Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Okavango ... - Ordbøgerne: S - staahei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1395
staalsætte—stab
bruges bl. a. i farverierne og kattuntrykkerierne. Af de
oksalsure salte, oksalaterne, kan merkes k 1 e s a 11,
der er en forbindelse af det sure kalisalt og fri o. og
anvendes bl. a. til borttagelse af rustflekker paa tøi.
Ammoniaksaltet anvendes i kemien til paavisning og
bestemmelse af kalcium. O. og de opløselige oksalater
er giftige.
Oksaziner kaldes en gruppe organiske farvestoffe,
der opstaar ved indvirkning af et amins
nitrosoforbindelse paa fenoler. Af o. kan merkes : meldolablaat,
nilblaat, muscarin og gallocyanin.
Oksefossen, flere steder forekommende navn paa
vandfald. Særlig nævnes: 1. O. i Tessa (50 m.), for tiden
(1911) 291 eff. hk., Vaage herred, Gudbrandsdalen. 2.
O. i Kvina, for tiden 430 eff. hk,, Kvinesdal herred, Lister
og Mandal amt.
Oksehoved, maal for flydende varer, mest vin eller
brændevin, i Norge 240 potter = 231.623 liter, i
Sverige 235.6 1., i tyske lande og Rusland fra ca. 200 til
250 1. Jfr. Barrique og Hogshead.
Oksehud. Tamhuder er huderne af husdyrene
(stute- og kviehuder), medens huderne af de halvvilde
eller vildtlevende benævnes vildthuder; disse kommer
fra Sydamerika, Ostindien, Australien og Kaplandet og
bærer navne som «mataderos», «saladeros», «campos» o.s.v.
Der skilles ogsaa mellem «sommerhuder» og «
vinterhuder» med længere haar (se Hude r).
Oksenø, se Yksenø.
Okser udgjør en stor gruppe af drøvtyggende klovdyr.
Den bestaar af tre slegter, nemlig egentlige okser, bøfler
og bisoner. De to sidste af disse er særskilt beskrevet
(s. d.). Af o. kan først merkes tamoksen (bos taurus),
der i mange racer er udbredt over hele verden. Det
tamme kvæg, idetmindste kvæget af europæisk afstamning,
nedstammer fra uroksen (bos primigeniiis), en meget
stor okseart, som levede vild paa mange steder i
Mellem-Europa i tidligere dage og sandsynligvis først i det 17
aarh. blev helt udryddet (i Polen). Et par andre vilde
oksearter, der ligeledes er uddød, nemlig bos frontosiis
og bos longifrons, har i forhistorisk tid muligens
ogsaa været stamfædre for visse af tamracerne. Andre
tamkvægracer, eksempelvis det indiske pukkelkvæg, der
er udbredt i Indien og Øst-Afrika, stammer vistnok fra
andre uddøde
vildoksearter.
De vilde o.
er i nutiden
kun at finde i
Asien. G a
u-ren (bosgaii-rus) er en
meget stor o.,
som lever i
Forindiens
jungel. Den
er sortbrun,
har hvide ben,
okkergul bug
og
udoverbøi-ede horn.
Bliver næsten 2
Oksaziner—Oksimer
1396
m. høi over ryggen, 3 m. lang. Gayal (bos frontalis)
findes halvtæmmet i Assam i Forindien. Er noget
mindre end gauren og har en paafaldende bred pande samt
noget bagoverrettede horn. Det er tvilsomt om gayal er
nogen særegen art og ikke bare en tæmmet efterkommer
af gauren. De vilde gayaler, som findes, har man villet
forklare som forvildede tam-gayaler. Ban ten g (bos
Banteng) ligner de europæiske o. noget mere end gauren
og bliver ikke saa stor. Den er vidt udbredt over de
tætte jungelskoge i Birma, Morinipus paa Java, Sumatra
og Borneo. Yakoksen (bos g r miniens) er en langbygget,
kraftig
okseart med langt,
brunsort
haar-lag, som næ
sten feier
jorden. Den
lever vild i
Gen tral-Asiens
høiere fjelde,
eksempelvis i
Tibet. En
mindre tam
afart bruges
til lastdyr. —
O.
forekommer i mange religioner, især i de orientalske, som
symbol paa styrke, og oksehorn anvendes som gudernes
hovedprydelse, ligesom enkelte guder fremstilles med
oksehoved (saaledes ægypternes Serapis, syrernes Baal).
