Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges geologiske undersøgelse ... - Ordbøgerne: S - spike-team ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spilde—spille
1299 Norges lærerforening—Norges venstreforening 1300
videregaaende, saavel praktisk som teoretisk
undervisning, væsentlig i jordbrug. Skolen havde fire lærere
foruden en direktør. Efterat nogle ændringer og
udvidelser til forskjellig tid havde fundet sted, foretoges i
1897 en større omordning og udvidelse af anstalten, idet
stortinget det aar vedtog lov om N. 1. Efter denne
lovs § 1 har landbrugshøiskolen til formaal at meddele
en paa videnskabeligt grundlag bygget undervisning i
jordbrug, skogbrug, havebrug, meieribrug og
udskiftnings-væsen, samt at fremme den videnskabelige forskning paa
de herhenhørende omraader. Som følge af skolens
beliggenhed ude paa landet maatte der udføres omfattende
byggearbeider; foruden undervisningslokaler maatte der
bygges rum for lærere og elever og lokaler til de
forskjelligartede samlinger. Og der maatte være mange
lærere paa grund af de forskjellige linjer eller
under-visningsgrene. Antallet af lærere er for tiden (1911) lidt
over 20. I spidsen for anstalten staar en direktør.
Elevernes antal er for tiden 100—150. For at kunne
optages som elev kræves grundig praksis og et vist fond
af almenkundskaber, som fastsættes ved en
optagelsesprøve. Kurset er tre-aarigt for skogbrugerne, to-aarigt
for de andre linjer. Til anstalten er knyttet praktiske
lærlingkurser i jordbrug, havebrug og husdyrrøgt, og den
er forbundet med et efter norske forhold meget stort
jordbrug, et større havebrug med planteskole, en
for-søgsgaard i planteavl, en maskinprøvningsanstalt, et
for-søgsfjøs, en fjærfægaard m. m. [Litt.: J. Smitt, «Den
høiere landbrugsskole i Aas» (Kra. 1879); N. Ødegaard,
«N. 1. 1859—1909>.]
Norges lærerforening, stiftet 1892, har til opgave
at samle folkeskolens lærere og lærerinder til fælles
optræden i skolens og standens interesse. Den har ca. 440
lokale foreninger med vel 6000 medlemmer. Den har
arbeidet for bedring af folkeskolelærernes økonomiske og
sociale kaar, for alderdomsforsørgelse og hjælpekasse.
Ligeledes har den medvirket til oprettelsen af
fortsæt-telsesskoler i byerne og mindskning af elevtallet i
klasserne. Paa dens program staar udvidelse af læsetiden
i skolerne paa landet, forandring i ansættelsesmaaden,
lærernes fortsatte uddannelse o. m.
Norges oplysningskontor for næringsveiene (plan
approberet af indredepartementet 17 okt. 1901 med tillæg
og forandringer approberet af udenrigsdepartementet
under 25 sep. 1905 og 19 sep. 1907) aabnedes officielt
den 1 mars 1902. Dets formaal er fra udlandet at
tilveiebringe oplysninger, som kan bidrage til at fremme
den norske handel, sjøfart og industri, det norske
landbrug, fiskeri og haandverk, samt i udlandet at meddele
oplysninger i de norske næringsdrivendes interesse.
Kontoret, som har sit sæde i Kra., skal bistaa de norske
næringsdrivende med detaljerede oplysninger om, hvor
der kan antages at være marked for norske varer, om
told, fragt, transport- og kreditforhold, skibsafgifter,
havneforhold, konsulatgebyrer, nødvendige
oprindelsesbeviser, om varers udstyr og emballeringsmaade m. m.,
samt om, hvor og hvorledes Norges næringsveie
fordelagtigst kan dække sine behov. Meddelelser af almen
interesse for næringsveiene sendes til samtlige landets
børser og forskjellige andre korporationer. Oplysningerne
meddeles i regelen gratis. Den øverste myndighed i
kontorets anliggender udøves af et overstyre, som bl. a.
uddeler de af stortinget bevilgede midler til
handels-stipendier (for budgetterminen 1911—12 22 500 kr.) og
til reisestipendier for unge underordnede handelsfolk (for
den samme budgettermin 7500 kr.); stipendiaternes
virksomhed kontrolleres af kontoret. Siden april 1902 udg.
N. o. f. n. et ugeblad, «Meddelelser fra oplysninjï;skontoret»,
og siden 1904 «Norges eksportkalender» (paa norsk, engelsk,
tj’sk, fransk, spansk og russisk).
