Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olsen ... - Ordbøgerne: S - stammerer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1423
stampede—stance
dukusj og Vest-Turkestan. Om sine reiser har han
skrevet: «Through Pamir> (London 1904, d. udg. 1906) og
desuden endel videnskabelige afhandlinger. Blev i 1909
professor ved Kbh.s universitet.
Olufsen, Oluf Christian (1764—1827), d. økonom
og forf.; 1815 prof. i statsøkonomi. Blandt hans
videnskabelige arbeider kan nævnes «Grundtræk af den
praktiske statsøkonomi». Paa det skjønlitterære omraade
skylder O. komedien «Gulddaasen» (1793) sit ry, der
indtager en isoleret og fremtrædende stilling i dansk
komediedigtning mellem Holberg og Heiberg. Der er forøvrigt
reist tvil om, hvorvidt O. er «Gulddaasens» forf. Man
har villet tillægge digteren Christian Hertz (1764—1812)
forfatterskabet og bl. a. søgt en begrundelse herfor i, at
O.s øvrige dramatiske produktion er fuldstændig
værdiløs. Det sandsynligste er dog, at O. er forf. [Litt.:
H. Schwanenflûgel, «Ude og hjemme» (1878); C. Behrens,
«Forfatterskabet til «Gulddaasen^» (1892).]
Olympia i landskabet Elis, vestlig paa Peloponnes,
med den bekjendte store, med templer og
idrætsbyg-ninger smykkede festplads, hvor de olympiske lege (s. d.)
afholdtes. Selve pladsen, som var viet Zeus, kaldtes
Actis, og var det helligste sted paa græsk jord. Den laa
ved elven Kladeos’ udløb i den større Peneios, ca. 200 X
175 m. stor. Omtrent midt paa pladsen laa det gamle
Zeusalter, lidt sydligere det store tempel for Zeus, bygget
af kalksten med marmorstuk og smykket med et af
verdens underverker, Fidias’ mægtige guldelfenbensstatue
af Zeus; nordligere det mindre Heratempel, hvori
Praxiteles’ Hermes var opstillet. I ældre tid opstilledes her
Kypselos’ skrin (se Ky ps el os). Det var det ældste
bevarede græske tempel og gaar mindst tilbage til 8—7
aarh. f. Kr. Om disse to hovedhelligdomme grupperede
sig dels andre, som Metroon for Rhea (Kybele) og Pelops
viede grund, dels en række skatkamre for votivgaver
samt de talrige bygninger for udøvelse af idræt og til
ophold for deltagerne, presterne, staternes sendemænd
o. s. V. Statuer af bronce og marmor fandtes i rig mængde.
Da de olympiske lege stansedes 394 e. Kr., tabte stedet
sin betydning; bygningerne forfaldt og plyndredes.
Jord-skjælv, jordskred og oversvømmelser dækkede
efter-hvert det hele med sand- og grusmasser. Udgravninger
er foretaget 1829—30 og 1874—81 med rigt udbytte.
Olympiade (græ.), et tidsrum af 4 aar, eg. den tid,
der hengik mellem hver gang, man holdt olympiske lege;
denne tidsregning, der gik fra juli 776 f. Kr. og
fortsattes til 394 e. Kr., anvendtes først af historikeren
Timaios (ca. 260 f. Kr.).
Olympias (d. 316), makedonisk dronning, datter af
en konge i Epirus, egtede Filip II og fødte ham sønnen
Alexander den store, blev siden forstødt og beskyldtes
for at have del i Filips mord. Efter Alexanders død
opholdt hun sig 319—16 i Makedonien, men dræbtes af
Kassandros’ soldater.
Oly’mpiske lege er de festlige idrætskampe, som i
oldtiden afholdtes i Olympia (s. d.). Deres begyndelse
ligger i forhistorisk tid. Fra 776 begyndte man at
opskrive navnene paa seiervinderne (se 01 y m p i a d e). Legene
stansedes 394 e. Kr. ved et edikt af keiser Theodosius.
Grundlæggelsen tilskreves Herakles. I historisk tid
afholdtes de regelmæssig hvert fjerde aar, i fem dage, ved
Olufsen—Oman
1424
fuldmaane efter sommersolhverv. Lederne var mænd
fra Elis, hellanediker, deltagerne græske borgere fra alle
stater; af kvinder kunde kun Demeters prestinde være
tilstede som tilskuer, derimod alle frie græske mænd.
