Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen ... - Ordbøgerne: S - smøge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1125
Nielsen
1126
Nielsen, August Carl (1865—), d. komponist, elev
af konservatoriet i Kbh., anden kapelmester ved det kgl.
kapel. Hans kompositioner omfatter fiolinsonate med
orkester, symfonier, ouverturen «Helios», fantasi, et
korverk «Hymnus amoris», sange, kantater, operaerne «Saul
og David» og «Maskerade», musik til dramaerne «Snefrid»
og «Hr. Oluf han rider», kammermusik m. v.
Nielsen, Carl Johannes (1870—), d. skuespiller,
debuterede 1897, sceneinstruktør ved det Kgl. teater 1903,
direktør ved Folketeatret 1908. Blandt hans roller er
Sang i «Over ævne I», Rosmer i «Rosmersholm». Størst
betydning har han havt som leder af Folketeatret.
Nielsen, Carsten Tank (1818—92), n.
telegrafdirektør. Sekondløitnant i marinen 1838, gjennemgik
1839—42 den militære høiskole^ forestod som assistent
ved fyrdirektoriatet 1843—54 opførelsen af en række
fyre langs Norges sydkyst. Anstillede 1849
undersøgelser for anlæg af en optisk telegraflinje mellem Kra.
og Nevlunghavn og nedlagde 1850 resultatet af sine studier
i en forestilling om «Anlæg af elektromagoetiske telegrafer
mellem de vigtigste steder forrigets forsvar». Paa
grundlag af denne og af en
indstilling, afgivet af en
kgl. kommission,
bevilgede stortinget 1854
midler til anlæg, ledet af N.,
af den første norske
telegraflinje, som blev
strukket mellem rigsgrænsen
ved Fredrikshald og
Mandal. 1856—92 var N.
telegrafdirektør og
grundlagde som saadan det
indenlandske telegrafnet
og de første udenrigske
forbindelser. Hans
autoritet som foregangsmand
paa telegrafvæsenets
om-raade naaede langt ud
over landets grænser, og
han øvede indflydelse paa
udviklingen ogsaa i
udlandet, bl. a. ved
grundlæggelsen af den internationale telegrafforening. Han
deltog i samtlige af denne arrangerede kongresser, som
holdtes i hans levetid, og indtog ved disse en særdeles
bemerket stilling. Blandt hans andre offentlige hverv
var som formand 1877—80 i den kgl. kommission for
organisationen af landets havnearbeider.
Nielsen, darin Amaldus (1838—), n.
landskabsmaler. Studerede en tid under Gude i Düsseldorf og
senere i Karlsruhe, men viste allerede i sine tidlige billeder
en intimitet i skildringen, en realistisk opfatning af
detaljerne, forenet med en fin elegisk naturstemning,
der fjerner ham fra Dûsseldorferskolen og bringer ham
i nær kontakt med en yngre generations kunstopfatning.
Han henter sine motiver hovedsagelig fra egnene omkring
sin fødeby Mandal og i det hele taget fra
skjærgaards-naturen. Sine bedste arbeider har han udført i de senere
aartier. Kunstmuseet i Kristiania eier en række verker
af ham, deriblandt det udmerkede «Morgen ved Ny-
(Fot. af Fr. Klem.)
Carsten Tank Nielsen.
smøge—smørogbrød
Hellesund> (1885), «Ænes ved Hardangerfjorden» (18861,
«Ensomt sted» (1901), «Ved Rækefjord» (studie, 1883) etc.
Nielsen, Eivind (1864—), n. maler. Uddannet ved
Bergsliens malerskole i Kristiania, studerede senere i tre
aar i München. N. har hovedsagelig malet genrebilleder,
men har ogsaa beskjæftiget sig med
monumental-dekora-tivt maleri, idet han i 1899 efter forudgaaende
konkur-rance udførte loftsmalerierne i Nationalteatret, Kra.
N. har desuden udgivet en række barnebøger og har
som karikaturtegner i de senere aar været knyttet til
«Vikingen». Kunstmuseet i Kra. eier en akvarel af ham
og endel eventyrtegninger.
Nielsen, Ejnar August (1872—), d. maler, elev af
akademiet 1889—93, begyndte at udstille 1893, men
vandt først opmerksomhed med «Den blinde»
(Hirschsprung) 1898. Hans følgende billeder: «Krøblingen og
døden», «Den syge pige», «Menneskene lytter til
klokkerne», «Konen, som vasker tøi» er alle sterkt personlig
prægede billeder. Med stor styrke og finhed forstaar
han at give ulykkens stemninger; som hans mest
fremragende billede tør vel «Den svangre» (Göteborgs museum)
nævnes. N. hører utvilsomt, trods særheder, til de
betydeligste moderne danske malere.
