Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordlandsbaad ... - Ordbøgerne: S - sometimes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1189
Nordlandsbaad—Nordlys
1190
ket jord, kun Hedemarkens amt (med 688 106 maal) har
mere dyrkningsjord end N. a. I tidsrummet 1901—07
ny-opdyrkedes der 26 937 maal (i Stavanger amt nyryddedes
der i samme tidsrum 35 447 maal). Kun ringe kornavl
(havre, byg); 0.17 pct. af arealet er akerland. Adskillig
kvægavl (i 1907 77 727 stkr. stoifæ, 137 188 faar, 19 522
gjeter). I 1900 var der 57 meierier, der modtog en
melke-mængde paa 6183 142 kg. melk. Amtet har
landbrugsskole ved Bodø. Udbytte af fiskerierne opgives for 1909
til 12 278183 kr., deraf falder 8 553 383 kr. paa
skreifisket (væsentlig Lofoten). Der opgives ialt at være
24 526 fiskere og 1915 tilvirkere. 1 skreifisket deltog i
1909 30 820 mand. Af fiskefartøier var der i 1909 991
doryer, 711 større og mindre seilfartøier, 221
motor-fartøier og 21 dampskibe. Med bergverksdrift var der
i 1909 beskjæftiget 1802 mand, deraf 722 ved
Suli-telma kobberverk (s. d.). N. a. er rigt paa jern, kobber,
zink og marmor, og bergverksdriften vil sikkerlig faa
en stadig større betydning for dette amt.
Industrivirksomheden er ikke af nogen væsentlig betydning (ca. 500
fabrikarbeidere). Den samlede formue opgives til
58 081 000 kr., indtægten til 20 463 000 kr. Amtets
land-eiendomme har en samlet matrikelskyld paa 17 414
skyldmark; skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 1159 kr. Den
samlede jordværdi er altsaa 20 182 826 kr. I 1908 var
der 31 sparebanker med en samlet forvaltningskapital
paa 14 192 963 kr. Amtet bestaar af 43 herreder og 2
bykommuner. I geistlig henseende hører det til Tromsø
stift; i militær til 6 brigade. Amtets landdistrikter
vælger 6 stortingsrepræsentanter. Ved talrige dampskibe
og med jernbanen fra Narvik over Sverige staar amtet
i forbindelse med Syd-Norge. [Litt.: A. Helland^ «N. a.»
(i «Norges land og folk» XVIII, 4 bd., 1907 — 08).
Litteraturen om N. a. er forøvrigt rig og mangeartet; en række
bidrag findes samlet i de to tidsskr. «Nordlands trompet»,
som udkom i Kra. 1884—85 og 1890—93. Et aktuelt
indlæg er S. Arctanders foredrag «Nordland» (1907).]
Nordlandsbaad, se Baad (bd. I, sp. 609 og pl.)
fjfr. Fiskeri).
Nordlandsbanen er en fællesbetegnelse for de baner,
der udgaar fra Hell station paa Merakerbanen gjennem
Nordre Trondhjems amt og tænkes fortsat gjennem
Nordlands amt. Oprindelig var der kun tanke paa bane
til Namsos eller delvis ogsaa til Vefsenfjord (Mosjøen),
roen senere er der givet bevilgninger til undersøgelser
om anlæg af jernbane med endepunkt enten i Røsvik i
Sørfolden eller i Bodø. Paa strækningen forbi Snaasenvand
har der af interesserede været fremholdt to alternativer,
et paa østsiden af Snaasenvand over Grong med
sidelinje til Namsos og et andet over Beitstaden gjennem
Bangdalen til Namsos og derfra langs Namsen elv over
Grong og videre nordover (kfr. St. prp. nr. 19 1908). Den
første del af N., Hell-Sunnanbanen, 105.2 km. lang, er
anlangt som statsbane i henhold til stortingets
beslutning af 1 mars 1894 og kgl. res. af 26 feb. 1896.
Banestrækningen har normal sporvidde med største stigning
18.5 pro mille. Den blev aabnet for drift i sin helhed
fra 15 nov. 1905. Ved stortingsbeslutning af 10 juli 1908
er det bestemt, at N. skal fortsætte paa østsiden af
Snaasenvand til Grong, 79.2 km. Bygningen af denne
banestrækning er endnu (1911) ikke paabegyndt.
sometimes - sommer
Nordlandske kirke- og skolefond er oprettet af
Fredrik IV i 1715. Dets bestemmelse var oprindelig
missionsvæsenets fremme blandt fi anerne, men er nu
dels at yde lønsforbedring til de slettest aflønnede
geistlige embedsmænd i Tromsø stift, dels at bidrage til
folkeskolevæsenets fremme i samme stift, desuden at
vedligeholde endel kirker og kapeller, som fondet eier,
og at opføre og vedligeholde prestegaardene i Finmarken.