Ældst af idrætterne var hurtigløb 200 m. ( ~ 1 stadie),
724 indførtes dobbeltløb, 720 udholdenhedsløb (27 stadier
:=r 4\/2 km.), 708 pentatlon (femkamp: spring, diskoskast,
spydkast, løb og brydning). Ved alle de legemlige
idrætter lagdes stor vegt paa holdning og form. Fra 15
olympiade var deltagerne nøgne; indtil da havde de baaret
lændeklæde. Musiske veddekampe fattedes, derimod
indførtes fra 680 og senere forskjellige former af hesteløb
(hippiske kampe), med vogn eller i ridt. Prisen var fra
7 aarh., ifølge et orakelsvar, alene en ærespris, en
olivenkrans, men den seirende nød i og udenfor sin hjemstavn
stor ære. Til forskjellig tid optraadte i Olympia ogsaa
fremragende mænd, som ønskede at faa den her
samlede menneskemængde i tale. Festen var et
samlings-tegn for hele Hellas, og i sin velmagt var den af sjelden
renhed og glans.
Oly’mpos (nu Elymbos) er oldtidens navn paa det
mægtige bjerg (2973 m.), der begrænser Thessalien mod
nord, mod Makedonien. Her tænkte man sig gudernes
bolig, idet man snart forestillede sig dem paa selve
bjergets top, snart over denne, eller at O. ihvertfald var et
sted paa jorden, som de særlig yndede. I «Odysseen»
findes den forestilling udtrykt, at bjergets top rager op
over skyerne, hvor sne og regnskyl ikke findes.
Oly’nthos, græ. by paa Chalkidike, 480 erobret af
perserne, siden hovedet for et forbund af halvøens byer.
I 4 aarh. blev den angrebet af Filip af Makedonien og,
da athenienserne, trods Demosthenes’ olynthiske taler,
ikke vilde hjælpe den, erobret og ødelagt 348.
Omaha [omdha], by i de Forenede stater, den største
by i Nebraska, ved vestbredden af Missouri; 124 096 indb.
(1910). Stort jernbaneknudepunkt; flere broer forbinder
byen med den ret overforliggende by Council Bluffs. I
Syd-O., som grænser ind til O. i syd, er der vældige
slagterier, som bare staar tilbage for dem i Chicago
og Kansas City.
Omaijäder, arabisk dynasti, som i henved 100 aar
(661—750 e. Kr.) indehavde kalifatet. Dynastiets
grundlægger var Muavija (661—680), tidligere statholder over
Syrien. Hans efterfølgere var Jezid I, Muavija II, Met van I,
Abdulmalik, Valid L Sulaiman, Omar II, Jezid II, Hisham,
Valid II, Jezid III, Ibrahim, Mervan II. Foruden
grundlæggeren udmerkede sig som fremragende herskere navnlig
Abdulmalik og Hisham. Under O. blev landomraadet
stadig udvidet; sluttelig rak det fra den Arabiske bugt
indtil Atlanterhavet. Men parallelt med denne fremgang
i det ydre gik i rigets indre forfald og stadig tiltagende
forvirring, især som følge af den propaganda, der blev
drevet af tilhængerne af Muhammeds svigersøn Ali (s. d.)
og dennes efterkommere (jfr. Shi’iter, bd. IV, sp. 588 f.).
Det endte med at O. blev styrtet og efterfulgt af
Abba-siderne (s. d.).
Oman, en uafhængig araberstat (sultanat) paa
sydøstkysten af Arabien langs den Persiske bugt og
Omanbugten, med en kystlinje af 1600 km.; størrelsen er
ubestemt (100—200 000 km.^), folketallet ligeledes (kanske
mill.). Indenfor kysten er der vældige fjelde (optil
per; stamping mill; (staa i s.) be
at a stand(-still) - ® moulin (m)
à pilons ; (staa i s., om trær) «ne
pas croître; (fig.) languir; dormir;
ne pas avancer.
Stampede © vild flugt, panik,
pludselig skræk; adsprede,
skræmme, jage paa vild flugt.
stamper — ® Stössel, Stösser,
Stempel m, Stampfe f - (e)
stamper - ® pilon m.
stamper @ stampe, pukverk.
Stampfe ® f, brolæggerjomfru;
rambuk; stampe(jern); støder.
stampfen ® stampe, trampe,
støde.
Stampfmühle ® f,
stampemølle.
Stampf see ® f, næsesjø.
stamping © stampen;
(ind)-stempling. S. mill pukverk.
stampning — (g) Stampfen,
Stessen n — stamping; (tilsjøs)
pitching - (f) battage; pilonnage;
(tilsjøs) tangage m.
Stampnote en af toldvæsenet
paategnet angivelse til udførsel,
stamp-office @ stempelkontor,
stamp-paper @ stemplet papir.
stamp-works © pukverk.
stamtavle — (g Stammtafel f
— © genealogical table - (f) table
(f) généalogique.
stamtræ — ® Stammbaum m
— © pedigree, genealogical tree
-(^ arbre (m) généalogique.
Stance © (skotsk) sted, stade,
stilling.
stance (f) f, stanze.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
