Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges bank - Norges detaljkjøbmænd ... - Ordbøgerne: S - Spiess ... - spidsrod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiess–spiker
1295 Norges detaljkjøbmænd—Norges geogr. opmaaling 1296
sølvsager, som indsmeltedes. Landets pengeforhold var
ved tidspunktet for N. b.s oprettelse yderst slette.
Først 1842 kunde den indløse sine sedler til fuld kurs
(pari), og dens økonomiske stilling blev senere
efter-haanden meget fast. Den nu gjældende lov om N. b.
er af 23 april 1892 med nogle senere forandringer. Det
indbetalte grundfond var dengang 12.5 mill, kr., hvilket
efter lov af 19 mai 1900 kan øges indtil 25 mill, kr.,
hvorefter aktiekapitalen blev forøget med 3 mill, kr.,
emitteret til en kurs af 185 pet. Den er nu (1911) 19
mill, kr.; heraf eiede staten 31 dec. 1910 5 397 100 kr.,
paa indenlandske private hænder var aktier for 13 051 900
kr. og paa udenlandske for 551 000 kr. Nævnte lov
fastslog som grundlag for seddeldækningen differensesystemet,
idet banken har ret til udover sin guldbeholdning at
udgive sedler til et beløb af 35 (før 1900 24) mill. kr.
Dog er der, for at give systemet større stabilitet, tilføiet
den bestemmelse, at seddeludstedelsesretten under visse
betingelser kan overskrides; der erlægges i saa fald til
staten 6 pet. af det overskydende beløb, stigende med Va pet.
hver maaned. Banken er forpligtet til uden godtgjørelse at
besørge statens pengeomsætning og den staten paahvilende
ind- og udveksling af skillemynt. Fra 1 jan. 1897 er
Norges bank.
Fot.afWils(
N. b. overflyttet til Kra., hvorefter afdelingen i
Trond-hjem blev filial. Den har desuden saadanne i Drammen,
Fredrikshald, Lillehammer, Hamar, Skien, Kristiansand,
Stavanger, Bergen, Aalesund, Kristiansund, Tromsø, Bodø
og Vardø. N. b. staar under overstyre af et
repræsentantskab paa 15 medlemmer, valgt af stortinget paa tre
aar, og en ligeledes stortingsvalgt direktion paa fem
medlemmer. Hver afdeling har et styre paa tre
medlemmer. N. b.s metalfond, som endnu 1870 ikke var
mere end 16.6 mill, kr., var 1880 oppe i 33.7, 1900 i
36.5, naaede 1910 53.7 mill. kr. foruden 9.8 mill, i
rentebærende stats- el. statsgaranterede obligationer.
Seddel-cirkulationen var i de samme aar henholdsvis 28.4, 38.7,
65.6 og 83.9 mill. kr. Aktionærernes udbytte har siden
1890-aarene udgjort 9V2 à 10 pet.
Norges detaljkjøbtnænds landsforening blev stiftet
i Kra. sep. 1908 til varetagelse af standens særinteresser.
Den har navnlig søgt at modarbeide de kooperative
foreninger, illoyal konkurrance inden kjøbmandsstanden og
usund kreditgivning. Foreningen tæller 1911 omkring
3000 medlemmer over det hele land. Den har holdt tre
aars- eller generalmøder, det sidste i aug. 1911 iTrondhjem.
Norges fiskeristyrelse. Stortinget besluttede 1900
at oprette en særskilt faglig administration til
behandlingen af alle sager vedkommende saltvandsfiskerierne.
Som øverste faglige instans indsattes da et styre
bestaa-ende af tre medlemmer, to med merkantil uddannelse og
en med naturvidenskabelig og fiskeriteknisk uddannelse.
Dette styre virkede til 1906, da det ophævedes, og et af
styrets medlemmer, dr. J.Hjort, ansattes som fiskeridirektør.
Norges forsvarsforening stiftedes 22 mai 1886 med
det maal at virke til reisning af vort forsvar tillands og
tilvands. Efterat Kristiania kreds var dannet 1886,
udvidedes organisationen efterhaanden til at omspænde det
hele land, idet der oprettedes andre lokale kredse, saa
at der i 1890-aarene var 52 saadanne.
