Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Befolkning - Antropologi - Forfatning og forvaltning - Ordbøgerne: S - souffrir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
soûlard -sound
Forholdet hænger sammen med næringsveienes udvikling
og særlig industriens fremtrængen med øget befolkning
i industrielle distrikter, medens befolkningen i mere
afsidesliggende jordbrugs- og visse kystdistrikter staar stille
eller endog gaar tilbage. Forøvrigt er resultaterne af
folketællingen med hensyn til livsstillinger, kjøn, alder o. s.v.
ikke endnu bearbeidet. Af befolkningen boede i
landdistrikterne 1702 000 og i byerne 691000 eller
henholdsvis 71 og 29 pet. Hvad angaar folkemængdens bevægelse,
saa er der at bemerke en faldende tendens i fødslernes
antal. Antal levendefødte pr. 1000 indb. udgjorde 1876
—80 31.70,1881–85 31.18,1886—90 30.80,1891—95 30.24,
1896—1900 30.15, 1901 — 05 28.58 og i de sidste fem aar
vel 26. Samtidig er ogsaa dødeligheden gaaet nedad,
i de senere aar ca. 14 pr. 1000 indb. Efterat aarrækken
1894—99 havde vist lave tal, naaede udvandringen i
1900 op i ca. 11000 og steg, til maksimum naaedes i 1903
(ca. 27 000). I de følgende aar holdt den sig aarlig over
20 000, sank i 1908 til ca. 8500 paa grund af de daarlige
tider i Amerika, men gik atter op i aarene 1909 og 1910
(16 000 og 19 000). lait er der i tiaaret 1901—10
udvandret 190000 personer mod temmelig nøiagtig
halvdelen i det foregaaende tiaar. (Se art. Befolkning.) —
Antropologi. N.s befolkning er af saagodtsom ublandet
germansk race op til vel 68° n. br. I landets nordligste
dele er befolkningen overveiende af finsk og kvænsk
afstamning. Ogsaa langs landets østgrænse findes spredte
tilblandinger af finner og kvæner helt ned i Hedemarken
(Solør). Kjendskabet til N.s nuværende befolkningsforhold
skyldes især undersøgelser af brigadelæge G. Arbo,
korps-læge G. F. Larsen o. a. Det norske folk er som helhed
høivokset, velbygget og kraftigt, har lys hud, blondt haar
og lyse øine. Legemshøiden, maalt hos rekruter i 22—23
aars alder, har i de sidste 20 aar været i stadig stigende,
naaede i 1907 til 171.24 cm. som gjennemsnitstal; høiest
i Indherred og Hardanger, lavest i Hallingdal og Alten
(H. Daae, 1909). Legemsvegten hos samme aarsklasser
var gjennemsnitlig 66 kg. Efter undersøgelser af Faye og
Arbo (væsentlig fra landet søndenfor Dovre) udtaler
Topinard, at nordmændene har de lyseste øine af alle
kjendte folk (97.25 pet. lyse) og meget blondt haar
(17.47 pet.). Kystfolket er noget mørkere end
indlands-folket. Skalleformen er for det meste lang- eller
mellemskallet (dolicho-mesocefal) med gjennemsnitsindeks
omkr. 78. Ved siden deraf findes ogsaa talrige
kortskaller (indeks over 80). Man skjelner mellem to
grundtyper i befolkningen. Den lyse, høivoksne langskalle
og den lyse, middelshøie (169 cm.) kortskalle.
Langskallerne danner befolkningens masse i indlandsbygderne
fra Sætersdalen op til Nordre Helgeland og kan efter
Arbo deles i fire undertyper: 1. Den østnorske type
over størstedelen af det egentlige Østland samt videre
over Dovre og Opdal ned i Romsdalen. 2. Den
nordnorske, trønderne, lidt mørkere og mindre langskallet,
i Trøndelagen med Nordmør samt i Nordland. 3. Den
vestnorske i Hardanger, Voss, Sogn og dele af Hordaland
samt østover fjeldet til de øvre dele af Valdres og
Hallingdal. 4. Møretypen i Søndmør med træk af horder og
trøndere. Kortskallerne er den herskende type paa
Sør-(og Vest-)landet med centrum paa Jæderen (82 pet.
af befolkningen). Herfra syd- og østover findes de i
1211 Norge
1212
aftagende grad, men særlig langs kysten lige til Tjølling.
Dog regnes Jernestangen (Rygjarbit) mellem Risør og
Kragerø som folkeskille mellem Øst- og Vestland.