Norges rederforbund har til formaal at samle
norske redere til varetagelse af bedriftens interesse,
N. r. er delt i 12 kredse: Kristiania, Drammen,
Tønsberg, Skiensfjorden, Kragerø, Agdesiden, Kristiansand,
Stavanger, Haugesund, Bergen, Trondhjem og Nordland
med et medlem i hovedstyret for hvert paabegyndt
50000 indmeldte tons. For tiden (1911) bestaar
hovedstyret af 31 medlemmer med et centralstyre paa fem
medlemmer, som forestaar og kontrollerer
forretnings-ledelsen. Forbundet repræsenterede ved udgangen af
1910 1300 000 tons, hvoraf vel 1000 000 tons damp.
Forbundets præsident er 1911 statsminister Ghr. Michelsen.
Norges rigsforbund for idræt konstitueredes i
Bergen 2 juli 1910 efter et forudgaaende (sep. 1909) ved
forsvarsdepartementets foranledning i Kra. sammenkaldt
idrætslandsmøde. Dette blev grundlæggende for det
senere konstituerede N. r. f. i., hvis love er blevet
vedtaget af stortinget. N. r. f. i. ledes af et fællesstyre, der
dannes af et bestemt antal repræsentanter, valgt af hvert
landsforbund, i et antal af 1—3 efter størrelsen. Det
har som formaal at optræde som fællesorgan for de
tilsluttede forbund, naar det gjælder mere end et af dem.
Det skal, væsentlig gjennem statsbidragets anvendelse,
søge at lede idrætten i et sundt spor og tilveiebringe
samarbeide mellem de forskjellige idrætsgrene, samt være
statsmyndighedernes konsulent i alle spørsmaal, som
vedrører idrætten. Hvert enkelt landsforbund har dog i
stor udstrækning sit fulde selvstyre i faglige spørsmaal o. 1.
Rigsforbundet har en præsident og vicepræsident, der
sammen med tre medlemmer af fællesstyret udgjør et
arbeidsudvalg. Ved udgangen af 1910 var følgende
idrætsforbund tilsluttet N. r. f. i.: Centralforeningen for
udbredelse af idræt, Norges lawn-tennis-forbund, Norges
skiforbund, Norges turn- og idrætsforbund, Norsk
forening for roidræt, Norges fodboldforbund, Norsk
skøite-forbund, Norges svømmeforbund, samt en komité for
ledelse af idrætsøvelser under de aarlige vaabenøvelser.
Norges venstreforening stiftedes 28 jan. 1884 i
Kra. Ved det grundlæggende møde var 33
venstreforeninger repræsenteret med 108 mand, 15 amtsforeninger
og 18 byforeninger. Dens formaal var, som det hed i
lovenes § 1, «paa grundlag af forfatningen og foreningen
med Sverige at samle landets venstreforeninger til
gjen-nemførelse af selvstyrelse saavel i stat som i kommune
og til virken for en folkelig og tidsmæssig udvikling».
I første styremøde (12 feb.) valgtes Johan Sverdrup til
formand; han udtraadte allerede 7 juli s. a., da han i
mellemtiden var udnævnt til statsminister. Han afløstes
af A. Qvam, som indehavde stillingen indtil 1889 og paany
1894—96. Det første landsvenstre- eller
repræsentantmøde holdtes 4 feb. 1885; her vedtoges N. v.s første
valgprogram: Hævdelse af den parlamentariske statsskik,
spilde — ® verschtUten;
verscherzen, vergeuden,
verschonenden ; (spildt, om arbeide osv.)
vergeblich - © spill, drop ; (forspilde)
lose; (bortødsle) waste; (det er
spildt paa ham) it is thrown away
on him — (f) (vædske) répandre;
laisser tomber; (tabe) perdre.
Spildevand - ®Spül-,Schmutz-,
Kanalwasser n — (e) waste-water
— ® eau (f) perdue ; trop-plein m,
spile — ® Latte f; Speiler m
- (e) strip (of board); lath, slat,
splinter; (i paraply) frame; (i
sengebund) tringle ;
(strækkered-skab) stretcher - ® éclat m (de bois).
spile - (t) (s. op, ud)
ausspannen, spreizen; (munden) aufsperren;
(øinene) aufreissen - @ (s. ud)
stretch, distend; (s. op, øinene)
open wide — ® (ud) étendre;
écarter, déployer; (op) ouvrir (de
grands yeux), écarquiller (les yeux).
spile (e) plug, prop, pinde til
hul; (grund)pæl, stake; plugge,
sætte plug, pinde i.
spile-hole (e) svikhul.
spilfegteri - ® Spielfechterei
f — humbug, mockery, sbam —
(Î) comédie f.
Spill (î) n, (tilsj(3s) (gang)spil.
spill (e) pind(e), plug, prop;
fidibus; liden jernstang, -pinde;
spilde(s), slaa ned; udgyde, udøse;
kaste af (af hest, vogn); (tilsjøs)
dæmpe, brase levende, om seil,
spillage (e) spild, tab.
spille - ® spielen; (kegler)
ogs. schiebenplay; (komedie)
aet, perform ; (s. hø; t) ogs. gamble;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
