Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Mynt - Maal og vegt - Samfærdselsmidler - Ordbøgerne: S - spank ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spam
kg. fint guld). Al sølv og broncemynt er skillemynt;
der udmyntes heraf 2- og 1-kroner, 50-, 25- og 10 øre
i sølv og 5-, 2- og 1-øre i bronce. Det nuværende
myntpræg er bestemt ved kgl. resol. af 19 novbr. 1907
(væser tlig efter tegninger og modeller af arkitekt Henrik
Bull, billedhugger Visdal og myntgravør Throndsen). —
Maal og vegt. Middelalderske længdemaal var fod,
alen og tomme. Den ældste norske alen var fumal-çln,
som regnedes fra albuen til spidsen af tommelfingeren.
1 stik a 2 alnar. Rummaal for korn var 1 såld = 6
mælar (skeppur); 1 mælir svarede nogenlunde til den
senere skjeppe. For flydende varer havde man 1 såld
= 6 mælar à 4 fjorÔingar à 4 askar à 4 bollar à 4 justur;
1 askr omtrent lig 1 liter. Den ældste vegt var 1 mçrkr
= 8 £ urar à 3 ertogar; 1 mçrk — 215.8 gram. 1
skip-pun 1 ^^ 2 said = 24 vettir = 692 merkr; for lettere
varer lispund (d. e. linspund) = ^20 skippund; for smør
1 bisriarapund = 24 metkr; endelig 1 skalapund = 2
merkr. I de nordlige landsdele for mel, smør, tørfisk m.
m. 1 vag = 3 bismarapund. Bestemmelsen om maal og
vegt er indtaget i Magnus Lagabøters landslov VHI, 29.
For N. og Danmark indførtes fælles maal og vegt ved
forordningerne af 1 mai 1683 og 10 jan. 1698. Foden
skulde være lig den rhinlandske, 1 pot lig ^32 kubikfod,
1 handelspund = ^ 62 af vegten af 1 kubikfod ferskt vand.
For N. blev maalene nærmere bestemt ved lov af 28 juli
1824. 1 fod (s. d.) deltes i 12 tommer à 12 linjer eller
straa. 1 alen == 2 fod. 1 mil = 18000 alen. 1 rode
5. alen. 1 favn = 3 alen. Flademaal: 1 kvadratrode =
100 kvadratfod. 1 maal jord = 10000 kvadratfod.
Hul-maal: 1 korntønde = kubikfod — 4 kvarterer = 8
skjepf er. 1 skjæppe = 2 settinger 3 nottinger = 4
fjerdingkar = 8 ottinger = 18 potter, altsaa 1 tønde ==
144 potter 138.974 liter, idet 1 pot = 54 kubiktommer
== 0.9551 1. 1 fisketønde = 3^/4 kubikfod == 120 potter
11^811 1., deltes i 16 viertier à 7V2 potter, eller i 3
anker(; à 40 potter. 1 oksehoved = 2 tønder eller IV2
am à 4 ankere. 1 kande havde 2 potter à 4 pægle. —
Vegt : 1 pund (s. d.) = 2 mærker à 16 lod à 4 kvintin à
4 ort à 16 æs à 16 gran, altsaa 1 pund ^ 131072 gran
= 49^ .112 gram. 1 skippund = 20 lispund à 16 pund.
1 vog — 3 bismerpund à 12 pund. Sølvvegt: pundet =
det kc lnske = 467.9885 gram og inddeltes som
handels-pundet. Medicinalvegt: pundet = det nürnbergske ==
357.8465 gram; 1 pund = 12 unzer à 8 drachmer à 3
skrupler à 20 gran. Denne medicinalvegt afløstes ved
lov af 12 mai 1866 af den franske gramvegt. ~ Under
20 mai 1875 afsluttedes i Paris den internationale
meter-konve ition (s. d.) mellem 17 stater, hvoriblandt N. I
henhold til denne konvention udkom loven af 22 mai
1875 cm indførelse af metrisk maal og vegt i N., og siden
1 juli 1879 er disse indført ved alle beregninger af told
og andre offentlige afgifter og takster, ligesom der fra
nævnte tid ved al offentlig maaling og veining, paa
forlangende af kjøberen, skal benyttes metrisk maal og vegt;
men (îfter 1 juli 1882 maa alene metrisk maal og vegt
benyttes; se Metersystemet. Angaaende ældre og
nyere skibsmaal, se Skibslast, Standard og Ton. —
Samfærdselsmidler. Med sin spredte og sparsomme
bebyggelse over et i forhold til befolkningsmængden
overordentlig udstrakt areal trænger N. en rig udvikling af
1211
ag - spare
1211 Norge
1212
samfærdselsmidler for tilstrækkelig at kunne udnytte sine
økonomiske hjælpekilder og bringe folk i forbindelse med
hverandre. Men denne udvikling kom sent. Indtil for
200 aar siden fandtes næsten kun rideveie. Endnu i 19
aarh.s begyndelse kan man neppe tale om noget veinet
i N. Men siden 1814 er der med stor kraft arbeidet paa
at skabe et rigt forgrenet net af gode landeveie. 1850
var man naaet til at have tiis. 16 091 km. offentlige
hoved-og bygdeveie. 1905 var længden 29 717 km., og den øges
med flere hundrede km. hvert aar. Sin første jernbane,
Hovedbanen, fik N. 1852—54; efter 1870 tager
bygningen af dem fart, og N. har 1911 et i forhold til
befolkningsmængden, de store afstande og de vanskelige
byggeforhold ingenlunde ubetydeligt jernbanenet. Linjernes
samlede længde var ved udgangen af 1909 2847 km. mod
2057 i 1901. Til og med 1909 var der til
jernbane-bygning anvendt tiis. 266.6 mill, kr., gjennemsnitlig
93 663 kr. pr. km. Jernbanerne befordrede 1909 tiis.
