Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyström ... - Ordbøgerne: S - spring-stay ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1353
Nyström—Nägeli
1354
spring-stay- Spritzer
fast fod i noget parti. Blandt hans senere skrifter er et
arbeide om fredssagen «Brott och forsoning eller våldet
och ratten i nationernas lif» (1899—1900), «Striderna om
östra Europa» (1901—03), en historisk udredning af
Ruslands erobringspolitik og den opsigtsvækkende
medi-cinsk-sociale studie «Könslifvet och dess lagar» (1904,
ogsaa i dansk overs.).
Nyström, Gustaf Alfred (1844—97), sv.
billedhugger, elev af akademiet i Sthm. Hans Bellmansstatue
paa Hasselbacken ved Stockholm afsløredes 1872. Senere
studerede han tre aar i München og gjorde stor lykke
med sin «Sovende yngling». Hans arbeider udmerker
sig ved et vel afbalanceret linjespil. Nævnes kan hans
marmorgruppe «Hagar og Ismael».
Nyström, Johan Fredrik (1855—), sv. historiker,
geograf og politiker, virkede som docent og lektor i
Upsala, hvor han tog sterk del i det kommunale liv,
forflyttedes 1902 som lektor til Stockholm. Fra 1899
sæde i første kammer, hvor han tilhører høirepartiet.
Af hans skrifter kan nævnes «De svenska ostindiska
kompagnierna» (1883), «Bidrag til svenska handelns och
näringarnas historia under senare delen af 1700-talet>
(1884), «Geografiens och de geografiska upptäckternas
historia til borjan af 1800 talet» (1899), «Sveriges rike»
I—n (1899—1902).
Nystuen, fjeldstue med skydsstation og hotel paa
Filefjeld, nær veiens høieste punkt (1004 m. o. h.). Vang
herred, Kristians amt. N. ligger nær grænsen mellem
Kristians og Nordre Bergenhus amter ved nordbredden
af Utrovandet, hvoraf Valdresvasdraget har sit udspring.
Ny-Syd-Wales, en af de australske forbundsstater,
ligger i det s.ø. Australien ud mod Stillehavet, omgivet
af Queensland i nord, Syd-Australien i vest og Victoria
i syd. Størrelsen er 803 830 km.^ folketallet omtr.
1 665 000 (anslag 1910). Langs kysten ligger en stribe
med lavt land, vel vandet, vakkert og frugtbart. Indenfor
dette er der en bred, skogbevokset fjeldzone, som strækker
sig parallelt med kysten og bestaar af mange skilte
fjeldkjeder. Fjeldene er høiest i syd, her ligger Mt.
Kosciusko, 2196 m., Australiens høieste fjeld. Mod vest
helder fjeldene jevnt ned mod et stort, tørt sletteland,
som opfylder en stor del af det indre østlige Australien.
Gjennem dette sletteland rinder Murray, som optager
Murrumbidgee og Darling. Klimaet ligner Syd-Europas;
nedbøren^ som ude ved kysten er noksaa stor, aftager
sterkt indover og er ved Darling bare 160 mm.; derfor
er her ogsaa herjende tørke hyppig. Folketallet er steget
sterkt, men med aftagende hurtighed; det var i 1861
omtr. 350 000, i 1881 omtr. 750 000, i 1901 omtr. 1 360 000.
Veksten skyldtes fra begyndelsen indvandring, men nu
er denne liden. Naar undtages omtr. 100 000 kinesere,
er næsten hele befolkningen af britisk herkomst; af
indfødte er der bare 7500 tilbage. Bare en meget liden del
af landet, omtr. 13 000 km.^, er opdyrket; mest dyrkes
der af hvede, dernæst mais og havre; videre dyrkes
rørsukker, tobak, vin, frugt o. m. Det dyrkede land ligger
i det østlige kystland og i fjeldene. De store vestlige
vidder derimod bruges til beitesland, og her findes uhyre
mængder med sauer og kjør; ialt havde staten i 1909
omtr. 46 mill, sauer og 3 mill. kjør. Bergverksdriften
er stor. Guld blev opdaget i 1851, og siden det aar er
der produceret for 1000 mill. kr., men produktionen er
nu aftagende og var i 1909 omtr. 16 mill. kr. Videre
produceres sølv og bly, kobber, kul (7 mill. tons i 1909)
etc. Industrien er endnu ikke stor. Handelen baade
med udlandet og med de andre australske stater er
stor, den havde i 1909 tilsammen en værdi af omtr.
