Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske sedelighedsforening ... - Ordbøgerne: S - splitte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1317 Norske sedelighedsforening—Norsk folkeblad 1318
splitte—sp jaake
Norske sedelîghedsforenîngers centralstyre
stiftedes under en konference af landets sedelighedsforeninger
i Kra. 7 sep. 1894. I forbindelse med centralstyret virker
sedelighedsforeninger i Kra. (stiftet 20 april 1882),
Stavanger, Haugesund, Bergen, Kristiansund og Trondhjem,
afdelinger af det Hvide kors i Kristiania, Stavanger og
Bergen, samt siden 1905 et større antal (ca. 160)
tilsluttede ungdoms- og andre foreninger. Hvert tredje aar
afholdes fællesmøder (konferencer). N. s. c. staar i
samarbeide med lignende organisationer i udlandet, navnlig
med bekjæmpelse af «den hvide slavehandel» for øie.
Centralstyrets organ er tidsskriftet «Værn».
Norske selskab, en litterær klub, som stiftedes april
1772 i Kjøbenhavn. Fra midten af 18 aarh. gjorde
tyske strømninger sig sterkt gjældende i dansk litteratur.
Klopstock blev indkaldt til Danmark 1751 og blev
boende i landet i over tyve aar; han fik en genial elev
i Ewald, og en stor del af den litterære ungdom sluttede
sig med begeistring sammen om disse navne. I
modsætning hertil var de unge nordmænds litterære
sympatier fransk-engelske, og da to af dem (Bredal og Brun)
havde faaet opført et par stykker, som blev temmelig
ublidt modtaget af kritiken, stiftede nordmændene, som
en stund havde havt et fast tilholdssted paa mad. Juel s
kaffehus i Sværtegaden, en klub, som ved siden af
selskabelighed havde til hensigt at vaage over «den gode
smag», d. V. s. at den skulde repræsentere den franske
klassicitet i modsætning til den tyske Sturm- und
Drang-poesi og dens danske tilhængere («ewaldianerne»).
Klubbens stifter og organisator var O. G. Meyer, og til dens
mest fremtrædende medlemmer hørte J. H. Wessel,
C. Fasting, S. Monrad, J. Wibe og brødrene Frimann.
1774 reorganiseredes selskabet og fik da et sterkere
litterært præg. Det skulde nu virke ved opsættelse af
præmier og udgivelse af skrifter. Alt i alt fik det dog
kun udgivet tre smaa «Poetiske samlinger» (1775, 1783
og 1793). Under sammenkomsterne hørte versemageriet
til den staaende underholdning, og mangen lystig og
bidende improvisation fløi fra møderne ud over
Kjøbenhavn og bidrog sikkert mere end selskabets faa trykte
skrifter til at paavirke smagen. Selskabets glansperiode
var kort, flere af dets betydeligste medlemmer døde
tidh’g, andre drog snart hjem til Norge, og ved midten
af 1780-aarene er dets litterære rolle udspillet. Det
opløstes 1813, da universitetet i Kra. traadte i virksomhed,
og dets arkiv sendtes med skib til Norge. Skibet kom
imidlertid ikke frem, arkivet forsvandt og med det
sandsynligvis det originale eksemplar af den berømte
«versprotokol», som nu alene findes i ufuldstændige og
meget upaalidelige afskrifter. 1818 stiftedes i Kra. en
klub, som optog navnet det Norske selskab; den reiste
1885 det gamle selskabs betydeligste mand, J. H. Wessel,
et monument paa Wessels plads i Kra. [Litt. : J. S.
Wel-haven, «Ew^ald og de norske digtere»; J. Levin’s
indledning i hans udgave af Wessels digte.]
Norske sjømandsmission, se Foreningen til
evangeliets forkynddelse for skandinaviske
sj 0 m æ n d.
Norske skogselskab stiftedes 26 sep. 1898 i Kra.,
efter initiativ af konsul Axel Heiberg (s. d.),
hovedmanden for skogsagens reisning i Norge. N. s. har til
spittle © spyt; (prov.) (liden)
spade.
Spittler (t) m, hospitalslem.
spittoon @ spyttebakke.
Spitz ® m, spids; liden rus,
pisk.
spitz (Î) spids.
Spitzbart ® m, fipskjeg.
Spitzbube (t) m, gavtyv,
bedrager.
Spitzbüberei ® f, gavtyvstreg,
bedrageri,
spitzbübig ® gavtyvagtig.
Spitze ® f, spids; top; od;
pynt; knipling; spydighed, einem
die S. bieten trodse en.