I Ægypten dyrkedes enkelte o. som hellige dyr,
Apis (s. d.) var saaledeà inkarnationen af guden Osiris,
men almindelige o. var ikke hellige. I den jødiske
symbolik træffes o. ligeledes som sindbillede paa
guddommens styrke, forenet med løve, ørn og menneske
(engel) til kerubim; det er assyrisk-babyloniske
skulpturfremstillinger, som vel ligger til grund for denne symbolik,
der senere overførtes i den kristelige religion, hvor o.
særlig anvendes som evangelistsymbol for Markus.
Desuden symboliserer o. Kristi offerdød, samt betegner villigt
arbeide.
Oksetunge (anchusa officinalis), en ca. 50 cm. høi
plante af de rubladedes familie. Blomsterne er mørkt
fiolette, tilsidst noget blaalige med fløielsagtig glans. I
Norge alm. som ugræs i akre i det sydlige af landet.
Oksetungesop (fistuUna hepaiica) er en til
pore-soppenes familie hørende og paa eketrær snyltende sop;
den er en af vore største soppe. Fundet især i Jarlsberg.
Den har tungeform, er ovenpaa mørkebrunrød, paa
undersiden lyserød, har et saftigt, blødende kjød, kan
veie 5 — 6 kg. og blive 30—40 cm. lang. Kan spises, men
smager meget syrlig. Det eiendommeligste ved denne
sop er dens melkesaftførende celler og dens to slags
formeringsorganer. Inde i porerne paa undersiden dannes
de vanlige basidiesporer, men inde i kjødet dannes de
ikke almindelige hvilesporer (chlamydosporer) af samme
slags som bakteriernes sporer. Medens de førStB kan
udbredes med vinden, frigjøres de andre først, naar
soppen raadner.
Oksïmer kaldes i den organiske kemi forbindelser,
der opstaar ved indvirkning af hydroksylamin paa alde-
Okser: Tam vakokse (bos grunnieiis).
Okser: Ung gaur (bos gaurus).
Staal sætte — ® stählen — (e)
Steel — (D tremper.
staaltraad — (t) Stahldraht m
— (e) (iron-)wire — ® fil (m) d’acier.
Staat ® m, stat; (pl) stænder;
stas, pragt.
Staatenbund ® m,
statsforbund.
Staatenrecht ® n, folkeret.
staatlich ® politisk, offentlig.
Staatsangehörig (t) m,
under-saat.
Staatsangehörigkeit® f,
indfødsret, borgerret.
Staatsanwalt ® m, offentlig
sagfører.
Staatsexamen ® n, -priifung
f, embedseksamen.
Staatshandbuch ® n,
statskalender.
Staatshaushaltetat ® m,
statsbudget.
[-Staatsschuldentilgungs-kasse-]
{+Staatsschuldentilgungs-
kasse+} ® f, statsgjældskontorr
Staatsstreich ® m, statskup.
Staatswagen ® m, stas-,
gallavogn.
Staatswirren ® pi,
uroligheder i staten.
Staatswirtschaft ® f,
stats-husholdning, statsøkonomi.
staatswirtschaftlich ® stats
økonomisk.
stab — ® Stab m — ©staff —
® état-maj or m.
Stab ® m, stav, stok, kjep ;
stang, liste; (mil.) stab; ring.
stab (e) stikke (ihjel);
gjennem-bore; (fig.) angribe lumskelig, an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
