Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske fristater ... - Ordbøgerne: S - solbær ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1173 Nordamerikanske fristater—Nord-Carolina 1174
solbær
solder
Grande del Norte-elvene. Vestfjeldenes elve er, da
vandskillet mod Mackenzie, Missouri eg Rio Grande ligger paa
vestsiden af Rocky Mountains, ikke lange, og paa grund af
vestlandets tørre klima heller ikke vandrige, ligesom de
paa grund af sine fjeldrammer selv i sit nedre løb er
lidet brugbare for skibsfarten. I nord munder den
betydeligste af dem, Yukon, i Beringshavet, i syd Colorado
i den Kaliforniske bugt. De øvrige er Fraser, Columbia,
Sacramento og San Joaquin. Det eneste store elvedrag,
som umiddelbart munder i Atlanterhavet, er St.
Lawrenceelven. N. er karakteristisk ved sine store indsjøer, af
hvilke det har forholdsvis et større areal end alle de andre
verdensdele, og det har desuden den største
sammenhængende række, nemlig de Canadiske sjøer. De store indsjøer
ligger i et baand indenfor Hudsonbugten, langs grænsen
mellem det arkæiske skjold og de palæozoiske lagsystemer.
Da sjøerne imidlertid ogsaa slutter sig nøie til grænsen
for den store overisning, har deres oprindelse ikke blot
tektoniske aarsager, men deres dannelse skyldes ogsaa
indflydelse fra istiden. Ogsaa de talrige smaasjøer ligger
her indenfor det oprindelige isomraade. En anden gruppe
af indsjøer er restsjøerne i Great Bassin (Great Salt Lake
o. a.) mellem Rocky Mountains og Sierra Nevada; her
viser vældige strandterrasser, at sjøspeilene har staaet
meget høiere i en regnrigere fortid (pluvialtiden). De
største indsjøer er: Øvresjø 81 000 km.^, Huron 62 000,
Store Bjørnesjø 28 000, Store Slavesjø 28 000, Eriesjø
26 000, Winnipegsjø 25 000, Ontariosjø 18 800,
Atha-bascasjø 12 500 km.^ Det nordlige kystomraade hører
til den arktiske zone. Indenfor denne falder ogsaa
Hudsonbugten og en stor del af Labrador, hvor det
barometriske høitryk hindrer indstrømning af oceanisk luft,
og desuden tiner isen paa Hudsonbugten op først sent
ud paa sommeren. I den ii.v. del af N. hersker varmere
somre, og korngrænsen naar længere nord (i Alaska til
polarcirkelen). I det østlige af de Forenede stater er
sommeren meget varmere end under tilsvarende bredde
i Vest-Europa, men om vinteren raader kolde vinde fra
det tørre høiland udover de store sletter (Washington
juli 25°, januar 0.3° C. mod det under samme bredde
liggende Lissabon henholdsvis + 22° og + 12°; længere
inde i landet end større forskjel sammenlignet med
Europa). Bemerkelsesværdig er veirets temperatursprang,
en og samme dag 30 Indover det om sommeren sterkt
opvarmede indre land stømmer monsunlignende vinde fra
den Mexikanske bugt og fra Atlanterhavet. De bringer
kystlandet ved Atlanterhavet regn nok, men ikke det
ophedede s.v. landomraade, og vestenfor den i klimatisk
henseende vigtige meridian 100° v. Gr. og paa Rocky
Mountainshøilandet kommer de uden fugtighed. Vind fra
Stillehavet bringer desuden ikke med sig fugtighed over
de høie randfjelde. Derfor her ørken helt indover i Mexico,
østligere stepper (prærierne). Vestkysten har rigelig
nedbør^ undtagen Syd-Kalifornien indenfor passatbeltet. N.
havde oprindelig kun faa plante- og dyrearter (f. eks.
renen) fælles med den gamle verden; men saavel
skog-trær som f. eks. hjort, bjørn o. a. viser et mod syd
aftagende slegtskab med Asien og Europa, som tyder paa
en fordums landsammenhæng, hvor nu Beringsstrædet
skiller. Om befolkning se Amerika. Forøvrigt se de
enkelte lande.
Nordamerikanske fristater, se Forenede stater.
Nordan, Victor (1862—), n. arkitekt. Efter at have
taget artium studerede han arkitektur ved Bauakademie
1 Berlin og ved et ophold i England. Ved sin hjemkomst
nedsatte han sig i Kra. som praktiserende arkitekt og
har særlig virket som specialist for asyler og
sygehusanlæg. Af hans arbeider nævnes de nyere bygninger
paa Ullevaals sygehus, sindssygeasylet paa Dikemark
udenfor Kristiania og det nye sygehusanlæg paa
Haukeland ved Bergen. Har i flere aar været medlem af Kra.
formandskab og repræsentantskab.
Nordau, Max Simon (1849—), t. forfatter af jødisk
æt, født i Budapest; lever siden 1880 som læge i Paris.