Spitzel ® m, spids(hund); (flg.)
politispion.
spitzen ® spidse, afstubbe.
formaal at arbeide for bevarelsen og udviklingen af
landets skoge, vække interesse for rationel skogbehandling
og for skogdyrkning (saaning, plantning og afgrøftning
af vandsyg skogmark), opmuntre til oprettelse af
skog-selskaber rundt om i landet og yde bidrag til disse.
Selskabet har nu (1911) underafdelinger i alle landets
amter. N. s. har virket banebrydende for norsk
skog-økonomi og skogskjøtsel. Dets virksomhed er stadig
øget. Der blev 1910 ved dets forsorg udplantet 10 970 684
træplanter, saaet 261 kg. skogfrø og tilkultiveret et samlet
areal af 4366.5 ha. eller ca. 44 000 maal (i 1909 4362.5,
i 1908 3788.5, i 1907 2998 ha.). N. s. har i de sidste
aar i statsbidrag havt 110 000 kr., amtsskogselskaberne
bidrog (1910) med 76 511 kr., hvorhos der tilflyder det
betydelige private bidrag. Det udbetalte i aarets løb til
de forskjellige amtsskogselskaber tilsammen 121 834 kr.
Selskabet udgiver «Tidsskrift for skogbrug», trykt (1910)
i 3200 ekspl. N. s.s hidtidige virksomhed er en løfterig
begyndelse til landets materielle opkomst gjennem
skog-sagen. Selskabets formand har den hele tid været og er
fremdeles (1911) konsul Axel Heiberg.
Norske synode, se Synoden for den norsk
evang.-luth. kirke i Amerika.
Norske totalafholdsselskab er en
landssammenslutning af foreninger, som har sat sig til formaal
«i kristendommens og fædrelandets interesse at afskaffe
brugen af alle slags berusende eller spirituøse drikke
som drik». Medlemmer af N. t. maa selv være totalister,
og de maa heller ikke sælge eller skjænke eller forære
denslags drikkevarer til andre. Selskabet har særskilte
barnelag, ungdomslag og kvindelag. Landsmøde samles
en gang aarlig. N. t. regnes at være stiftet af Asbjørn
Kloster (s. d.) paa et møde i Stavanger 26 dec. 1859.
Det første «generaltotalafholdsmøde», som det kaldtes,
holdtes i Bergen 7—9 aug. 1862, hvor
totalafholdsforeningernes sammenslutning til et selskab med
kristiania-foreningen som centralforening besluttedes. Ved udgangen
af 1875 var der ca. 50 foreninger med 7 à 8000
medlemmer i organisationen. Senere voksede selskabet
overordentlig sterkt, navnlig i Oscar Nissens formandstid
(1879—87), saaledes alene 1885 med 184 nye lag og
indpaa 20 000 medlemmer. 1897 talte selskabet 1015
lag og tilsammen ca. 136000 medlemmer, ved nytaar
1909 1301 lag og 133 467 indskrevne medlemmer. Inden
organisationen holdtes 1908 tilsammen 14874 møder.
Dens indtægter var i s. a. for lagene 182 639 kr., for
fylkeskasserne 9348 kr. og for landskassen 13 017 kr.
(Jfr. Afholdssagen.) [Litt.: A. Halvorsen, «Det
norske totalafholdsselskab 1859—1909» (Kra. 1909).]
Norske travselskab, se Travsport.
Norske turistforening, se Turistforeninger.
Norske veritas, se Veritas.
Norske videnskabers selskab, se
Videnskabs-selskaber.
Norsk folkeblad, illustreret ugeblad, grundlagt fra
nytaar 1866 af telegrafrevisor O. Hansen og sekretær
P. Olsen, den senere grundlægger og første redaktør af
«Verdens gang», med et program, som udelukkede den
politiske diskussion, og med det formaal at tilveiebringe
et overskud, som skulde anvendes til at stifte en
pensionskasse for landets folkeskolelærere. Programmet blev
skjærpe. das ist auf mich
gespitzt det er myntet paa mig.
spitzfindig ® spidsfindig.
Spitzglas ® n, spidsglas.
spitzig ® spids; spydig,
bidende.
Spitzkohl (t) m, spidskaal.
Spitzkopf (D m, spidst hoved;
listigt, spidsfindigt menneske.
Spitzkugel ® f, spidskugle.
spitzmäulig ® spidssnudet.
Spitzmaus ® f, spidsmus.
Spitzname ® m, øgenavn,
ilængenavn.
Spitzsäule ® f, obelisk.
Spitzthür ® f, gotisk dør.
spitzwinkelig ® spidsvinklet.
Spitzwort CD n, skose, stikpille,
spjaake: s. sig til - ® sich
lerausputzen — (e) rig one’s self
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
