Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Folkekunst - Grafisk kunst - Billedhuggerkunst - Musik - Ordbøgerne: S - spedalskhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spegeskinke—speilbillede
1211
Norge 1212
1212
Selbu i det trondhjemske. Over hele landet staar
sølvsmed kunsten meget høit, især i filigransarbeider.
Interessante er de mange forskjellige folkedragter. Vor
folkekunst behandler alle arter gjenstande, fra selve
rummets udsmykning helt til klædedragtens detaljer og viser
overalt en rig, men noget tung skjønhedsfølelse, specielt
en høit udviklet farvesans. Omkring midten af 19 aarh.
begynder saa det forfald, der leder til folkekunstens
uddøen i vore dage. Om folkelig bygningsskik se N.,
arkitektur. [Litt.: Visted, «Vor gamle bondekultur».] —
Grafisk kunst i N.er først i de sidste decennier naaet
frem til virkelig kunstnerisk rang. Edv. Munch har med
fremragende dygtighed baade i radering og i litografi
fundet udtryk for sine rige personlige stemninger. Nær
til ham i teknisk opfatning knytter sig Henrik Lund i
sine portræter. Olaf Lange har skapt fantasifulde
farvelitografier. En fremragende raderkunstner og lærer er
Johan Nordhagen (1856—), til hvem der nu slutter sig
en række dygtige elever. — Billedhuggerkunst. Før
19 aarh. er elfenbensskjæreren Magnus Berg (1666—1739)
saagodtsom den eneste, der har betydning som kunstner;
forøvrigt har N. ingen billedhugger før Hans Michelsen
(1789—1859), elev af Thorvaldsen; hans talent kom dog
aldrig til fuld udvikling. Af det næste slegtled kan
nævnes Julius Middelthun (1820—86), der naar høiest i
sine aandfulde portrætbuster, og som har havt betydning
gjennem sin lærervirksomhed ved den Kgl. tegneskole.
Videre Brynjulf Bergslien og Carl Jacobsen, der begge
har udført statuer i Kristiania. Mathias Skeibrok (1851
—96) har i genreskulptur i liden maalestok lagt et fint
talent for dagen. Et europæisk navn har Stephan
Sinding (1846—) vundet gjennem en rig produktion, der
viser sikker plastisk behandling og stor kompositionsevne.
Som naturaliseret dansk borger staar han dog norsk
kunstliv fjernt. Søren Lexow-Hansen (1845—) har vundet
sig et navn gjennem et enkelt betydeligt verk «Vaia».
Blandt den yngre generation kan nævnes Visdal, Lars
Utne, Svor, Axel Ender, Gustav Lærum, Valentin
Kielland, Gunnar Utsond, nu professor ved Kunstakademiet,
kjendt gjennem sine kolossalgrupper, og Ingebrigt Vik,
der har naaet høit i sine ungpigeskikkelser og udkast til
Eidsvoldsmonument. Over alle de andre hæver sig N.s
betydeligste billedhugger Gustav Vigeland (1869—), en
mangesidig, sterkt personlig begavelse, som billedhugger
kanske mere «malerisk» end egentlig «plastisk», med en
glimrende overfladebehandling. Hans idérigdom synes
uudtømmelig; hans arbeider bærer altid præg af et rigt
bevæget stemningsliv og storslagen fantasi. Han har
udført offentlige monumenter, saaledes det eiendommelige
Abelmonument, en række grupper med motivet «Mand
og kvinde», det eiendommelige broncerelief «Helvede»,
karakterfulde portrætbuster m. m., og arbeider nu med
en monumentalfontæne for Kristiania. [Litt.: Jens Thiis,
«Norske malere og billedhuggere» (Bergen 1904—07);
Andreas Aubert, «Det nye N.s malerkunst» (Kra. 1904);
Rolf Thommessen, «Norsk billedkunst» (Kra. 1904).] —
Musik. De første spor af musikalsk udvikling møder
man i de ældgamle lurer og beretninger i sagaerne.
Ogsaa folkemusiken har utvilsomt rødder i oldtiden eller
den tidlige middelalder, særlig eddadigtene og de
oldnordiske kvad. Denne folkemusik er overordentlig rigt
vekslende i form og indhold. Den rummer kvad om
heltebedrifter i hedenold, om middelalderens konger og
kjæmper, sange om huldren, draugen, nøkken, om jutuler,
trold og oskoreid, Taatursange, kjærlighedssange,
skjemteviser, vuggeviser, religiøse folketoner, danse. Særlig
karakteristiske er stevene. Men ogsaa slaat, lok, baantull
og regle eier mange eiendommelige træk. Nationaldanse
er halling, springer, ganger og den mere lokale
trond-hjemmer, vosserul, jølstring m. fl. Tæt op til
folkemusiken slutter sig de typisk nationale instrumenter, lur,
prillarhorn, langeleik, hardangerfele. Særlige fortjenester
af folkemusiken har L. M. Lindeman, Elling m. fl. Blandt
landets mange nationalsange er Nordraaks «Ja, vi elsker
dette landet» den officielle. Kunstmusiken er ikke gammel.
