Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niepce ... - Ordbøgerne: S - snarraadighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1135
snedkre—sneide
paa gaden i Turin, og fra nu af var han uhelbredelig
sindssyg. Man antager, at den sygdom han led af, var
fremadskridende paralyse. Men da hans lig ikke blev
obduceret, kan intet siges med sikkerhed herom. Ingen
forfatter har i den nyere tid vakt en opsigt som N.,
Darwin alene undtaget, og hans ry er stadig i stigning.
Berømmelsen naaede ham dog først, efterat han selv
for altid var traadt ud af de levendes rækker. Grunden
til, at han vandt sit store navn, er ikke let at udrede:
dybest ligger det vel i arten af hans forkyndelse, den
blendende og samtidig dunkle stil forenet med det
lidenskabelige foredrag. Dertil kommer, at han trods
sin villede «utidsmæssighed» netop udtrykker det yderste
af alt «moderne». Han forener Schopenhauer og Darwin.
[Litt.: G. Brandes, «Saml. skrifter», VII; Høffding,
«Moderne filosofer» ; E. Förster-Nietzsche, «Leben F. N.s» I—II ;
M. V. Meysenbug, «Individualitäten»; P. Deussen,
«Erinnerungen an N.» ; A. Fouillée, «N. et l’immoralisme».]
Nieuport (flamsk Nieuwport), Belgien, by i
Vestflandern, ved Yser, 4000 indb. Gotisk kirke, tøihal og
fyr fra 13—14 aarh. Sjøbad ved den nære kyst.
Rebslageri m. m. Ved N. seirede Moritz af Oranien over
østerrigerne 2 juli 1600.
Nieuwenhuis [ni’vdnhåis]^ Ferdinand Domela
(1846—), holl. socialdemokrat, prest 1870—79, grundede
Hollands socialdemokrati og var 1888—91 medlem af
andet kammer. Har udgivet talrige skrifter og udfoldet
stor virksomhed som lidenskabelig agitator; nu (1911) er
han fører for fri-socialisterne med heldning til
anarkismen og har tabt meget af sin indflydelse. Udgav 1911
en interessant selvbiografi.
Nieuwenhuis/ni’ya/ïTîàzsy, Peder Nicolaas (1842—),
d. artilleriofficer, f. i Amsterdam, kom 1859 til Danmark
og blev d. officer. Efter at have passeret graderne blev
N. generalmajor 1905 og chef for Kbh.s væbning og 1909
chef for 11 regiment. Var lærer paa officerskolen 1881
— 93 og har skrevet en mængde afhandlinger om militære
spørsmaal og forskjellige lærebøger i generalstabstjeneste
og hærordning.
Nieuwe Waterweg [nfvd-vatdrvel^], Nederlandene,
kanal mellem Rotterdam og Nordsjøen, som fører ud ved
Hoek van Holland, 30 km. lang, 7V2 m. dyb, aabnet 1896.
(Se Lek.)
Nievo [njévo], Ippolito (1831—61), ital. forf. Som
ivrig frihedsven deltog han i sammensvergelser og kom
til at føre et meget bevæget liv. Var med paa Garibaldis
tog til Sicilien. Døde under et skibbrud. Skrev historiske
skuespil, digte, noveller og romaner, saaledes «Angelo
di bontà» (oversat i Heyses «Italienische Novellisten»).
Mest bekjendt er hans historiske roman «Gonfessioni di
un ottuagenario» (tysk overs.).
Nievre [njævr], Frankrige, departement mellem
Mont du Morvan og Loire, benævnt efter elven N.,
falder omtrent sammen med den gamle prov. Nivernais,
6888 km.^ 314 000 indb. Fire arrondissementer: Nevers,
Château Chinon, Glamecy, Cosne. Hovedstad Nevers.
Niflheim, taageverdenen eller mørkets verden, i
norrøn mytologi den dybeste del af dødsriget. Midt i N.
ligger brønden Hvergelmir, hvorfra der rinder 12 kolde
strømme.
Niflunger, se Gjukunger.
Nieuport —Nigeria
1136
net-maker — ©menuisier; (kunst-,
møbels.) ébéniste m.
snedkre - ® tischlern,
Schreinen - (e) do joiner’s work - ®
menuiser.
snedrev — ® Schneegestöber
n - @ snow-storm — ®
tourbillon (m) de neige.
sneer (e) rynke paa næsen,
smile spotsk; ringeagtende blik,
spotsk smil, mine; stikleri,
stikpille.
sneeze @ nyse(n).
sneeze-wort © nyseryllik.
sneezing @ nysen.
sneflok(e) - ® Schneeflocke f
- @ nake of snow — ® flocon
(m) de neige.
snegl — (î) Schnecke f — (e)
(med hus) snail; (uden hus) slug
Nigardsbræen, vakker arm af Jostedalsbræen i den
øvre del af Jostedalen. (Se ogsaa Bræ.)
