Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Offer ... - Ordbøgerne: S - square-rigged ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
squaw—squillgee
1387
Ofotbanen—Ogden
1388
som en efterkommer af Joktan, stamfader til en række
sydarabiske folkeslag; O. sættes i forbindelse med Saba,
hvis dronning forærede Salomo en mængde guld (1 Kong.
10, 10); sabæerne bragte guld og ædelstene til Tyrus
(Ez. 27, 22). [Litt.: O. Skattum, «Ofir-studier» (1907),
som afgjør spørsmaalet til gunst for Syd-Afrika.]
Ofotbanen kaldes den norske jernbane fra
Narvik-bugten (Viktoriahavn) i Ofoten til den svenske grænse i
nærheden af sjøen Vassijaure. Banen er anlagt i
henhold til stortingsbeslutning af 15 juni 1898, se kgl. resol.
af s. a. Den blev aabnet for trafik fra 15 nov. 1902; den
er 42 km. lang, har normal sporvidde, største stigning
17.3 pro mille og største høide over havet 522 m. Banen
er i forbindelse med statsbane i Sverige hovedsagelig
bygget for at skaffe fremkomst til Vesterhavet for de
kolossale jernmalmforekomster ved Luossavara og
Kiru-navara i svensk Norrland. I aaret 1909—10 fragtedes
saaledes 1 595 741 tons jernmalm til Narvik for skibning.
O. er for tiden (1911) den nordligste jernbane i verden,
som er overladt til offentlig drift. Banens fortsættelse
paa svensk side agtes omlagt for elektrisk drift, hvilket
vil nødvendiggjøre en lignende forandring for O.s vedk.
Ofoten, distrikterne omkring den ca. 76 km. lange,
dybe O fot fjord, med dens mange sidefjorde, nordligst
i Nordlands amt. Navnet, hvis gamle skrivemaade er
Ôfoti eller Ofotr, antages oprindelig at have gjældt fjorden,
men er senere gaaet over til at betegne distrikterne langs
denne. O. bestaar af herrederne Evenes og Ankenes
samt dele af Lødingen. Den indre, østlige del af O.,
omkring Ofotfjordeos arme Skjomen, Beisfjorden og
Rombaken, hører til Nordlands mest storslagne partier.
Elegant formede fjelde med høider paa henimod 1600 m.
(Kongsbaktind ved Skjomen er 1576 m.), steilt stigende
op fra de trange fjordarme, snebræer og vandfald. I den
midtre del er der lune bugter med frodig vegetation
(Bogen, Ballangen). I den ytre, vestre del barskt og
ødsligt. Adskillige jernforekomster (ved Haafjeldet i syd
og ved Bogen i nord) og kobberforekomster (Melkedalen
paa grænsen mod Tysfjorden og indover mod den svenske
grænse i sydøst). Ofotfjorden danner en fortsættelse mod
øst af Vestfjorden. Ved mundingen opdeles den ved den
lille Barø i to forholdsvis grunde og tildels skjæropfyldte
sund. Længere inde er fjorden dyb og temmelig bred
(ved Bogen—Ballangen ca. 10 km.). Særlig ved Herjangen,
en nordøstgaaende arm i den indre fjord, tildels godt
sildefiske. Paa halvøen mellem Beisfjorden og Rombaken
ligger kjøbstaden Narvik, endepunkt for Ofotbanen
(s. d.). Ved bunden af Herjangen Elvegaardsmoen,
eksercerplads for Nordre Haalogaland regiment.
Ofsen, se Flom (jfr. Glommen).
Oftalmologi (græ.), læren om øiet og dets sygdomme.
Oftalmosköp, se Øien speil.
Oftebro, Ommund C. (1819—93), n. missionsprest,
gjennemgik missionsskolen i Stavanger og udsendtes til
Zulu 1849. Efter kortere virksomhed paa Umpumulu
og Empangeni anlagde han 1861 Eshowe, hvor han
forblev til sin død. O. var zulumissionens tilsynsmand fra
1877—87. Han har forfattet og oversat flere salmer og
lærebøger i zulusproget, og i «Missionstidende» har han
leveret udmerkede bidrag om zululandets ældste historie,
zuluernes gudsdyrkelse og overtro o. s. v. Under zulu-
krigen 1878 søgte de ledende engelske oftere raad hos
O., og hans synsmaader blev lagt til grund for det
ultimatum, der overleveredes kong Getshwayo.
Oftedahl, Lauritz Andreas (1781—1843),
eidsvolds-mand, prest, f. i Kbh,, men af norsk siegt. Gand. theol.
1801, adjunkt i Kristiansand 1805, sogneprest i Rennesø
1809, resid. kapellan og N. Wergelands eftermand i
Kristiansand 1817, stiftsprovst smst. 1825, sogneprest til
Eker 1831. Medlem af rigsforsamlingen 1814 fra
Stavanger amt og stortingsmand fra Kristiansand 1827 og
1830. Endel pædagogiske og økonomisk-politiske skrifter.
Oftedal, Lars (1838—1900), n. prest og politiker.