Nielsen, Frederik Kristian (1846—1907), d. teolog,
professor i teologi 1877, biskop i Aalborg 1900, i Aarhus
1905. Blandt hans talrige skrifter maa nævnes
«Romerkirken i det 19 aarh.» I—II (oversat paa tysk og engelsk),
«Statskirke og frikirke» (1883), «Haandbog i kirkens
historie» (kun oldtid og middelalder), «Kirkehistorie»(1900).
Redigerede til sin død «Kirkeleksikon for Norden».
Nielsen, Fredrikke Luise, født Jensen (1838—),
n. skuespillerinde, debuterede paa det Norske teater 14
dec. 1853 som Konstance i «Hvor hun kan lyve». Forlod
Bergen 1861 for at virke ved Trondhjems norske scene
indtil 1867. Ansat 1874—75 ved Hafgrens Møllergadens
teater og fra 1876—80 ved det gjenreiste Norske teater i
Bergen. 1880 forlod hun teatret for at optage en
rastløs virksomhed som religiøs taler og foredragsholder i
Skandinavien og sluttelig i Amerika.
Nielsen, Harald Charles Christian Anton
(1879—), d. litteraturkritiker, har i sine tidsskriftartikler
og sine bøger «Moderne litteratur» (1904), «Af tidens
træk> (1909) og «En moderne reaktionær» (1911) især
vendt sig mod «brandesianismen» og den politiske
radikalisme uden dog at slutte sig til noget bestemt parti.
De samme bestræbelser forfølger han i bladet «Ugens
tilskuer», som han siden 1910 udgiver.
’Nielsen, Jacob (1768—1822), n. forretningsmand,
grundlagde 1798 et eget handelshus i Kra. og var ved
siden deraf fra 1805 en af administratorerne for Bernt
Ankers fideikommis. 1808 fik han titel af agent. Deltog
1814 i notabelmødet paa Eidsvold; medlem af den
norske rigsbanks direktion. Medlem af det første
overordentlige storting 1814. Under statens stadige
pengeforlegenhed var N. statholdernes raadgiver og hjælper.
Nielsen, Jens Peder Zacharias (1844—), d.
forfatter og lærer. N., der er udgaaet fra
«skolelærerlitteraturen», har foruden digte («Et møde», 1882) og
skuespil skrevet en lang række fortællinger, af hvilke
kan nævnes «Nye tider» (1881), «Maagen» (1889),
«Kulsviere» (1893), «Den store magt» (1899) og «Kilderne»
smøge — ® (af) abstreifen;
(op) aufstreifen, -krämpfen, -stülpen
- (g) (af) slip, pass off; (op) tuck,
truss up — (Î) (af) dépouiller ; tirer,
ôter; (ned) détrousser; (op) retrousser.
smør — (î) Butter f — © butter
— ® beurre m.
smørblomst — (t) gemeine
Feigwurz, Butterblume f — @
buttercup - ® renoncule (f) jaune.
smøre — ® (be)schmieren ;
streichen; (s. tykt paa)
aufschneiden, übertreiben - ©smear; (med
fedt) grease; (med olje) oil; (ma
Skineri) lubricate; (med salve) salve,
anoint; (skrive slet) scribble, scrawl;
(male slet) daub ; (med smør) butter
(bread); (s. tykt paa) lay it on thick
— ® (paastryge) étendre; (med
smør) beurrer; (med fedt) graisser;
(med olje) huiler, oindre; (skrible)
griffonner; (male) barbouiller; (tykt
paa) exagérer.
smørelse — (t) Schmiere f —
©grease, lubricant, (madfedt) slush
— ® graisse f; enduit; (vogn-)
oing m.
smører — ® Schmierer, Sudler
m - © scribbler; (maler) dauber
— (^ graisseur, barbouilleur m.
smøreri - (t) Schmiererei,
Sudelei f — © scrawl(ing), scribble;
(maleri) daub — (î) griffonnage,
barbouillage m.
smørfarve - (D Butterschminke
f - © annatto — (î) colorant m
(pour beurre).
smørogbrød — ® Butterbrot
n, -schnitte, -bämme f — ©bread
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
