Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nossovka ... - Ordbøgerne: S - splitcod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spoffle—spoliatory
1327
Notory’ctes typhlops—Nova Scotia
1328
Notoryctes typhloi:
store hvide vandhøne (n. alba)
fandtes paa Nordfolk og Lord
Howes øer, men er nu udryddet,
og der findes kun to udstoppede
eksemplarer. Paa Ny Seeland
lever den blaa vandhøne (ii.
mantelli), der næsten er saa stor
som en kalkun. Den ansaaes
en tid som uddød, men
gjen-opdagedes paa Sydoen i 1898.
Notory^ctes typhlops er
et merkeligt muldvarplignende
pungdyr opdaget af dr. Stirling,
Adelaide, paa en opdagelsesreise
i Central-Australien i 1891. Det
fører en lignende levevis som
muldvarpene.
Nottebohm, M a r t i n G u s t a v
(1817—82), t. musikforsker og
komponist, elev af Mendelssohn
og Schumann, har i sine talrige
skrifter indlagt sig særlige
fortjenester ved studier over
Beethoven. Kammermusik.
No ttin gham/"nå’ ti^hæm7, E
ng-land, hovedstad i grevskabet af
samme navn, ved Trent; 240 000 indb. Det store torv
i midten af byen, 2.2 ha., skal være det største i sit
slags i England. N. Castle er nu et kunstmuseum.
Universitet med vakre bygninger (fra 1881). Vigtigt sæde
for strømpetilvirkning (fra slutten af 18 aarh.) af
bomuld, silke, uld. I N. har saavel Arkwrights som
Har-greaves første spindemaskinei’ (1768, 1769) været opstillet.
Ogsaa kniplingtilvirkning, cykle- og motorfabriker m. m.
Nottu^rno, se Nok tu r ne.
Noume^a, se Ny-Kaledonien.
Nourrit [nåri’],\\do\phe (1802—39), fr. sanger, var
længe publikums og komponisternes yndling ved
Pariseroperaen i flere særlig for ham skrevne tenorpartier som
Masaniello (se Welhavens «Republikanerne») o. a. Efter
et par aars urolige omflakken kastede han sig en aften
ud af et vindu i Neapel. N, var en høit begavet
kunstner, indførte Schubert i Frankrige og skrev berømte
balletter for Taglioni og Fanny Elszer.
Novaja Semi ja (Nova Zembla, «nyt land»), to øer i
Nordishavet mellem Karahavet og Barentshavet og mellem
Rusland og Frans Josefs land, hører til det russiske
guvernement Arkangel. Størrelse 91 070 km.’", længden
1000 km. De er skilt fra hverandre ved sundet
Matotsj-kin Sjarr og fra den søndenfor liggende Vajgatsj-ø ved
den Kariske port. N. S., hvis indre er lidet kjendt, er
opbygget af palæozoiske skifere, er i det hele et bjergfuldt
land, som naar en høide af 10Ü0—1400 m. paa begge sider
af Matotsjkin Sjarr. Paa østkysten, især nærmest nord
for Matotsjkin Sjarr, er der flere fjordlignende indsnit,
vestkysten er opstykket i bugter (Moller Bai,
Kreuz-bugten o. a.) og forbjerg (Gaaselandet med Nord- og
Syd-Gaasekap o. fl.), i syd den store Sakanikabugt. Udenfor
denne kyst flere smaaøer. Middeltemperaturen paa
vestsiden -f-8° C, paa østsiden -f- 9.5° C. Mørketid fra
november til februar. Flora og fauna er ren arktisk
(isbjørn, sæl, ren, blaa og hvid ræv o. s. v.). N. S. synes at
have været kjendt af novgorodske jægere i 11 aarh.;
men dets geografiske opdagelse knytter sig til
nordøstfærderne (se Nordøstpassagen). 1553 skimtede
Wil-loughby et land, som sandsynligvis var Gaaselandet.
1556 naaede Stephen Borough det sydligste fremspring
af N. S. Willem Barents (s. d.) er den første, som har
udforsket N. S., idet han juli 1594 opdagede vestkysten
og fulgte den helt til Iskap ; først ved Oranjeøerne
nordenfor vendte han. Sommeren 1596 naaede Barents
paa sin tredje færd nordenom N. S. til Ishavn, hvor han
overvintrede (den første heldige arktiske overvintring).