Nordover er kortskallen overveiende i Ryfylke, Søndhordland
og Røldal, men findes ogsaa i en smal stribe langs kysten
helt op i Nordland. Søndfjord er udpræget kortskallet,
ligesom der i Trøndelagen er kortskallestrøg i Støren,
Stjørdalen, Selbu, Tydalen og Snaasen, samt længere nord
i Vefsen og Saltdalen. I Karasjok og Kautokeino er der
over 97 pet. finner og kvæner. Samlet antal finner i landet
19 766, kvæner 7777 (1900). Den norske befolkning bor i
Tromsø og Finmarkens amter langs kysten, dog har Bardo
og Maalselven norsk befolkning indvandret fra Østerdalen.
— Forfatning og forvaltning^ Den nuværende
norske forfatning hviler paa den ^af rigsforsamlingen
paa Eidsvold udarbeidede grundlov af 17 mai 1814.
Den var væsentlig paavirket af den franske revolutions
forfatninger, især konstitutionen af 3 sep. 1791 og dens
aflæggere, dels af den amerikanske unionsforfatning af
1787 og den svenske regjeringsform af 1809, derimod
mindre af det i England udviklede styresystem (det
parlamentariske styre). Grundlovens ordning er dog paa
vigtige punkter saa særpræget, at den i det hele maa
karakteriseres som et selvstændigt verk, opført paa grundlag
af revolutionstidens idéer og forestillinger. Den landet
dermed givne frieforfatning karakteriseres ved :
I.Kongens myndighed maa udøves i nærvær af hans raad
(statsministeren og mindst 7 andre medlemmer) og
saa-ledes, at statsraaderne tager det fulde konstitutionelle ansvar
for de kgl. handlinger, regjeringsformen er indskrænket
og arvelig monarkisk (§ 1), kongen kan ikke lastes eller
anklages; ansvarligheden paaligger hans raad (§ 5,
sammenholdt med §§ 30 og 31, hvor statsraadernes ansvar
er nærmere bestemt). Den tidligere gjældende undtagelse,
at diplomatiske sager kunde afgjøres udenfor statsraad,
er ophævet i 1911; disse sager skal og egentlige militære
kommandosager kan behandles i statsraad; de kan
besluttes hemmeligholdt og skal da indføres i egen protokol
(§ 28). Mindre vigtige regjeringssager behøver dog ikke at
behandles i statsraad; de afgjøres paa kongens vegne af
den enkelte fagminister i egenskab af departementschef.
Ifølge grundlovens ord er enhver statsraad pligtig til med
frimodighed at sige sin mening, som kongen er forbundet
at høre. Men det er denne forbeholdt at fatte beslutning
«efter sit eget omdømme>. Kongens ret til at beklæde
tronen er betinget af, at han bekjender sig til den
evangelisk-lutherske troslære, og at han bor inden riget og
ikke uden stortingets samtykke opholder sig udenlands
længere end seks maaneder ad gangen, hans ret til at
udøve regjeringsmagten af, at han har opnaaet
myndighedsalderen (18 aar) og befinder sig indenfor rigets
grænser (uden at være i felt). Kongen er tillagt, foruden
den udøvende magt i almindelighed (§ 3), en række vigtige
funktioner inden forvaltningens alle grene (§g 12—26):
Han vælger selv sine raadgivere, er kirkens, krigsmagtens,
retspleiens øverste styrer, udnævner alle embedsmænd,
benaader forbrydere, indgaar og ophæver traktater, erklærer
krig og slutter fred. Dertil har han forslagsret og
suspensivt veto ved love; sanktionsretten ved
grundlovsforan-dringer og almindelige stortingsbeslutninger er omtvistet.
— II. Stortingets sammensætning og funktioner
soûlard ® (m), fordrukken;
drukkenbolt, dranker.
soûler (D mæUe, fylde, proppe,
soûlerie ® f, fyldelø^.
soulèvement ® m, hævning,
løftning; ophidselse, oprør;
reisning, opstand. s. d’estomac,
de cœur kvalme, væmmelse.
soulever (?) løfte, hæve ; bringe
i bevægelse, oprør ; fremkalde.
volde, vække; ophidse, opirre,
oprøre. s. le cœur gjøre kvalm,
soulful @ sjælfuld,
soulier ® m, sko, être dans
ses petits s.s være i klemme,
knibe.
soulignement (f) m,
understregning.
souligner (f) understrege,
soul-stirring ©sjælevækkende.
soulte ® f, udjevningssum,
erstatning, vederlag.
soumettre (f) underkaste (sig),
soumis (D lydig, føielig, ydmyg,
underdanig, fille S.e indskrevet
(offentlig) pige.
soumission (f) f, underkastelse;
føielighed; ydmyghed; tilbud (paa
arbeide, leverance).
soumissionnaire ® m, den
som gjør tilbud.
soumissionner ® gjøre tilbud
paa; overtage (leverance, laan).
sound (e) frisk; ubeskadiget,
feilfri; solid; dygtig, ordentlig;
(bibelsk) rettroende ; retmæssig,
gyldig, holdbar.
sound @ svømmeblære,
sund-mave; sund. the S. Øresund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