1450 mill. kr. Der er (1910) 5830 km. statsjernbaner
(hertil kommer endel privatbaner). Posten bruges mere
end i noget europæisk land (i 1908 94 postsendelser pr.
indb , i England 87), ligeledes telegrafen (23 000 km.
telegraflinjer, 4 800 000 telegrammer). Hovedstaden er
Sydney, Australiens største by (600 000 indb,) og største
handelsby. Budgettet (1910) viser en indtægt af omtr.
260 mill. kr., statsgjælden er 1700 mill. kr. Af
udgifterne gaar bl. a. omtr. 11 mill. kr. til «old age
pensions», idet alle personer over 65 aar er berettiget til en
pension af 473 kr. aaret. Forsvaret dannes mest af
frivillige, men forøvrigt skal hele statsforbundets
forsvars-væsen reformeres i 1911 elter en plan af Lord Kitchener.
Sydney er en marinestation af første klasse og er
hovedkvarteret for den britiske flaade i Australien. N.-S.-W.
blev opdaget af Cook i 1770, og i 1788 blev den første
koloni grundet i Botany Bay syd for Sydney, senere
overflyttet til Port Jackson lige ved det nuværende
Sydney. Oprindelig blev landet brugt som forbryderkoloni,
og de første frivillige indvandrere kom først i 1817; da
guid blev opdaget i 1851, og der blev en voldsom
tilstrømning af folk, ophørte England med at sende
forbrydere did. I begyndelsen omfattede N.-S.-W. hele
Australien, men lidt efter lidt blev de andre stater
udskilt; sine nuværende grænser fik landet 1859.
Nysølv, se Nikkellegeringer.
Nyttemoral, utilitarianisme, kaldes den
moralfilosofi, der opstiller handlingernes nytte, d. e. deres
gavnlige (og skadelige) følger, enten for individet selv
eller for helheden, som den maalestok, hvorefter deres
moralitet skal bedømmes.
Nyttevekstforeningen (landsforeningen til udnyttelse
af vore nyttevekster) er stiftet 2 mai 1902 med formaal :
ved foredrag, skrifter og omsætning at søge nyttiggjort
landets nyttige vekster. Derhos er ved Ljan
emballage-skole igangsat undervisning i tilvirkning samt brug af
ensartet og billig emballage for frugt, bær og grønsager.
Til nu (1911) er 891 elever undervist. Der er dannet
mange bærlag og sammenslutninger landet rundt, som
samarbeider med foreningen.
Nyttevirkning el. nytteeffekt, d. s. s.
virkningsgrad (s. d.).
Nyussen, Abraham Janssens (kaldt) van, se
J a n s s e n s, A.
Nyx (græ.), natten personificeret som gudinde.
Ny York, se New York.
Ny Zealand, se Ny Seeland.
Næ, tiden for maanens aftagen (mellem fuldmaane og
ny), oldn. niâ eller niâar, egentlig nedgang, dalen, aftagen
(besiegtet med «ned»).
Nägeli, Karl Wilhelm (1817—91), t. botaniker,
var først professor i botanik i Zürich og derefter fra
1857 til sin død professor i München. N. var en af
Tysklands største botanikere, ligesom han er en af
grundlæggerne af den moderne botanik. Hans første
stock m, -stange f — @
leaping-pole — (D perche (f) à sauter.
spring-stay (e) bjælpestag.
Spring-tail @ springhale (slags
insekt).
spring-tide ® spnnglld; (poet.)
Spring-time (e) vaar.
spring-van (e) møbelvogn,
flytte-omnibus.
Springvand - ©Springbrunnen
m - @ jet, fountain - (f)
fontaine f; jet (m) d’eau.
springy © elastisk, spændstig;
vaadlændt.
sprinkelverk - (t) Gitter-
(werk), Gatter(werk) n — (e) trellis,
lattice, wicker work ~ ® grillage
Sprinkle © stænke, skvætte;
(ud)strø; dynke, væde; oversælde;
stænk ; (vievands)kost.
Sprinkling ©stænkning,
strømning osv.; (fig.) snev, del.
sprit (spiritus) — (t) Sprit,
Spiritus m - © spirit - ® esprit de
vin, alcool m.
sprit © spryd(stage).
Sprite @ aand, gjenfærd.
sprit-sail © sprydseil.
Spritze (t) f, sprøite. bei der
S. (thätig) sein (fig.) være virk
som, paa^sin post.
spritzen ® sprøite; sprute.
Spritzenmannschaft (t) f,
brandmandskab.
Spritzenmeister (t) m,
straale-mester.
Spritzer (t) m, sprøit(er); sifon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