I det 18 aarh. begynder den russiske udforskning af
N. S.: 1760 fuldfører Savva Loshkin en omseiling. Den
første videnskabelige undersøgelse foretoges af grev Lütke
1821—24 (nordvestlandet er kaldt efter ham). Ogsaa
van Baers færd 1838 kan nævnes. 1868 begyndte en
ny række undersøgelser og geografiske iagttagelser af
norske fangstmænd: Først Elling Carlsen 1868, saa
kaptein Johannesen, som 1870 fuldførte den anden
omseiling af N. S. 1873 døde den norske ishavsfarer Sivert
Tobiesen og hans søn under overvintring paa N. S. Disse
norske fangstmænds færder danner en vigtig indledning
til E. A. Nordenskiölds (s. d.) polarforskninger, som ogsaa
omfattede N. S. I 1877 begyndte de russiske kolonianlæg
paa N S. Indtil 1894 kun to, begge paa vestkysten af
Sydøen, senere tre samojedkolonier, den vigtigste
Kar-makuly ved Moller Bai, hvor der er en kirke. [Litt.:
A. P. Engelhardt, «A Russian province of the North»
(London 1899).]
Novalis, se Hardenberg, F. L. von.
Novära, Italien, hovedstaden i provinsen af samme
navn, ved jernbanen Milano—Turin, 18 600 indb. (sognet
45 000 indb). Bispesæde med urgammel dom (4 aarh.)
og gammelkristeligt baptisterium. Tekstilindustri, ris- og
vinhandel. N., det gamle Novaria, hørte i middelalderen
til Milano, kom 1738 under Sardinien. Her beseirede
Radetzky den 23 mars 1849 sardinierne under kong
Karl Albert.
Nova Scotia (Ny Skotland), provins i det østlige
Canada, bestaar af en halvø, som stikker ud i
Atlanterhavet, og øen Cap Breton, tilsammen 55 500 km.^
med 459 574 indb. (1901). Kysten har mange fjorde og
gode havne og ligner Norges. Det indre er et bakkeland
med ingen høider større end 3—400 m. Klimaet er
fugtigt, med varm sommer og lang, kold vinter.
Jordbruget er ikke af særlig stor betydning, mest dyrkes der
af havre og hvede. Skogene har stor udstrækning, og
tømmerdriften er derfor meget stor: i de senere aar er
der oprettet flere træmassefabriker. Der er store torske-,
makrel- og hummerfiskerier. Værdien af fiskeriprodukter
var i 1907 omtr. 28 mill. kr. eller mere end i nogen af
de andre provinser. Jern og kul findes i stor mængde,
især paa Cap Breton, og meget udføres (for en stor
del paa norske skibe). Den vigtigste by er Halifax
(41 000 indb.). N. S. blev opdaget af Cabot i 1498, men er
kanske sagaernes Vinland. Franskmændene grundede en
koloni her i 1604, senere kom ogsaa hollænderne og
engelskmændene. Efter flere omvekslinger tilfaldt N. S.
i 1713 England. N. S. kaldtes af franskmændene for
Acadien (s. d.).
spoffle © have det travelt med
bagateller, være opkavet for ingen
ting.
spoil @ plyndre, berøve;
ødelægge, skjæmme ud; forkjæle;
forspilde, forstyrre; blive fordærvet,
spoleret, (ud)skjænat; bytte, rov;
røveri; kastet (slange)ham ;
od-kastet grus, mudder.
spoil-trade Ce) brødtyv.
spoke © (hjul)eke, hjulspik;
knag paa rat; (stige)trin; spænder,
stopper; sætte eker i.
spokeshave © skavl,
trække-kniv.
spokesman © maals-, tals
mand, ordfører.
spole — (t) Spule f — © spool,
bobbin, pirn, cop; (vævers.) shuttle,
tube - (f) bobine f.
spole ~ (t) spulen — © spool
— d) bobiner, mettre sur la bobine,
spoleben — ® Speiche,
Spindel f (des Armes) — © & ®
radius m.
spoleen © (irsk) (kogt)
okse-kjød.
spolegarn - (g Einschlag,
Spulfaden m — © spooling yarn
— ® trame, enflure f.
spolere — ® verderben - ©
spoil, ruin " ® gâter.
spoliate ©, spolier (f)
plyndre, røve.
spoliateur ®m, spoliator©
røver, plyndrer; ® ogs. røverisk.
spoliation (g & (f) f, plyndring,
røveri, berøvelse.
spoliatory © ødelæggende,
fordærvelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
