Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Beliggenhed, udstrækning, grænser - Topografi, hydrografi - Ordbøgerne: S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
sort-sortie
en 8 m. bred gade. Grænsen eftcrsees og ryddes ved
udsendte kommissærer fra de respektive lande hvert 10
aar paa strækningen søndenfra til Søndre Trondhjems amt,
hvert 15 aar for Trondlijemsamterne og hvert 25 aar for
Nordland, Tromsø og Finmarkens amter. Grænsen fra
Iddefjordens bund til havet (Skagerak) syd for Hvaler er
i de sidste aar ogsaa blevet opmerket, og iaar (1911) udføres
opmerkningen af sjøgrænsen ud til Grisebaaerne, efterat
grænsen mod Sverige ved voldgiftskjendelsen i Haag i 1910
er endelig fastsat ogsaa for denne strækning. N. ligger
mellem 57° 57’ 21" (øen Kraaga syd for Lindesnes) og
71 ° 11 ’’ (Knivskjælodden ved Nordkap) n. br. og mellem
^o 30/ 24" (Steinsøen ved Sognefjordens munding) og
31° 10’ 4" (Hornøen ved Vardø) ø. br. i forhold til
Greenwich meridian. Omtrent to tredjedele af Nordlands
amt, hele Tromsø og Finmarkens amter ligger nord for
polarcirkelen. — Topografi, hydrografi,
landsdele. N. er et fjeldland. Ga. 229 000 km.^ eller mere
end to tredjedele af hele landets overflade er uproduktivt
land, fjeld, evig is og sne. Fjeldmasserne er opspaltet ved
lange fjorde og dybe dalrevner. Ingen sammenhængende
ryg eller fjeldkjede. Sin største høide naar fjeldmassen
i Dovre (Snehætta 2247 m.) øst for Romsdalsfjordens
bund, Jotunheimen (Galdhøpiggen 2468 m.), n.ø. for
Sognefjordens bund og Hemsedalsfjeldene s.ø. for Sognefjordens
bund. Disse fjeldpartier, hvor fjeldmassen for en større
del naar høider paa mellem 1500 og 2U00 m., er adskilt
ved pas og store dalsøk (Filefjeld mellem
Hemsedals-fjeldene og Jotunheimen, pashøide 1000 m.; Skjaak
mellem Jotunheimen og Lomsfjeldene, pashøide ca. 700
m., og Lesje mellem Lomsfjeldene og Dovre, pashøide
ca. 650 m. En række toppe i Jotunheimen hæver sig
over 2000 m., saaledes Galdhøpiggen, Norges høieste
fjeldtop, 2468 m.. Glittertind (uden snetoppen) 2460 m., store
Skagastølstind 2404 m., Austabottind 2203 m.,
Midtsmog-tind 2262 m. o. s. v. Syd for Hemsedalsfjeldene hæver
Hallingskarvet og Hardangerjøkelen sig til ca. 2000 m.s
høide, derefter falder landet gjennem Hardangervidden,
Haukelifjeldene, Sirdalens og Sætersdalens heier i det
store og hele jevnt mod syd. Mod øst skraaner landet,
opfuret af dybe dalrevner (Østerdalen, Gudbrandsdalen,
Valdres, Hallingdal, Numedal) i det store og hele noksaa
jevnt nedover mod Oplandenes og Romerikes
lavlands-partier med enkelte toppe ragende betydelig op over
omgivelserne, f. eks. Norefjeld ved Krøderen (1458 m.),
Gausta i Telemarken (1882 m.), Rendalssølen mellem
Østerdalen og Tryssil (1751 m.) og mange flere. Mod vest
bærer fjeldmassen flere store snebræer (Folgefonnen i
Hardanger, Jostedalsbræen mellem Sogn og Nordfjord,
Aalfotbræen mellem Nordfjord og Søndfjord) og styrter sig
steilt ned mod fjordene (Boknfjorden, Hardangerfjorden,
Sognefjorden, Nordfjord, Søndmørsfjordene,
Romsdalsfjorden og Nordmørsfjordene). Mod nord gaar fjeldmassen
fra Dovre og Troldheimen efterhvert over i Trøndelagens
lavere partier. Fra Trøndelagen og nordover til Finmarken
stiger landet indover mod grænsen. Nord for Trond hjem
er fastlandet end mere opspaltet af fjorde og dale.
Fjeld-formerne er spidsere og mere brudt, og fjeldmassen er
opstykket i endnu mindre partier. Sine høieste punkter
har Nord-N. i Okstinderne (1912 m.) ved Ranenfjordens
bund, Salitelmatoppene (1914 m.) ved Skjerstadfjordens
Norge
1212
bund og Jæggevarre i Lyngen (1915 m.). Nord for Tromsø
amt sænker tjeldmassen sig i det store og hele jevnt mod
syd og øst indover mod Finmarkens, Finlands og
Nord-Ruslands lavsletter. I Nordland er der flere større
snebræer (Svartisen i Helgeland og Frostisen i Salten
samt bræerne i Kvænangen og Lyngen). Kysten er
opspaltet af en række dybe, trange fjorde (Bindalsfjorden,
Velfjorden, Vefsenfjorden, Ranenfjorden, Saltfjorden, Folla,
Ofoten, Balsfjorden, Lyngsfjorden, Altenfjord,
Porsangerfjord, Laksefjord, Tanafjord, Varangerfjord m. fl ).