Kapitalfondets formue var 30 juni 1910 kr. 1338 105.74,
rentefondets beholdning samtidig kr. 48 996.26,
rentefondets indtægter og udgifter i budgetaaret 1909—10
henholdsvis kr. 79 624.40 og kr. 72 217.32.
Nordlid, Kristian Magnus Olsen (fra 1889 af N.)
(1846—1905), n. prest og publicist; blev cand. theol. 1870
og virkede senere som folkehøiskolelærer og journalist i
radikal og maalvenlig aand. Han redigerede 1880—91
«Fedraheimen», 1883—86 «Dagsposten» og 1889—91
«Nordmannen». Udgav i aarene 1873—93 flere bøger
paa landsmaal: «Lauvduskar» III, «Kyrkjesoga fyr
folke-skulen». 1898 sogneprest til Seljord. Redigerede 1895
—98 «Norskt barneblad».
Nordlige ishav, se Nordishavet.
Nordlys eller polar ly s, som fænomenet rettere bor
benævnes, fordi det sees saavel under nordlige som
sydlige polare himmelegne, viser sig som mere eller mindre
bevægelige lysninger paa den klare nathimmel. De
optræder hyppigst i den saakaldte maksimalzone for n.,
der strækker sig som en lukket ring gjennem
polaregnene. Paa den nordlige halvkugle ligger denne rings
midtpunkt i det nordlige Grønland og dens radius svarer
til 20—25 grader. Zonen gaar over det nordligste Norge,
Asiens nordspids og tæt indenfor det amerikanske
fastlands kystrand. I denne zone ser man n. næsten hver
nat; kommer man længere nord eller syd, aftager
hyppigheden meget raskt, i Mellem-Europa sees n. meget sjelden.
Af n-former kan nævnes: n. buen, der viser sig som
en forholdsvis rolig, jevnt lysende bue lavt over
horisonten cg med det høieste punkt i den magnetiske
meridian. Fra denne bue udgaar ofte n.-straaler,
adskilt fra hverandre med mørke mellemrum. I
almindelighed ordner disse straalcr sig parallelt i brede, tj^nde
draperier. Disse er gjerne i livlig bevægelse. Naar et
draperi eller en samling af n.-straaler befinder sig ret
over iagttagerens hoved, eller nøiagtigere i den retning,
hvori den magnetiske inklinationsnaal peger, danner
straalerne, ved perspektivisk virkning, den saakaldte
n.-krone, hvori de synes at gaa ud til alle sider fra
det saakaldte n.-kronecentrum. Endelig kan n.
optræde som n.-taage, formløse samlinger af lysstof paa
mindre dele af himmelen. I n.s hyppighed er flere
perioder paavist. Saaledes er n. hyppigst i den første
del af natten og hyppigere ved jevndøgns- end ved
sol-hvervstiderne. Endvidere har hyppigheden en 11-aarig
periode, som falder sammen med den 11-aarige periode
for solflekkerne, og en periode paa 27.28 døgn, som
svarer til solens rotationstid. N. ledsages ofte af
magnetiske uveir (se Magnetisme) og staar i nøie
forbindelse med solvirksomheden; man har saaledes kunnet
iagttage nøiagtig samtidighed i udbrud af magnetiske
uveir og forandring i en solflek. De ældste teorier til
forklaring af n. var alle meget vage. Efterat katode-
sometimes (e)undertiden,stund-
somewhat © noget,
somewhere (e) et eller andet
sted, etsteds.
somit ® altsaa, følgelig,
somle — ® zaudern, säumen;
(med et arbeide) trödeln, säumig
sein; (tiden bort) vertäudeln,
vergeuden — @ dawdle; (s. bort)
wabte, friUer away - (D tarder,
lambiner; perdre, gaspiller.
sommaire (f) im), kortfattet,
summarisk; kort oversigt, uddrag,
udtog; indholdsangivelse,
-fortegnelse.
sommation (f) f, opfordring,
formaning; (ind)stevning.
somme — (t) einige, etliche;
gewisse — (e) some — ® quelques
(-uns) ; (s. . . . andre) les uns . . .
les autres.
somme ® f, sum, beløb, en
toute s. med ét ord, kort sagt.
somme (f) f, byrde, last, bør.
bête (f) de S. lastdyr.
somme ® m, søvn; blund,
sommeil ® m, søvn ; søvnighed.
sommeiller (f) sove (let),blunde,
slumre, ligge i dvale.
sommelier(gm, hushovmester;
kjeldermester.
sommellerie ® f, stilling som
hushovmester; klædeskammer;
vin-lager, -kjelder.
sommer — (t) Sommer m —
@ summer — ® été m.
Sommer (t) m, sommer,
sommer lægge, tælle sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