Som student blev O. kristelig vakt og begyndte at holde
opbyggelser i Kristiania og omegn, og som teol. kand.
(fra 1864) virkede han som fri prædikant i Bergen^ indtil
han 1866 blev sjømandsprest i Gardilf. Efter et par aars
virksomhed som saadan gjenoptog han sin frie
prædikantvirksomhed hjemme, navnlig paa s.v.-landet, blev 1870
stiftskapellan i Kristiansands stift og 1873 kaldskapellan
til Hetland, 1880 resid. kap. til Petri menighed i Stavanger
og endelig 1885 sogneprest sammesteds. Allerede i
Hetland paabegyndte O. anlægget af sine bekjendte stiftelser
i Stavanger, 1875 fik han opført bedehuset Betania, og
hertil sluttede sig snart vaisenhus, magdalenehjem og
andre veldædige anstalter, istandbragt ved gaver navnlig
fra Amerika. Til Betania-kvarteret hørte ogsaa eget
trykkeri, og herfra udgav O. «Vestlandssposten», der
blev et organ ikke bare for hans religiøse interesser,
men ogsaa for en moderat venstrepolitik. O., der ved
sin djerve veltalenhed og kraftige personlighed havde
vundet en overordentlig indflydelse paa de brede lag, blev
ogsaa indvalgt paa stortinget og repræsenterede Stavanger
i tre valgperioder (1883, 1888 og 1891). Paa stortinget
bevirkede han bl. a., at A. Kiellands digtergage blev strøget,
og var siden fører for en moderat venstregruppe. I 1891
bekjendte O., at han havde gjort sig skyldig i usedeligt
forhold, og maatte tage sin afsked som prest. Dog
gjenoptog han allerede i 1893 sin virksomhed som prædikant
og begyndte udgivelsen af et nyt blad, men hans gamle
magt og anseelse var dog brudt. Da han i 1900 døde,
var det blevet stille om hans navn, men et varigt minde
har han dog sat sig i sine stiftelser. [Litt.: Hamsun,
«L. O.^ (Bergen 1889); Sinding, «L, 0.» (1891).]
Oftedal, Sven (1844—1911), n.-amer. professor, foreg.s
broder, n. teol. kandidat 1871; 1873 teol. professor ved
Augsburg seminarium (s. d.) i Minneapolis. I 1890 deltog
O. i stiftelsen af den Forenede norsk-luth. kirke i Amerika
(s. d.), men traadte senere ud sammen med de saakaldte
«Augsburgs venner» og stiftede 1897 den Lutherske
frikirke. Han nedlagde lærergjerningen 1904, men bevarede
sin ledende stilling i samfundet til sin død. Som
nordmændenes repræsentant i Minneapolis’ kommunale liv
tog O. sig særlig af skole- og biblioteksvæsenet. Han var
skolekommissær i ti aar og skolekommissionens præsident
i fire aar. Da Minneapolis public library blev oprettet
1886, blev han af legislaturen valgt som en af
kommissionens medlemmer og var i ti aar dens formand.
Bibliotekets filialsystem blev planlagt af ham, ligesom han som
formand i skolestyret ordnede med høiskolevæsenet.
Ogam, se Oghamindskrifter.
Ogden [å’gddn], by i de Forenede stater, Utah, øst
besidder; kolonist i Australien;
sprelle, kave.
squaw © indianerkone, -kvinde,
squawcorn © mais,
squawroot © kræftrod.
squeak © pibe; sladre, sige,
røbe det; pib(en).
squeaker © piber,
squeal © pibe, hvine, skrige
(vedholdende); piben, skrig, hvin.
squeamish (e) kræsen, fin (paa
det), vanskelig; meget nøie,
ømfindtlig, nøieseende.
squeamishness @ kræsenhed,
finhed; ømfindtlighed.
squeeze (e) trykke, presse,
klemme ; kryste ; trænge, trykke
paa; tryk.
squeezer (ê) (en som) trykker,
trænger ; presse(verk).
squeezing @ tryk(ken), pres;
det udpressede, presserester.
squelch @ knuse, knase; kverke,
squelette ® m, skelet, benrad,
squelettique ® skelet .
squeteague (e) slags berggylte,
squib (e) sværmer, i fyrverkeri;
tale, fuld af hib til modparten,
satire; lidet spotte-, nidskrift; op-
sætte sværmere; satii’isere, stikle;
bides, mundhugges.
squid @ se cuttle fish,
squiggle (e) lade noget skvalpe
frem og tilbage i munden ; (amerik.)
vride sig, vrikke som en orm.
squill @ strandløg;
sjøgræs-hoppe; hvallus.
squillgee @ (sjøudtr.)
afsæt-ningsskuf (med læder).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