Nigella, enaarige planter af soleiefamilien med fint
delte blade og vakre blomster. 16 arter i
Middelhavs-egnene. N. damascena er en alm. dyrket prydplante, de
øverste 5 meget fint delte blade danner et svøb under
blomsten, hvoraf planten har faaet navnet «jomfruen i
det grønne». Blomsterne har blaat bæger og 8
kronblade; der er ogsaa hvide og mørkt purpurfarvede og
fyldt-blomstrede varieteter. Frøene af n. saiiva tilsættes
brød i Syd-Europa.
Niger (eg. Nigir, arab., elv), elv i Vest-Afrika, næst
Nilen og Kongo verdensdelens længste og vandrigeste,
4160 km. lang med et vandistrikt paa 2 092 000 km.^
Udspringer under ca. 9 ° n. br. og 11° 0. 1., omtrent der
hvor Sierra Leone (brit.), Liberia og fransk Guinea støder
sammen. Gjennemstrømmer først i n.ø. retning under
navnet Djoliba en ensformig lateritslette, rinder under
navnet Issa ber i en stor bue mod øst og s.ø. forbi
Timbuktu paa grænsen af ørkenen, hele tiden gjennem
fransk Vest-Afrika, kaldes saa Kvorra, straks før den
kommer ind i brit. Nord-Nigeria, hvor den ved Lokoja
optager sin største bielv Benuë (fra øst), flyder saa ret
syd og munder endelig ud i Guineabugten gjennem et
24 000 km.^ stort, med mangrovemyrer opfyldt delta i
talrige arme, hvoraf Nun er den vigtigste. Ved Bamako
(270 m. o. h.), hvor Senegalbanen naar N., er bredden
y2 km., ved Segu Sikoro V/2, ved Timbuktu (240 m.
o. h.) 2—4 km. Fra 15°—9° n. br, danner N. en række
stryk i lighed med Nilkatarakterne. Seilbar til Rabba
(166 m. o. h.). Om de græsk-romerske geografer kjendte
N., er tvilsomt. Middelalderens arabere troede, at N.
stod i forbindelse med Nilen, en teori, som holdt sig til
begyndelsen af 19 aarh. Først 1796 blev N. seet (ved
Segu) af en europæer, Mungo Park, som paa sin anden
reise 1805—6 fulgte N.s midtre løb forbi Timbuktu til
Bussa, hvor han blev dræbt. Han støttede den af
Maxwell fremsatte teori, at N. ikke, som Reichardt og Riley
mente, gik til Guineabugten, men forenede sig med Kongo.
Men Glappertons reiser 1825 og 1827 og særlig Landers
reise 1830 beviste, at N, mundede ud i Guineabugten.
Senere har Baikie, Barth, Rolfs o. fl. udforsket dele af
N.s løb, og 1879 lykkedes det Moustier og Zweifel at
opdage N.s kilder. [Litt.: Richardson, «Story of the
N.» (London 1893).]
Nigerfrø, frø af en afrikansk kurvblomstret plante,
guizotia abyssinica; de indeholder en velsmagende olje,
som fleresteds, f. eks. i Ostindien, er meget benyttet.
Nigeria, Vest-Afrika, britisk koloni omkring Nigers
og Benuës nedre løb fra Guineabugten til Tsadsjøen,
mellem franske besiddelser (Dahomey og Øvre Senegal,
Nigerkolonien) i vest og tysk Kamerun i øst, ca. 800 000
km.^ med ca. 14 mill. indb. (18 pr. km.^). N., som især
i kystegnene er fladt, lavt og myrlændt land med et
usundt klima, bestaar af to hoveddele, Nord-N., som deles
i 13 provinser (Sokoto, Kano, Bornu, Yola, Muri,
Nas-sarava, Kabba, Bassa, Illorin, Niger, Bautschi, Saria,
Kontagora) og Syd-N., som deles i 3 provinser
(Vesteller Lagos-provinsen, Central- og Østprovinsen). Nord-N.
er 5 gange større end Syd-N., som dog er folketættest. N.
er i sterk fremgang; Nord-N. udfører palmeolje, gummi.
— ® limaçon, escargot m; (uden
hus) limace f.
sneglegang — (t)
Schneckengang m — (ê) worm (of a screw);
(paa søile) volute; (i have)
serpentine, winding walk ; (i øret) cochlea
- (D (fart) marche de tortue;
spirale; allée (f) en spirale.
sneglehus — ® Schneckenhaus
n, -schale f - (e) snail-shell - (?)
coquille (f) de limaçon.
snekke - ® Segelboot n — ©
sailing boat, sailboat - (f) bateau
(m) à voiles.
sneklokke — (g)
Schneeglöckchen n — @ snowdrop — (î)
perce-neige f.
sneide — ® Spindel, Rolle f
- (e) reel ; (rokkes.) spindle ; (plante)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
