Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Hær - Ordbøgerne: S - spadefuld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ing—spanish
spaltni
derende bataljoner af linje, landvern og landstorm et
korps, hvoraf ved infanteriet 4 dannede 1 brigade, medens
special vaabnenes korpser henhørte under sinevaabenchefer.
Mangelen paa allerede i fred opsatte høiere krigsenheder,
sammensat af alle vaaben, den ganske upraktiske
korpsinstitution m. V. reiste allerede i slutten af 1890-aarene
kravet paa en ny hærordning. I 1897 antydede
forsvars-depart imentet, at en saadan kunde bygges paa en deling
af de gamle bataljonsdistrikter, idet linje og landvern
sloges sammen til et opbud. Paa dette grundlag afgav
genera L’orange i 1900 det første organisationsforslag;
andre forslag afgaves af general Hakon Hansen 1900 og
statsraad G. Stang 1901. Da efter 1905
unionskontin-genten bortfaldt, fremsatte statsraad Olssøn 1906 et forslag
afpasset derefter, men iøvrigt bygget paa samme grundlag
som general L’oranges. Forslaget behandledes af den
for-sterke(Le militærkomité (formand generalkrigskommissær
Bratlie, sekretær dav. kaptein Aavatsmark), hvis indstilling
1908 efter forslag af statsraad Lowzov^ dog ikke blev
behandlet af stortinget. En derefter nedsat departemental
hærordningskomité (formand general Hoif) udarbeidede
et nyt forslag, hvorefter fulgte militærkomitéens
indstilling 1909. Denne sluttede sig i hovedsagen til indstillingen
af 1903, idet den dog optog flere væsentlige forbedringer
fra dennes mindretalsforslag (kaptein Aavatsmark),
hvorved d(în i meget kom til at falde sammen med
statsraad Olssøns forslag. I det væsentlige uforandret
vedtoges den sidste indstilling af stortinget 1909, og den
nye hærordning gjennemførtes 1 jan. 1911. Den
tidligere organisation havde dog i mellemtiden været
gjenstand for betydelige udvidelser, saaledes oprettelse af
Troms 3 stifts forsvar 1898, fæstningsartilleriet 1900,
Norske! jægerkorps og positionsartilleribataljonen 1902.
Hvad der ved den nye hærordning fornemmelig er
op-naaet, er opsættelse allerede i fred af større hærenheder,
sammensat af alle vaabenarter (kombinerede brigader),
en betydelig forøgelse af stridskræfterne i Tromsø stift,
g jenin iførelse af regimentsinstitutionen, indførelse af
fire-kanons batterier og betydelig øgning af antallet af
feltesk idroner, hjulrytterkompanier og
mitraljøseaf-delinge;r. Organisationen er som før bygget paa en
mellemting mellem milits- og kadresystemet. De
væsentligste officers- og underofficersstillinger er besat med
fastlønnet personel, hvoraf kompanibefalet er i
«distrikts-tjeneste», medens bataljons- og høiere stabers personel er
garnisonerende. Fraseet underbefalsskolerne, der gjør
tjeneste aaret rundt, opsættes afdelingerne kun en tid af
aaret (overveiende om sommeren) til øvelser, hvortil
indkaldes ulønnet befal og tjenstpligtige udskrevne mandskaber.
Kongen har den øverste befaling over krigsmagten. Under
ham har forsvarsdepartementet den øverste administrative
myndighed, medens den høieste kommandomyndighed
tilligger kommanderende general, som forøvrigt vedbliver
at fundere som generalinspektør for sit vaaben eller som
brigadechef. Hæren har 6 kombinerede brigader,
hvoraf 1. brigade omfatter distrikterne om Kristianiafjorden,
2. oplandsdistrikterne, 3. Kristiansands stift, 4. Bergens
stift, 5. Trondhjems stift og 6. Tromsø stift. Brigadernes
sammensætning er ikke ensartet, særlig for specialvaabnenes
vedkommende. Disse er dog organiseret med en deling for
øie, saaledes at de 5 søndre brigader i krig kan erholde
1211
1211 Norge
1212
følgende afdelinger af første opbud: 3 à 2
infanteriregimenter, 1 infanteri mitraljøseafdeling, 1
hjulrytter-(skiløber-)kompani, 1 dragonkorps (3 à 4 eskadroner)
med mitraljøseafdeling, 1 à 2 feltartilleribataljoner, 1
sappør- og 1 telegrafkompani, 1 sanitetskompani med
felt-lasaretter, 1 parkkompani, 1 trænkompani. Udenfor
brigadeforband staar generalstaben (s.d.), vaabnenes
generalinspektører, fæstningsartilleriet (s. d.).
Infanteriet vil, naar 6. brigade bliver fuldt opsat, i
første opbud omfatte 51 bataljoner à 4 kompanier samt
Finmarkens (kreds)bataljon à 6 kompanier og af andet
opbud (landvern) 16 bataljoner à 6 kompanier samt 3
afdelinger (halvbataljoner) à 2 kompanier. Regimenternes
navne er: 1. Smaalenenes, 2. Vestre Akershus, 3.
