Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Sprog - Ordbøgerne: S - sparebank ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
sparkle—spartansk
Norge 1212
1212
senere noren, faar endelsen -sk (ligesom dansk, svensk etc.)
og bliver norensk, senere nornsk og endelig norsk (15
aarh.). Endelsesvokalerne i middelnorsk skrift er helst
e og o foruden a (mener, messor, høy ra). Adskillige
breve røber ved sin form, at der tildels har været ikke
liden forvirring i denne voldsomme gjæringstid.
Omkring 1525 kan overgangsperioden i det væsentlige
ansees afsluttet. Ved denne tid er det formtunge
syntetiske oldnorske sprog omformet til et mere vokalisk
og formlet analytisk nynorsk i lighed med svensk
og dansk og andre vesteuropæiske sprog, hvorfra
bevægelsen vistnok udgik og under hele sit forløb støttedes,
idet det dog ikke maa oversees, at der i oldnorsken var
tendenser og spirer, som lettede udviklingen.
Forandringen i sproget gik mest udover de mange
bøinings-former og tunge konsonantforbindelser, men berørte i
mindre grad ordstammerne og ordforraadet. Nynorsken
eller det norske folkesprog, der som alle levende sprog
blev talt i dialekter, fik for det første ingen skriftform
og blev ikke Norges skriftsprog. Fra det 16 aarh. til
vor tid har det kun undergaaet mindre væsentlige
forandringer. Island berørtes lidet af den vesteuropæiske
indflydelse og har fremdeles bevaret et oldnorsk præg.
Færømaalet staar paa et middelnorsk standpunkt.
Af fremmed indflydelse i middelnorsk tid er det svensk
og dansk, som er alt overveiende. I det første
hundred-aar af perioden har dansk mindre betydning. I denne
tid er den svenske indflydelse, som var temmelig
gammel i landet, sterkest. Men efter Kristian l’s tog til
Norge i 1450 fik dansken overtaget. Hvor fjernt dansk
laa fra den tids norske skriftsprog, ser man ved at
sammenligne kong Karl Knutsons haandfæstning i
Trond-hjem 1449, det sidste forfatningsdokument paa norsk
sprog, med den foreningsakt mellem Norge og Danmark,
som efter Kristian l’s kroning i 1450 udstedtes i
Bergen paa dansk. Tiltrods for, at Norge fremdeles
havde et selvstændigt skriftsprog, hvorom bl. a. den
nævnte haandfæstning tydelig nok vidner, og tiltrods
for den forskjel, der var mellem dansk og norsk
skriftsprog, blev der af den danske regjering i Kjøbenhavn
efter 1450 udelukkende benyttet dansk som
administra-tionssprog, ogsaa naar det gjaldt norske sager. Ved
indsættelse af danske i de høieste norske embeder, og
især efter besættelsen af Nidaros’ erkestol med den
danske provst Erik Valkendorf (1510) bredte det
danske skriftsprog sig hurtig i Norge mellem de
faa skrivende nordmænd, saa det blev mere og mere
sjelden at skrive norsk. Da saa reformationen kom 1536,
var jordbunden vel forberedt for de fra Kjøbenhavn
opsendte danske religionsbøger, hvorved dansk blev befæstet
som religionens, kirkens og senere skolens sprog. De
nordmænd, som i 16 aarh. igjen optog litterære sysler, forefandt
da kun et dansk skriftmønster, som de fulgte, saa godt de
kunde, og det samme gjorde de senere norske forfattere
uden undtagelse, naar de skrev for det store publikum.
Men man vil bemerke, at de stundom bruger ord,
vendinger og former, som røber deres herkomst, og at deres
stil derved tildels faar en egen farve. Den kløft, som i
15—16 aarh. var opstaaet mellem skriftsprog og
talesprog i N., blev for det eg. norske sprogs vedkommende
ikke i tidens løb udfjddt. I embedskredse og i de høiere
lag i byerne trængte vistnok dansken, omend i en saavel
ved udtalen som ved ordvalget sterkt modificeret
skikkelse, ogsaa ind i talen, hvorved efterhaanden opstod et
norsk-dansk talesprog, der i flere henseender skilte sig
ud fra dansken (navnlig ved brugen af haarde
konsonanter, mangel paa aspirater, renere vokallyd, mangel
paa «stødtone» o. s.v.). Men i bygderne og blandt
smaa-folk i byerne vedblev talesproget at være norsk, ligesom
de folkelige traditioner, sagn, eventyr, folkeviser., ordsprog
o. s. V. navnlig i de mindre bypaavirkede landsdele
forplantedes og udvikledes videre paa folkesproget. I det
17 aarh. begyndte enkelte at optegne saadanne
traditioner, og arbeider af denne art fortsattes gjennem hele
foreningstiden. Der dukker endog op forfattere, som
selv digter paa folkesproget (se Storm, Edv.). Men
denne produktion kunde ikke vente at faa tilslutning
udenfor smaa kredse, da enhver skrev paa sin dialekt,
eftersom der paa den tid ikke fandtes nogen fælles
skriftform for de norske dialekter. Efter den politiske
frigjørelse i 1814 øgedes interessen for alle landets
anliggender. Dets ældre historie og sprog blev gjenstand for
ivrig granskning af dygtige videnskabsmænd (se Keyser,
R., Munch, P. A., Unger, G. R.). Folkeminder
indsamles og udgives, tildels paa dialekt (Asbjørnsen, Moe,
Landstad). Det norske folkesprog bliver videnskabelig
undersøgt (se Aasen, Ivar). Man fik rede paa
sprogsammenhængen og klarhed over de bestaaende sprogforhold.