Oprindelig havde man offentlig beskikkede
bestillingsmænd som stadsmusikanter, organister og kantorer.
Under de sidstes ledelse udfoldede der sig ogsaa et rigt
musikliv ved latinskolerne. Det ældste musikselskab i
N. er det endnu bestaaende Harmonien i Bergen (1765).
Trondhjem fik sit i 1786. Men ogsaa i Kra. træffer man
ikke langt ud i det 18 aarh. de første spor af et saadant
selskab. Det blev senere forenet med Halfdans klub,
som holdt til dels i Thomsegaarden, dels i Grændsehaven.
I 1809 stiftedes koncertselskabet det Musikalske l3^ceum.
En af dets første ledere var Waldemar Thrane, som har
skrevet musik til det første norske sangspil, Bjerregaards
«Fjeldeventyret». Efter Chra. theaters oprettelse i 1837
opløstes lyceet. Senere gav Harzverein regelmæssig
koncerter, indtil det Philharmoniske selskab stiftedes i 1848.
Blandt dets første ledere var Arnold. Det bestod indtil
1867 og afløstes i 1871 af den fremdeles bestaaende
Musikforeningen. Fra 1857 havde da Kjerulf og Conradi
i nogle aar søgt at holde abonnementskoncerterne oppe.
Foruden de her nævnte selskaber har Kra. havt
kammermusiksoireer, som imidlertid har havt en meget vekslende
skjæbne og for tiden (1911) er ude af virksomhed. Den
private Kvartetforeningen dyrker væsentlig kammermusik.
En betydelig indsats i musiklivet i Kra. gjør
Nationalteatret med hyppige symfonikoncerter under ledelse af
Johan Halvorsen, ligesom udenlandske kunstnere af alier
høieste rang holder forbindelsen aaben med det store
Europa. 1 særlig grad dyrkes mandssangen rundt i
landet, og lokale foreninger findes omtrent overalt. I
Kra. er der en hel række af dem. I denne bevægelse
har Behrens, O. A. Grøndahl og F. A. Reissiger den største
fortjeneste. Faste korforeninger er Cæciliaforeningen
under ledelse af Lammers, Holters kor under ledelse af
Iver Holter, tidligere ogsaa Grøndahls kor, alle i Kra.
Af dem er der opført en række af kirkemusikens
mesterverker. Nogen fast operascene har landet ikke. Men
operaer opføres hyppig paa teatrene. Særlig har det
tidligere Chra. theater og senere Nationalteatret bragt en
række, delvis ogsaa norske operaer frem. De mest
fremragende komponister er, foruden flere af de nævnte,
Eyvind Alnæs, Johan Backer-Lunde, Hjalmar Borgstrøm,
Ole Bull, Chr. Cappelen, Halfdan Cleve, Edvard Grieg,
Agathe Grøndahl, Johannes Haarklou, Johan Halvorsen,
Per Lasson, Sigurd Lie, Edmund Neupert, Ole Olsen,
Gerhard Schjelderup, Johan Selmer, Christian Sinding,
Johan Svendsen, Thomas Tellefsen, M. A. Udbye, Per
Winge, Otto Winther-Hjelm. For dem alle henvises til
spegeskinke - (t) geräucherter
Schinken m — (e) smoked ham
-® jambon (m) fumé.
Speibecken ® n, spyttebakke.
Speiche (t)f, bjulege; spoleben.
Speichel (t) m, spyt.
Speichelauswurf® m,opspyt.
Speicheldrüse® f, spytbjertel.
Speichellecker ® m,
spytslikker.
Speichelleckerei ® f,
spytslikkeri.
speicheln ® spytte.
Speicher ® m, oplagshus,
pakhus; vareloft, magasin.
speichern ® lagre, oplægge i
pakhus.
speide - ® (er)spähen,
spionieren, kundschaften - @ spy, watch;
reconnoitre — (f) épier, guetter,
espionner; (mil.) aller à la
découverte; reconnaître.
Speider — ® Späher,
Kundschafter m — @ spy, (mil.) scout
— ® gueUeur, espion m.
speien ® spytte; spy.
Speierei ® f, spytning, spy;
brækning.
Speigatt ® n, spygat.
Speil — ® Spiegel m ; (paa dør)
Füllung f - (e) (looking-)glass; (ogs.
fig.) mirror ; (paa .skib) stern — ®
miroir m; (større) glace f; (pilles.)
trumeau; (toilets.) psyché; (paa
skib) tableau m.
speilbelægning — ®
Spiegelbelag m, -folie f — (^ foil,
tin-foiling of a mirror - ® étamure f,
tain m.
speilbillede - ® Spiegelbild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
