Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nobiles ... - Ordbøgerne: S - sofist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1165
Nobïles—Nogi
1166
sofist—sognebarn
27 nov. 1895 oprettede testamente. Delte bestemte, at
hans formue, udgjørende efterat private legater var
udredet, omkr. 30 mill. kr., skulde anvendes til et fond,
hvis renter blev at uddele «som prisbelønning til dem,
som i det forløbne aar har gjort menneskeheden den
største nytte>. Renten deles i fem lige dele, som
tilfalder hver med en del dem, som har gjort den vigtigste
opdagelse eller opfindelse indenfor omraadet henholdsvis
af 1. fysik, 2. kemi, 3. fysiologi eller medicin, eller 4.
som «indenfor litteraturen har produceret det mest
ud-merkede i idealistisk retning», eller 5. «som har virket
mest eller bedst for broderskab mellem nationerne og
afskaffelse eller formindskelse af staaende hære samt
istandbringelse og udbredelse af fredskongresser».
Prisbelønningerne for fysik og kemi uddeles af det svenske
videnskabsakademi, for fysiologiske og medicinske
arbeider af det Garolinska institut i Stockholm, for
litteratur af det svenske akademi og «for fredsforfegtere af
en komité paa fem medlemmer, som vælges af Norges
storting». «Det er min udtrykkelige vilje,» tilføier
testator, <at der ved prisuddelingerne ikke maa tages
nogetsomhelst hensyn til nationalitet, saaledes at den
værdigste faar prisbelønningen, enten han er skandinav
eller ikke.> Efterat testamentets fuldbyrd ere havde
overvundet en del vanskeligheder, opstaaet ved svenske
familiemedlemmers arvekrav, blev de nærmere
bestemmelser for prisuddelingen, for retten til at indgive
forslag om saadan, for formuens forvaltning m. v. fastslaaet,
saaledes at uddelingen af prisbelønningerne kunde finde
sted første gang paa femaarsdagen for testators død 10 dec.
1901. — N.s kapital udgjorde 31 dec. 1909 28703800 kr.
Dens styre bestaar af fem svenske mænd, som
kontrolleres af et repræsentantskab, fuldmægtiger ved N. kaldet,
paa 15 medlemmer. Til hjælp ved uddelingen af
prisbelønningerne og forøvrigt til fremme af N.s formaal
har de uddelende institutioner adgang til at oprette
videnskabelige anstalter, som bliver at kalde
Nobel-instituter; til organisation af disse afsættes aarlig endel
af rentemidlerne. Det norske stortings Nobelkomité,
som bestaar af fem medlemmer med tre suppleanter,
valgt af, men ikke nødvendigvis indenfor stortinget,
traadte i virksomhed 1900. Af den aarsindtægt, der af
N. stilles til dens raadighed, anvendes de tre fjerdedele
(i 1910 140 703 kr.) til prisbelønning, medens en
fjerdedel (i 1910 46 901 kr.) foruden til administration
anvendes til at bestride udgifterne ved det 1904 i Kra.
oprettede Nobelinstitut til fremme af formaal, der har
forbindelse med fredssagen. Ved dette institut er ansat
fire konsulenter i folkeret, politisk historie, statsøkonomi
og fredsbevægelsens historie, og der er anlagt et bibliotek
for folkeretslig, statsvidenskabelig og politisk-historisk
litteratur, som 1911 var naaet op i over 20 000 bind.
Nobels fredspris er hidtil tildelt: 1901: J. H. Dunant
og Fr. Passy, 1902: Elie Ducommun og Alfr. Gobat,
1903: Sir A. William Randal Cremer, 1904: Institut de
droit international, 1905: Bertha von Suttner, 1906:
Th. Roosevelt, 1907: E. T. Moneta og Louis Renault,
1908: K. P. Arnoldson og Fr. Bajer, 1909: A. M. F.
Beer-naert og P. H. B. B. d’Estournelles de Constant de
Re-becque og 1910: Bureau international permanelit de la
paix i Bern.
Nobïles kaldtes i den romerske republik medlemmerne
af embedsadelen (nohilitas), d. e. de slegter, blandt hvilke de
høiere embedsmænd ifølge praksis toges. Nobiliteten fik
en overordentlig magt ; den og dens parti kaldtes optimates,
medens populäres forfegtede det brede folks interesser.
Ved borgerkrigene efter Cæsars død ophørte den gamle
nobilitets magt.
Nobîlitëre, optage i adelsstanden.
Nobility [nobi’liti] (eng.) kaldes den eng. høiadel,
modsat den lavere adel, gentry (s.d.).
Noblesse, se ordbogen.