Interessen for landets egentlige, i dialekterne nedarvede
sprog vaktes hos flere og flere, og omkr. 1850 faar
bestræbelserne for et selvstændigt norsk skriftsprog
bestemtere former. Det er nærmest veiene man er uenig
om (se Maalstræv). Medens de fleste forfattere, ikke
mindst Bjørnstjerne Bjørnson, influeredes af Knudsens
fornorskningsarbeide og den ypperlige norske stil
i Asbjørnsen og Moes eventyrsamlinger, sluttede digterne
A. O. Vinje og Kr. Janson sig til Aasens nynorske
retning og skrev landsmaal, d. e. den af Ivar Aasen
opstillede skriftform for det norske folkesprog. Vinje
begyndte i 1859 at udgive «Dølen», den første avis paa
dette nye skriftsprog. I 1864 stiftedes i Kra. det Norske
samlag, som siden ved udgivelse af landsmaalslitteratur
har været en sterk støtte for maalreisningen. Paa det
alm. skriftsprog havde dette arbeide længe ikke nogen
merkbar indflydelse. Det vedblev, med nogle mindre
betydelige forandringer i skrivemaaden, at være det eneste
officielt anerkjendte. Men i 1885 besluttede stortinget
med 78 stemmer mod 31 «folkemaalets ligestillen med
skriftsproget». Denne ligestillethed er siden efterhaanden
blevet gjennemført i hele undervisningsvæsenet fra
folkeskolen til universitetet. I 1901 blev landsmaalets
retskrivning i skolebøgerne fastslaaet af
kirkedepartementet. I 1907 bestemtes ved lov, at der ved artium
skulde være obligatorisk skriftlig prøve ligesaavel i
landsmaal som i det alm. bogmaal (saaledes kalder
loven de to sprogformer). Samme aar indførtes der
ved kgl. resol. i den officielle retskrivning af det alm,
bogmaal en række forandringer ud fra den grundsætning,
at talesproget herefter skal være normen for skriftsproget.
Forandringerne vedrører dels lydbetegnelsen (f. eks. p, t, k
i visse stillinger istedetfor b, d, g), dels bøiningsformer
(f.eks. kastet for kastede; svarte, hvilte for svarede, hvilede;
sparkle ©liden gnist; gnistre(n),
funkle(n); tindre; sprudle, moussere,
boble, perle.
Sparleuchter ® m, lyseprofit.
Spärlich ® sparsom, knap,
kneben.
Sparmarke (Î) f, sparemerke.
Sparpfennig ®m,spareskilling,
sparre — (D Sparren m — (e)
rafter — (?) chevron m.
Sparren (t) m, sparre, spær.
einen S. zu viel haben have
en skrue løs.
Sparrenholz ® n,
spærretømmer.
Sparrenwerk ® n, spærreverk.
sparrow @ (graa)spurv.
Sparrow-bill @ skostift,
sparrow-grass @ asparges,
sparry @ spatagtig.
sparsam ® sparsom(melig).
sparse © spredt.
Sparsinn®m,sparsommelighed.
sparsom — (t) sparsam ;
spärlich - © sparing, scarce - (g
économe, avare (de); (sjelden, tynd)
rare, clairsemé.
sparsomhed — (t)
Sparsamkeit, Spärlichkeit, Seltenheit f - ©
scarcity — (f) rareté f.
sparsommelig — ® sparsam
— © saving, thrifty, economical,
parsimonious — (f) économe ;
économique, avec économie.
sparsommelighed — (t)
Sparsamkeit f — © economy,
thrift(i-ness), parsimony — (f) économie f.
spartaner — (g ^Spartaner m
- © Spartan - ® Spartiate m.
spartansk — (î) spartanisch —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
