Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odderøen ... - Ordbøgerne: S - spænde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1379
spøgefuld-spørgende pronomen
Odelsret, se Odel.
Odelstinget er en af de afdelinger, hvori det norske
storting (s. d.) er delt. O. bestaar af af stortingets
medlemmer, valgt af og blandt disse for den hele
stortingsperiode (3 aar). Ethvert lovforslag maa forst
forelægges o. og der vedtages, før det sendes til stortingets
anden afdeling, lagtinget. O. er ene berettiget til at reise
tiltale for rigsret (s. d.).
Odenkirchen, Preussen, by i Rhinlandet ved Niers,
mellem Rhinen og den nederlandske grænse, s ø. for
Gladbach; 17 000 indb. Væverier^ farverier, fabrikation
af drivremmer.
Odense (Odins-ve, d. e. Odins helligdom), Danmark,
Fyns hovedby; 40 000 indb. O. var i middelalderen
valfartsby, idet Knut den hellige dræbtes og skrinlagdes
her. O. har endnu mange minder fra middelalderen, i
gadenavnene, i monumentale bygninger: St. Knuts kirke
med kong Hans’ og Kristian ll’s grave og helgenskrinene
med St. Knuts og St. Albans ben; O. slot, Graabrødre
hospital, O. adelige jomfrukloster (Jens Beldenaks
b’spe-gaard) m. fl. Fra reformationen er bevaret Ejler
Røn-novs gaard, landets ældste bindingsverkshus. O. har
monumenter for Kingo (biskop her) og for H. C.
Andersen (hans barndomshjem er indrettet til et
Andersen-museum). O. ligger omkring den 55 km. lange O. aa,
5 km. fra O. fjord; til fjorden fører O. kanal. O. er en
vigtig sjøhandelsby. Fabrikby midt i en skog af høie
skorstene. Sæde for amtmand og biskop. Rige samlinger
(museum, landsarkiv for Fyn, biblioteker, bl. a. Karen
Brahes). O. havde gasbelj^sning, vand i husene og
elektricitet før nogen anden dansk by; mange smukke moderne
bygninger, private og offentlige (raadhuset o. a.). O.s
centrum er den store torvplads om St. Knuts kirke,
hvor det før saa berømte St. Knuts marked holdes.
Odense amt, Danmark, det nordlige Fyn (^/5 af øen),
1809 km.^ 157 000 indb. (hvoraf 55000 i 5 kjøbstæder);
86 pr. km.^ den største befolkningstæthed i danske
amter næst Kbh.s amt.
Odensjön, Sverige, liden indsjø i Skåne, paa grænsen
mellem Kristianstads og Malmöhus län, nær
jernbanestationen Rostånga. O. er næsten cirkelrund med en
diameter paa 120 m. og en dybde paa 10 m.
Odenwald, en skogaasstrækning i Tyskland mellem
Neckar og Main. Ved den førstnævnte elv skilles O. fra
Kreichgau og ved den sidstnævnte fra Spessart. Den
høieste del af O. naar op til vel 600 m. o. h.
Oder (lat. Viadua), en af Tysklands hovedelve,
udspringer i O. Gebirge (Gesenke, Sudeterne) i det
nordlige Mähren 627 m. o. h., danner skille mellem Sudeterne
og Karpaterne, gaar indenfor Oderberg ind i preussisk
Schlesien, flyder gjennem Breslau, gaar i Brandenburg
forbi F’rankfurt og strømmer gjennem den 59 km. lange,
indtil 25 km. brede veldyrkede Oderbruch, bryder i
Pommern gjennem den Baltiske landryg, hvorefter den
grener sig og dels flyder gjennem Stettin, dels gjennem
Dammscher See ud i Papenwasser, en vik af Stettiner
Haff, hvis udløb i Østersjøen er Peene, Swine og
Dieve-now, mellem øerne Usedom og Wollin og det pommerske
fastland; 861 km. lang, vanddistriktet 118 611 km.^ Af
tilløbene kan nævnes Glatzer Neisse, Katzbach, Lausitzer
Neisse og Finow fra venstre og Warthe fra høire. O.
Odelsret—Odin
1380
er kanalforbundet med Spree og med Havel; den sidste
forbindelse skal indgaa i (den planlagte) storkanal
Berlin-Stettin, en Donau—O.-kanal skal forbinde O. med Beczwa
i Mähren. Opover O. naar skibsfarten nu til Kosel.