15.38 mill, mennesker og 6.08 mill, tons gods; indtægterne
var 26.79 mill. kr. (hvoraf 11.78 paa person, 14.51 mill,
paa gods); de samlede udgifter var 19.95 mill, kr.,
overskuddet 6.84 mill. kr. eller 1952 kr. pr. km. driftslængde.
Den største persontrafik havde Kra. med 1.99 mill,
reisende; den største godstrafik Narvik med 2.23 mill, tons
ankommet, men kun 44 415 tons afgaaet gods, medens
Kra. havde 587 000 tons ankommet og 577 500 tons
afgaaet gods. En række rutegaaende automobiler er
traadt i virksomhed i de senere aar. — Af kanaler
har N. hidtil kun tre virkelige skibsfartskanaler, Bandak
—Norsjøkanalen, Norsjø — Skienskanalen og
Fredriks-haldskanalen. Hertil kommer endel kanaliserings- og
reguleringsarbeider, væsentlig foretaget for at ophjælpe
sagbrugsdriften og lette godstransporten. Om adgang til
at foretage reguleringsarbeider har der i de seneste aar
staaet megen strid, og en ny betydningsfuld lov
angaaende betingelserne herfor kom istand 1911. Samfærdselen
mellem landets forskjellige dele og mellem dette og de
vigtigste fremmede lande lettes overordentlig ved talrige
og hyppige rutegaaende dampskibe, overveiende af
norsk nationalitet (se ovenfor under Handel og
skibsfart). En del linjer af betydning, navnlig for
posttjenesten, understøttes af staten. N s første dampskib
blev 1827 sat igang af staten. — N.s postvæsen (s. d.)
fik sin første ufuldkomne ordning 1650 under Hannibal
Sehested; det er nu (1911) paa høide med den i
hvilket-somhelst andet land. Mængden af alm. breve og
brevkort, som endnu 1905 var 68.61 mill., var 1909 92.03
mill. Antallet af avissendelser steg i samme tidsrum fra
69.23 til 89.15 mill., veksten i værdibrevene fra 455.82
til 563.70 mill. kr. og i værdipakker fra 32.24 til 47.37
mill. kr. Postvæsenet befinder sig altsaa i en rivende
udvikling. Dets driftsindtægter 1909 var 7.82 og dets
driftsudgifter 6.93 mill. kr. N.s telegrafnet blev paabegyndt
1854—55 (se Nilsen, G. T.) og havde 1870 omspændt
samtlige landets byer. I de senere aar er ogsaa
lang-linjetelefonerne lagt ind under rigstelegrafen. Denne
raadede 30 juni 1910 over 19 513 km. linje med 145 874 km.
traad og 1139 stationer. Dens driftsindtægter 1 juli 1909
—-30 juni 1910 var 5.33 mill. kr. og driftsudgifterne 3.88
mill. kr. Den befordrede i aaret 3 038 844 telegrammer
og formidlede 3 882 098 telefonsamtaler. 1 de sidste aar
Spanntag ® m, spanddag.
Spannung ® f, spænding.
Spannweite ® f, spændvidde,
spænding.
Span-roof @ sadel-, vinkeltag.
spansk — ® spanisch — ©
Spanish — ® espagnol, d’Espagne.
spanskgrønt — ® Grünspan
m, Kupfergrün n - © verdigris
-(g vert-de-gris m.
spanskrør ~ (t) spanisches
Rohr n — © cane - (f) rotin m,
canne f.
spant — (t) Spant, Spann n —
@ (frame-)timber, rib — (f) coupie f.
spar se spader.
Spar @ spat; (tilsjøs) spire,
rundholt; forsyne med rundholter;
slaa ud med armene, fegte i luften;
disputere, kjegle; udfald (i boks-
ning!, armbevægelse ; nævekamp ;
mundhuggeri.
Sparable © skostift,
sparadrap (g m, heftplaster,
sparadrapier (?) m,
plasterkniv, spatel.
Sparbüchse (î) f, sparebøsse,
spar-deck © stormdæk,
overbygget dæk.
spare — ® sparen, (v)ersparen;
schonen — @ save; economize,
husband; (skaane) spare; (s.
sammen) lay up - (D épargner;
(skaane) ménager; faire grâce de
(la vie à q) ; (gjemme) garder,
réserver; économiser.
spare (g spare (paa); undvære;
afse; overlade; (for)skaane for;
knap ; overflødig, ledig, reserve,
to S. ogs. til bedste, tilovers,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