Gjennem alle de større dalfører flyder elve, der ofte danner
mægtige vandfald og større og mindre vande. Østfra
regnet har man følgende hovedvasdrag: Tryssilelven eller
Klara, der udspringer af det store vand Fæmunden, flyder
gjennem Tryssil og videre ind i Sverige; Glommen (Glaama),
N.s længste (600 km.) og vandrigeste elv;
Gudbrandsdals-laagen, der gjennemstrømmer Gudbrandsdalen, flyder til
Mjøsen og løber videre under navn af Vormen i
Glommen ; Valdresvasdraget og HaUingdalsvasdraget, der
flyder sammen i Dramselven; Numedalslaagen,
Telemarks-vasdraget, Nisserelven, Ottra m. fl. Paa Vestlandet er
der mange mindre elve, der ofte danner høie vakre
fosser (Vøringfossen, Skjeggedalsfossen, Vettisfossen m. m.
fl.). I (fet trondhjemske Orkla (Orkedalen), Gula eller
Gaula (Guldalen), Nidelven ved Trondhjem, Namsen \ed
Namsos. Af betydelige elve nord for Trondhjem regnes
Vef^enelven, Røsaaen, Rana, Maalselven, Altenelv og Tana
samt Pasvikelven. Elvene har stor betydning for
tømmer-fløtningen. Gjennem Glommen nedfløles der saaledes
aarlig over 500 000 tylvter tømmer. Vestlandets og
Nord-N.s elve er oftest rige lakseelve. Vandfaldene har stigende
betydning som kraftkilder. N.s samlede vandkraft regnes
at repræsentere mellem 6 og 7 mill. hk. Kun en mindre
del af vandfaldene er udnyttet til teknisk brug. En af
landets mægtigste fosser, Rjukan i Maaneelv i
Telemarken, er dog nu med tilstødende fald taget i
industriens tjeneste. Den norske stat eier betydelige vandfald,
saaledes Norefossene i Numedalslaagen, Røsaaen i
Nordland m. fl. Som følge af, at de høieste fjelde ligger nær
bunden af de vestlandske og Mørernes og Romsdals fjorde,
er vandskillet mellem øst og vest skjøvet langt mod vest og
langt mod nord. Vestlandets vasdrag har kort vei; men
den er brat. Østlandets vasdrag har lang vei. De glider
oftest rolig og danner tidt betydelige indsjøer. Landet
er oversaaet af en række betydelige vande og en utallighed
af mindre. De fleste vande, særlig fjeldvandene, er som
oftest fiskerige. 13195 km.’^ af landets samlede
fladeindhold eller mere end arealet for aker og eng (11120 km.^)
er dækket af ferskvand. De største vande er Mjøsen (362
km.’-^), Fæmunden (202 km.^), Røsvand (191 km.^),
Randsfjorden (136 km.Tyrifjorden (134 km.^) O.S.v. En flerhed
af de større indsjøer er meget dybe. Mjøsen, der ligger
i en høide af 121 m., er 443 m. dyb; dens bund ligger
saaledes over 300 m. under havoverfladen. Tyrifjorden,
der ligger i en høide af 63 m., er 284 m. dyb o. s.v.—
Den største del af landet ligger paa høider over 500 m.
De tre sydøstlige amter (Smaalenene, Akershus og Jarlsberg
og Larvik) ligger dog paa enkelte toppe nær lavere end 500 m.
Af Hedemarkens, Kristians og Buskerud amter ligger
Romerike og Solør omkring Vormen—Glommen,
Toten—Hedemarken omkring Mjøsen, Hadeland og Land omkring
sort sorte (f) f, sort, slags ;
maade, manér, be out of S.S (e)
mangle et bogstav, visse bogstaver
(i bogtrykning); ikke være i kulør,
være uvel, forstemt, de S. que
(F) saa(Iedes) at.
sort @ sortere; vrage; ordne;
stelle; forene sig; omgaaes; passe,
stemme ; komme til enighed,
sort (Î) m, lod, skjæbne, kaar;
lodtrækning, tilfælde. S.
principal hovedstol, kapital.
sortable (e) som lader sig
sortere osv.
sortable (Î) passende,
anstændig, præsentabel.
sortagtig — (t) schwärzlich —
© blackish, swarthy — (D noirâtre.
Sorte ® f, soit, slags,
sortekunstner — (î) Schwarz-
künstler m — @ necromancer —
® magicien; nécromancien m.
sorter @ sorterer, vrager,
sortere — ® sorUeren — @
(as)sort; (s. under) range under,
belong to — ® assortir, trier;
classer, ranger.
sorterer — (t) Sortierer m —
@ sorting machine - ® trieur m.
sortering — ® SorUerung f
- @ (as)sorUng — ® assortiment,
triage; classement m.
sorthaaret - ©schwarzhaarig,
-lockig - @ black-haired - ®
aux cheveux noirs.
sorti(e) ~ ® Abtreten n (von
der Bühne) — (e) exit — ® sortie f.
sortie ® f, (mil.) udfald;
udgang, -fart etc. ; bortgang; udgangs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