Odessa, Rusland, by i guv. Gherson, i den
nordvestligste del af Sortehavet, mellem Donaudeltaet og Krim,
med Dnjeprs, Bugs og Dnjesters mundinger i nærheden;
520 000 indb. (30 pet. jøder, mange tyrkere, franskmænd,
italienere, grækere, armeniere). Fra steppelandskabet
vestenfor skilles O. ved et strøg med nette villaer og rige
vinhaver. De før saa talrige vindmøller er for største
delen afløst af dampmøller. Til byomraadet hører bl. a.
forstaden Peresyp ved kysten nordenfor havnen. O. ligger
ved randen af det 50 m. høie pontiske steppeplateau,
som falder brat af mod O.-bugten og paa flere steder er
gjennemskaaret af dybe hulveie (ovragi); fra plateauets
ramme af parkanlæg, som ledsager husrækkerne, fører
en bred storartet fritrappe med 200 trin ned til havnen
og kaierne. Af de brede med granit brolagte gader
bemerkes den ydre boulevard, som omspænder hele byen
mod landsiden, samt den langs plateauranden løbende
Nicolajevski boulevard med guvernøren hertug Richelieus
og digteren Puschkins mindestøtter. Seværdig er
Alexanderparken, Katharinapladsen, Børspladsen, den mægtige
teaterbygning, og blandt de 21 i forskjellige stilarter
byggede kirker den herlige Prevbrasjenskikatedral.
Universitet fra 1862. O. er midtpunktet for det russiske
marineliv. Industrien (1903 3000 arbeidere) er væsentlig
sukkertilvirkning, mølledrift, oljeudvinding. O. har den
største handelsomsætning af alle russiske havne.
Hovedudførselen er korn (40—50 mill, russiske pud à 16 3 kg.),
indførselen er te, bomuld, petroleum, sydfrugter, kopra.
1909 ankom 756 dampskibe, iVs mill, tons (fra Norge
fire). Norsk konsulat. O. er anlagt af Katharina II.
Odhner, Glas Theodor (1836—1904), sv. historiker,
1860 docent i Upsala, knyttedes 1865 til universitetet i
Lund, hvor han 1871 blev professor og udfoldede en
betydelig lærergjerning. 1887 blev han rigsarkivar og
indlagde sig store fortjenester, især ved landsarkivernes
oprettelse. 1894—97 havde han sæde i andet kammer.
Skrifter: «Bidrag till svenska städernas och
borgarestån-dets historia fôre 1633» (1860), «Sveriges deltagande i
westfaliska fredskongressen och grandläggningen af det
svenska väldet i Tyskland>, «Sveriges politiska historia
under Gustaf Ill’s regerings I—II (1885—96) samt en
del afhandlinger og lærebøger.
Odin, en af nordboernes hovedguder. Odinsdyrkelsen
har vistnok sin oprindelse fra det n.v. Tyskland. I det
1 aarh. e. Kr. vides det, at «Wodan» dyrkedes som gud
i Rhinegnene. — Forestillingen om O. har holdt sig lige
ned til vore dage i folketroen. I nordisk og nordtysk
folketro kjendes O. (Un, Oen, Gon, Wojen, Woder) som
en natlig rytter, der fører stadige kampe mod skognymfer
og huldrer. I Syd-Tyskland træffes forestillingen om
O. som en slags dødsgud, der om natten farer gjennem
luften i spidsen for de afdøde sjæle; og spor af samme
tro træffes i England. I den gamle norrøne mytologiske
digtning og heltedigtning spiller O. en stor rolle. O. er
her først og fremst krigsguden; i hans hal, Valhal,
samles alle de, der er faldt i kampen; og O. er den, der
raader for slagets gang. O. er tillige visdommens gud:
spøgefugl — (t) Spassvogel m
- (e) joker, wag - (f) farceur,
plaisant m.
spøgefuld — ® scherzhaft,
spasshaft, drollig - (e) playful,
sportive, jocose, jocular —
©plaisant, badin.
spøgelse — (t) Gespenst n;
(insekt) Gespenstheuschrecke f —
(e) ghost; spectre insect — (f) fan-
tôme, spectre; (gjenganger) revenant;
(insekt) phasme m.
spøgelsesagtig- (t)
gespensterhaft, gespenstisch, gespenstig — @
ghostlike, spectral — ® qui
ressemble à un spectre; de spectre.
spøgelseshistorie ~ (t)
Gespenstergeschichte f — (e)
ghost-story — (g conte (m) fantastique,
de revenants.
spøgeri – ® Spuk m,
Gespenstererscheinung f — (e) ghosts
- (f) apparition (f) de revenants,
de spectres.
Spølkum — (t) Spùikumpf,
-napf m — © (slop-)basin — (f)
jatte f.
spørge - ® fragen; (s. sig for)
siph erkundigen; (s nyt)
Neuigkeiten erfahren; (s.s) ruchbar wer-
den — (g) ask, question, demand,
interrogate; (s. sig for) make
inquiries — (D demander; interroger;
(høre) apprendre ; entendre dire ;
(s.s) être connu; transpirer; (s. til)
ogs. s’informer de, s’enquérir de.
Spørgende pronomen — (t)
Fragewort n — (e) interrogative
(pronoun) — (g pronom (m)
inter-rogatif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