Telemarkens, 4. Østre Akershus, 5. Østoplandenes, 6.
Vestoplandenes, 7. Agdesidens, 8. Vesterlen, 9. Søndre
Bergen-hus, 10. Nordre Bergenlius, 11. Søndmør, 12. Søndre
Trondhjems, 13. Nordre Trondhjems, 14. Søndre
Haaloga-land, 15. Nordre Haalogaland, 16. Tromsøy. Hvert
regiment har 3 linje- og 1 landvernsbataljon. Bataljonen
har ca. 1000 mand, hvoraf 88 hjulryttere. De 5
hjulrytter-(skiløber-)kompanier er paa ca. 140 mand. 8
infanteri-mitraljøseafdelinger har hver 4 mitraljøser,
Finmarks-kompaniernes hver 2. Hver brigade har sit
brigademusikkorps. Kavaleriet (dragonerne) har 3 regimenter:
Akershus, Oplandenes (hvert à 2 dragonkorpser) og
Nordenfjeldske, samt omfatter af første opbud ialt 17
eskadroner (hvoraf 1 ordonnanseskadron) à ca. 150 mand;
kavaleriets mitraljøseafdelinger, der er paa kløv, har i fred
8 mitraljøser. Feltartilleriet har i 3 regimenter à 2
bataljoner ialt 27 batterier à 4 stykker 7.5 cm.
hurtigskydende kanoner. 3 bjergbatterier, som har 8 kanoner,
er beregnet paa deling i krigstilfælde (moderne skyts er
under anskaffelse). Ligeledes dubleres
positionsartilleri-bataljonens 4 kompanier, der har moderne 10.5 cm. kanoner
og 12 cm. haubitser. Parkkompanierne er organiseret for
fordeling til brigaderne. Ingeniørvaabenet har i 1
regiment søndenfjelds og 1 bataljon nordenfjelds ialt 6
sappør-, 6 telegraf- og 2 brokompanier. Sanitetet under
sanitetschefen (oberst) omfatter foruden læger ved staber og
regimenter 6 sanitetskompanier, der ved mobilisering
tillige opsætter sin brigades feltlasaretter ; det er militært
organiseret. Trænet under træninspektøren
(oberst-løitnant) har pr. brigade 1 kompani, som for felt
opsætter forpleiningskolonner (proviant og furage). Ved
siden deraf har alle afdelinger sit troppetræn.
Veterinær-korpset og intendanturen s. d.
Udskrivnings-væsenet ledes af generalkrigskommissæren ; under ham
staar 10 pensionerede officerer som krigskommisærer, der
sammen med vedkommende amtmand udgjør
vernepligt-styret. Vernepligt og retsvæsen s. d.
Undervis-ningsvæsenet. Officerernes uddannelse sker paa
krigsskolen (kadetkompaniet) og den militære høiskole (s. d.).
Underbefalet uddannes i brigadernes og specialvaabnenes
underofficers- og korporalskoler; disse er 1911 bestemt
omordnet, saa at eleverne ved siden af at faa militær
uddannelse skal føres frem til middelskoleeksamen.
Forøvrigt findes skydeskoler for infanteri og artilleri,
ride-og kjøreskoler, musikskoler samt for sanitet, træn og
intendantur kortere kurser til uddannelse af ulønnet befal.
Centralskolen uddanner militære og civile gymnastik-
spaltning — ® Spaltung f,
Riss m - © splitting; (fig.)
division, schism, rupture-® fendage
m; (fig.) division, scission f;
schisme m.
Spaltung (t) f, spaltning ; splid,
brud.
Spal2:e ® f, avne.
Span ® m, spaan, splint.
Späne haben have grunker.
span (g spand; ni tommer;
kort stund; sadelstrop; spænde
over, om; maale ; gaa sammen (i
spand).
Span-counter, -feather (e)
kastespand, klinkspil.
Spand — ® (maal) Spanne f;
(heste) Gespann n - (maal)
span; (heste) team — (?) (maal)
empan ; (heste) attelage m.
Spand — ® Eimer m — (e) pail,
bucket - (f) seau m.
Spanferkel ® m, pattegris,
spædgris.
Spange ® f, spange,
spangle ©paljette,stykke flitter;
pryde, besætte med paljetter.
Spaniard (e) spanier,
spaniel © bologneserhund,
fuglehund.
Spanien - (t) Spanien n - ©
Spain - ® l’Espagne f.
spanier — ® Spanier m — ©
Spaniard — (j^ Espagnol m.
spanisch®, Spanish© spansk,
s.es Rohr ® n, spanskrør, s.e
Wand ® f, skjermbret. es
kommt mir s. vor ® det
forekommer mig besynderligt. S.
cloak © slængkappe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