Pengeindsamlingen foregik for en stor del ved særskilte kvindekredse
(damernes krigsskib «Valkyrien»); til 1896 var i
forsvars-øiemed indsamlet 920 000 kr.
Norges forsvarskommission er oprettet 1900 og
be-staar af forsvarsdepartementets chef, kommanderende
general, kommanderende admiral samt cheferne for
generalstaben og admiralstaben. Andre sagkyndige kan tilkaldes.
Den træder sammen efter statsraadens bestemmelse til
behandling af vigtige sager vedrørende landets forsvar.
Norges geografiske opmaaling er Norges eneste
officielle kartografiske institut. Det udfører landets
militære, topografiske og hydrografiske opmaaling (i
maale-stokke 1:25 000, 1:50 000 og 1:100 000), udarbeider
samtlige officielle land- og sjøkarter og besørger dem
trykt. Ved N. g. o. udføres ogsaa landets triangulering
og præcisionsnivellement og landets topografiske
beskrivelse. N. g. o., der har sine kontorer i egne bygninger i
Kristiania, sorterer under forsvarsdepartementet. Dets
chef er for tiden tillige afdelingschef i generalstaben.
N. g. o. er for tiden (1911) delt i fem sektioner (første
sektion trigonometrering og nivellering, anden sektion
detaljmaaling og landkartudgivelse, tredje sektion
hydrografering og kystkartudgivelse, fjerde sektion litografi,
gravure og trykning, femte sektion fotografi og
galvano-plastik). Generalstabens topografiske afdeling indgaar
for tiden i opmaalingen. Opmaalingsarbeidet udføres
ved officerer af hær og flaade; hydrograferingen for en
del ved vernepligtige officerer. Personellet forøvrigt er
civilt. Ny organisation af N. g. o. er vedtaget af
stortinget 1911 og træder i kraft 1 juli 1912. Efter den
nye organisation er opmaalingen helt skilt fra
generalstaben. Under en direktørs ledelse er den stillet direkte
under forsvarsdepartementet. Foruden de fem sektioner,
der under navn af afdelinger i det væsentlige bliver
bibeholdt med samme arbeidsfordeling som hidtil, er der
oprettet en ny, sjette afdeling (generalstabens topografiske
afdeling), der skal besørge optaget de specielt militære
karter og rekognosceringer. Denne afdelings personel skal
bestaa af generalstabsofficerer, medens personellet forøvrigt
i det væsentlige bliver som nu. Opmaalingens udgiftsbudget
er for tiden paa ca. million kr. aarlig, indtægtsbudgettet
(salg af karter) paa ca. 40 000 kr. Norges opmaaling
paabegyndtes 1773 som militær maaling langs grænsen mod
Sverige, fra 1779 begyndte man at bygge maalingerne paa
trigonometrisk bestemte punkter. I de første aar var
budgettet 1500 rdlr. I slutten af 18 aarh. udførtes en række
hydrografiske arbeider (de Groveske drafter, s. d.). I
Spiess ® m, (jagt)spyd, lanse;
spids, tak; spids stang; (stege)spid.
Spiessbiirger ® m,
spidsborger.
Spiessbiirgerei ® f, -tum n,
spidsborgerlighed,
spiessbiirgerlich ®
spidsborgerlig.
spiessen ® spidde.
Spiesser ® m, spidshjort; in-
fanterikaarde, smørstikker;
spidsborger.
Spiessgerte, -rut(h)e ® f,
spidsrod, ridepisk,
Spiessgesell ® m, kamerat;
medhjælper, medskyldig.
Spiessglanz ® m, -glas n,
spydglans, antimonium.
Spiesshirsch ® m, spidsbjort.
spiessig ® spids, spydformet;
skrøbelig, skjør.
spiff @ (slang) flot antrukken
person.
spiffed © perialiseret, animeret,
spiffy (ej flot antrukken, fin.
spigot Ce) svik, tap, i lufthul
paa en tønde.
spike @ (stor) spiker; aks;
skud; spikre, besætte med spiker;
fornagle (kanon).
spike-lavender © (bot.)
spik-(lavendel).
spikelet @ smaa-aks.
spikenard (i^ spikenarde;
nar-dus(salve, -olje).
spike-oil © lavendel-,
spik(er)-olje.
spiker - ® Spieker, grosser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
