirkens kor, i 1248 tog Sigurd
Eindridessøn fat paa langhuset, som fremstod i en
pragtfuld skikkelse. Borgerkrigene endte med hertug Skules
fald i Elgsæter kloster 1240. Erkebiskop Eilif Arnessøn
(1309—32) var meget dygtig og nød høi anseelse. Paa
denne tid har N. staaet paa sit høieste. Byen havde da
den prægtige katedralkirke, ni sognekirker, fire klostre
med hver sin kirke, et nonnekloster samt endda én,
kanske to kirker til. Erkebispegaardens nordfløi blev
ombygget. Paa Kristkirkens vest- og nordkant havde
kannikerne, den høieste geistlighed, sine boliger. Den
katolske kirke begyndte imidlertid snart at forfalde,
men den holdt sig dog endnu i to hundrede aar. Den
forfalds- og nedgangstid, som kan merkes at begynde
allerede kort efter Haakon V’s død 1319, satte ogsaa i
N. sine stedse dybere merker. Til tabet af selvstændig-
handel m — @ smuggling,
contraband trade — (D contrebande f.
smugle — ® schmuggeln,
Schleichhandel treiben - ©smuggle,
run goods — ® faire la
contrebande.
smugler — ® Schmuggler,
Pascher, Schleichhändler m - (e)
smuggler - (f) contrebandier m.
smugleri — (t) Schmuggelei f,
Schmuggel, Schleichhandel m - ©
smuggling (transaction) — ®
contrebande f.
smuk — ® schön, hübsch,
schmuck — ® handsome, pretty,
fine, fair, comely — (g beau.
smul — (t) ruhig — @ smooth
- d) calme.
smuldre — ® zerfallen,
zer-wittern ; (zer)bröckeln, zerreiben —
© crumble, moulder — (f)
(s’)émiet-ter; tomber, être réduit en
poussière.
smule - (t) Brocken, Bissen m;
ein wenig (Essen) - © particle;
crumb; a little, a trifle, a bit —
(f) (brød ) miette; (smaadel)
parcelle f; (un) peu (de); (ikke en s.)
pas le moins du monde.
smult — (t) Schweineschmalz n
- © (refined) lard ; (i kogekunsten)
shortening — (î) graisse (f) de porc.
smut: slaa, kaste s. — ®
Jungfern, Butterstollen, Butterbrote
werfen — © make ducks and
drakes — (g) faire des ricochets.
smut(ch) © smuds; sod; rust
(paa korn); (Ul)smudse(s), sode,
sværte; angribe med rust.
smuthul — ® Schlupfloch n,
36 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