N. vakte i sin tid stor opmerksomhed ved en lang række
populærfilosofiske og polemiske skrifter, af hvilke kan
nævnes «Die konventionellen Lügen der Kulturmenschheit»
(1883), «Paradoxe» (1885) og «Entartung» (1892). Hans
bøger er skrevet med adskillig dialektisk færdighed. Han
har ogsaa udgivet reiseskildringer, noveller og skuespil.
N. er en af lederne for den zionistiske bevægelse (s. d.).
Nordbanen er en ældre betegnelse for banen fra Kra.
over Maridalen—Hadeland—Toten—Gjøvik—Lillehammer
med tilhørende sidelinjer. N. omhandles i indstilling fra
den kgl. kommission til udarbeidelse af en alm.
norskjern-baneplan af 5 feb.1875. Den færdige bane til Gjøvik,
Kra.-Gjøvikbanen, har normal sporvidde, med største stigning
20.7 pro mille i hovedlinjen, men 25 pro mille i sidelinjer.
Den er bygget som statsbane i henhold til
stortingsbeslutning af 2 mars 1894 og kgl. resolutioner af 8 nov. 1895 og
9 sep. 1897. Banens længde med sidelinjer er 156.2
km., aabnet for fuld drift fra 28 nov. 1902. Fra 1 dec.
1909 er Bergensbanen ledet ind paa banen ved Roa
station, 57.8 km. fra Kra.
Nord-CaroHna, Amerika, en af de (ældste tretten)
Forenede stater, strækker sig fra Atlanterhavet (Kap
Hatteras) til op i Alleghanyfjeldene (Mount Mitchell
2045 m.) og omgives af Virginia i nord, Syd-Carolina
og Georgia i syd og Tennessee i vest, 136 420 km.^, omtr.
2 mill. indb. (1900 1 900 000), 15 pr. km.^ N. ligger dels
indenfor kystsletten, med den store myrstrækning
Dis-mal Swamp, dels paa Piedmont-plateauet, dels oppe i
det Apalachiske omraade. Elvene løber dels til
Tennessee og Ohio, dels til Atlanterhavet, som f. eks. Roanoke
ud i Albemarle Sound, Tar og Neuse i Pamplico Sound og
Cape Fear River forbi Wilmington. N. er væsentlig en
landbrugsstat; der dyrkes hvede, mais, men fornemmelig
bomuld ; ogsaa tobaksavlen er betydelig. Ogsaa ris dyrkes.
Ikke saa vigtig er kvægstellet, dog øgende meieridrift.
Skogdrift, værdifuldt østersfiske. Mindre vigtig bergdrift.
Hovedhavnen er Wilmington, hovedstad Raleigh. N. er
repræsenteret i kongressen af to senatorer og ti
repræsentanter. Dets vigtigste høiskole er University of N.
(grundet 1789, 1908 94 lærere, 800 studerende). Allerede
Walter Raleigh foranstaltede forsøg paa kolonisation i det
nuværende N., paa Roanokeøen. (Et barnebarn af
kolonisationens leder John White, Virginia Dare, født
18 aug. 1587, var det første engelske barn født i Amerika.)
Den første varige engelske koloni i N. blev anlagt ved
Albemarle (Chowan River) omkr. 1660 af folk fra Virginia.
I 17 aarh. fik dette omraade en rent feudal forfatning.
Navnet N. (tidligere Albemarle) kom i brug fra omkr. 1689.
(f) brûlé par le soleil ; (om
mennesker) hâlé, basané.
solbær - ® Alanlbeere,
Aal-beere, schwarze Johannisbeere f —
(ê) black current - (f) cassis m.
solch (t) saadan, slig; den.
solchenfalls ® i saa fald.
solchergestalt (Î) saaledes,
paa den maade.
solcheriei(t)saadan,af den slags.
solchermassen ® saaledes,
paa saadan maade.
sold (lønning) - (t) Sold m,
Löhnung, Besoldung f — @ pay —
® solde, paye f.
sold (silekar) — (t) Sieb n - (e)
coarse sieve - ® crible, sas m.
sold (melk og brød) se soll.
Sold (t) m, sold, løn(ning).
soldanel (e) alperose.
soldat — (î) Soldat m — (ê)
soldier — (f) soldat m.
Soldatenaushebung ® f,
-aushub m, udskrivning af
soldater.
Soldatenhaft, soldatisch ®
soldatermæssig.
Soldatenschaft ® f, -tumn,
soldatervæsen, militærstand,
soldatesque ® cf), soldater-
agtig, soldater-; (vilde) krigsskarer,
soldater; bande, trop.
soldatisch ® soldatermæssig,
militær.
solde ® f, sold, lønning,
solde ® m, saldo. S. de
caisse kassebeholdning. S. (de
marchandises) restlager,
-beholdning.
solder (§ (sammen)lodde; (fig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