Nocard [nåkår], Edmond IsidorÉtienne (1850
—1903), fr. dyrlæge, en af veterinærvidenskabens mest
fortjente navne. Efter veterinæreksamen professor i
patologi ved veterinærskolen i Alfort (Paris), 1887—91
direktør for samme, fratraadte i 1891 og ofrede sig siden
for studiet af de smitsomme husdyrsygdomme. Har
leveret en lang række værdifulde arbeider over
tuberkulose, smitsom kastning hos kvæget, kalvesygdomme,
ondartet lungesyge, blodparasiter etc. Fast medarbeider ved
Institut Pasteur og deltog med Roux i hans arbeide over
difteriserumet. Bekjendt er hans sammen med Leclainche
udgivne haandbog i husdyrenes smitsomme sygdomme.
Noch ist Polen nicht verloren, «endnu er ikke
Polen tabt», begyndelsesordene af Dombrowski-marschen,
sunget af den polske legion under Napoleons felttog i
Italien 1796.
Nodier [nådjé], Charles (1783—1844), fr. forfatter,
en af romantikens foregangsmænd; han var sjælen i det
første romantiske cenakel (1823), som 1829 efterfulgtes
af V. Hugos. Efter et omtumlet liv blev N. bibliotekar
ved arsenalet i Paris. Han begyndte som en efterligner
af tyskerne (Goethes «Werther» f. eks.); hid hører
romanen «Le peintre de Saltzbourg». Senere kom«Jean Sbogar»,
« Trilby », «Inès de las Sierras», «Historie du roi de
Bohême et de ses sept châteaux», fantastiske, psykiske
og undertiden humoristiske. N. var desuden bibliofil,
filolog, polygraf (noget er oversat paa dansk og svensk).
Nodzu, Misjizura, marki (1841—1908), jap.
feltherre; kjæmpede 1877 mod satsumaopstanden, 1885 og
1887 i Europa paa studiereiser. 1894 divisionsgeneral i
krigen mod Kina, seirede ved Pjønjang i Korea og viste
saa udmerkede strategiske evner, at han under marskalk
Yamagatas sygdom fik overkommandoen fra nov. 1894.
Efter krigen udnævnt til greve og chef for garden. I den
rus.-jap. krig 1904—05 chef for 4 armékorps, deltog i
slagene ved Ljaojang sep. 1904 og Shaho okt. s. a., og
bidrog ved sin overgang over Hunho i høi grad til seieren
ved Mukden mars 1905. Marki 1907.
Nogat, Preussen, Weichsels (s. d.) østlige mundingsarm.
Nogent [nåzå’], Frankrige. 1. N.-l e-Ro tro u, by i
depart. Eure-et-Loir, ved Huîne, jernbanekryds Chartres
—Le Mans og Châteaudun—Alençon, 9000 indb. Greverne
af Perche’s gotiske slot (11 aarh.). Uldspinderi,
hestehandel. Tyskerne seirede her nov. 1870 og jan. 1871 over
dele af Loirearméen. — 2. N.-s u r-M a r n e, by i depart.
Seine, kort østenfor Paris, ved Marne og ringbanen,
10 600 indb. Sterke forter. Stenbrud.
Nogi, Maresuke (Kiten), greve (1849—), japansk
general; kjæmpede 1877 mod satsumaopstanden, 1886 i
Europa paa studiereise. 1894 brigadechef under belei-
sofist — (t) Sophist m — @
sophist — (D sophiste m.
sofisteri — (t) Sophisterei f —
© sophistry - ® sophisterie f.
sofistisk - ® sophistisch - @
sophistic(al) — ® sophistique,
sofort (t) straks, øieblikkelig.
sofortig ® øieblikkelig.
soft (e) blød; mør; glat, fin;
sagte; sentimental; blid, rolig. S.
fellow daasemikkel. S. goods,
wares uîd-, bomuldsvarer. S.
soap grønsæbe. S. tack, tommy
blødt, mygt brød.
soften (i) gjøre blødere;
blød-gjøre, formilde; søge at undskylde,
gjøre mindre graverende; lindre;
forsøde; dæmpe; forkjæle, svække;
mørne, blive mør, blive mildere,
formildes.
softener @ en som søger at
formilde; undskylder; lindringsmiddel.
softening © blødgjørelse,
formildelse; afdæmpning, a S. of
the brain hjemeblødhed.
soft-headed © svaghodet,
indskrænket.
soft-hearted © blødhjertet,
softman © arbeider i en
damp-(mel)mølle.
softness © blødhed, morhed;
mildhed; sentimentalitet; svaghed.
soft-spoken © blidltalende,
venlig.
sogenannt ® saakaldt.
sogleich ® straks paa timen,
sogn — ® Kirchspiel n,
sprenge! m. Pastorat n — © parish —
® paroisse f.
sognebarn - ® Pfarrkind n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
