Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Optakt ... - Ordbøgerne: S - stationary ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1449
Optakt kaldes den lette taktdel, hvormed et
musikstykke ofte begynder, men omfatter i virkeligheden
enhver let taktdel (arsis). Ordet stammer fra den maade,
dirigenten i almindelighed slaar takt paa.
Opta’nter, se Option.
O’ptativ (gramm.), ønskemaade; ofte sammenblandet
med konjunktiv (s. d.).
Optisk, den del af fysiken, som omhandler
lysfænomenerne (se Lys og Fysik). O. inddeles i geometrisk
o., som behandler lysets udbredelse i retlinjede straaler,
lysmaaling, regelmæssig refleksion og brydning med
anvendelse paa speil, prismer og linser, og fysikalsk o.,
som behandler legemers naturlige farver, principerne for
spektralanalysen, lysets emission og absorption,
fluorescens, fosforescens, lysets kemiske virkninger samt
interferens, polarisation og dobbeltbrydning. De sidstnævnte
afsnit benævnes ogsaa teoretisk o., fordi beskrivelsen
bygger paa antagelser om lysets natur. Fysiologisk o.
handler om synet, anvendt o. om optiske instrumenter
(briller, mikroskop, kikkert o. s. v.). O. bruges ogsaa
undertiden som betegnelse for de optiske dele af et
apparat, f. eks. ved et fyrtaarn eller fotografiapparat.
Optiker kaldes den, der forfærdiger optiske
instrumenter.
Optimater (lat.), i det gamle Rom oprindelig de bedste,
patrioterne, derfor d. s. s, aristokraterne, de, der holder
paa nobiles (s. d.) som statens styrere, modsat populäres,
demokratiets forkjæmpere.
Optimi’sme kaldes den tro, at det gode har
over-vegten i tilværelsen, at verden i det hele er den bedst
mulige verden, og det af en saadan tro farvede livssyn.
Denne anskuelse forfegtes f. eks. af Leibniz i hans
«The-odicé». Den modsatte anskuelse, der finder mere lidelse
end glæde i verden, kaldes pessimisme. Dens mest
bekjendte repræsentant i filosofien er Schopenhauer,
blandt digtere Byron.
Optïmus Maximus (forkortet O. M.) (lat.), «den bedste
og største»^ tilnavn til Jupiter (s. d.).
Option, eg. valg, er en af folkeretten anerkjendt ret
for en afstaaet landsdels indvaanere til inden en vis frist
at bestemme, om de vil beholde sin gamle statsborgerret
eller optages som borgere i det nye statssamfund. O
p-tanterne (de som opterer for det tidligere hjemland)
kan udvises, men behøver ikke afstaa sin jord. Se f. eks.
Pragerfredens art 19 om de danske syd-slesvigeres o.s-ret.
Denne bestemmelse har givet anledning til stor strid,
især om optantbørnenes retsstilhng; denne ordnedes
ved tillægskonvention af 11 jan. 1907, hvorved Preussen
paa visse nærmere vilkaar forpligtede sig til at anerkjende
optantbørnene som preussiske borgere.
Optisk, som angaar lys, syn, øie; o, akse, se Akse, 3.
Optisk aktivitet kaldes den egenskab hos flydende og
opløste stoff’e, navnlig organiske, at de dreier polariseret
lys. O. a. forekommer ofte ved de i plante- og
dyreorganismen dannede stoffe, som kulhydrater, f. eks.
stivelse, dekstrin og sukkerarter, ved terpener, alkaloider,
eggehvidestoffe og syrer, som vinsyre og melkesyre. Efter
Le Bel og van’t Hoffs teori skyldes o. a. en asymmetrisk
anordning af atomerne inden stoffets molekyl (se
Stereokemi). Man har ogsaa kunstig fremstillet talrige optisk
aktive stoffe.
Optisk bedrag.
Optakt—Opvarmningsanlæg 1450
stationary—statist
Optisk bedrag fremkommer efter den regel, at
tydelige forskjelligheder synes større end lidet tydelige af
samme størrelse. Et kvadrat, som er inddelt ved linjer
parallele med grundlinjen, synes at have større høide end
bredde ; en ret vinkel, som er delt, synes ved siden af en
anden udelt ret vinkel
større end denne; et
værelse synes mindre, naar
det er tomt, end naar
det er møbleret. Se fig.,
hvor de tykke linjer ikke
synes at være parallele,
hvilket de er. I andre
tilfælde opstaar o. b. som
følge af bevægelse. Ser
man gjennem vinduet
paa et jernbanetog i fart
ud over en flad mark,
skrider billederne af de nærmeste partier af marken
hurtigere over øiets nethinde end de fjernere
gjen-standes billeder. Fladen synes derfor at dreie sig
omkring et punkt langt borte. (Jfr. Entoptiske
fænomener og Irradiation.)
Optiske glas, se Glas (bd. III, sp. 1015). (Jfr.
Disper-si o n og A k r o m a t i s k.)
Optisk instrument, ethvert instrument, som tjener
til at forhøie øiets synsevne, saaledes briller, lupe,
mikroskop, kikkert, lægernes øiespeil o. s. v.
Optisk midtpunkt i en linse (s. d.) er et punkt, som
udmerker sig ved, at enhver lysstraale gjennem samme ikke
forandrer retning ved at passere gjennem linsen. Det o. m.
ligger inde i linsen ved bikonveks og bikonkav linse,
i toppen af den krumme flade ved plankonveks og
plankonkav og udenfor linsen paa den side, som har sterkest
krumning, ved meniskerne.
Optisk telegraf, se Telegraf.
Optometer, instrument til at maale
akkommodations-bredden, d. e. afstanden mellem øiets fjernpunkt og
nærpunkt, mellem den største og den mindste afstand, hvori
øiet kan se tydelig. Bruges nu sjelden af øienlægerne.
Opule’nt (lat.), rig, som lever i overflod; o pu le’n s,
rigdom, overflod.
Opu’ntia, artrig kaktusslegt. Stammen er
sammensat af bladagtige, sammentrykte eller trinde led, som er
besat med talrige, ofte løstsiddende og sterkt stikkende
torne. De rødlige eller gule blomster fremkommer
I enkeltvis i leddenes spids eller rand. Frugten er et gult,
I rødt eller hvidt, tornet bær, som er spiseligt. Ga. 150
I arter i Nord- og Sydamerika, hvor de kan forekomme
I i stor mængde. Flere arter er vertplanter for
coche-I nilleskjoldlusen. I de sydlige lande plantes visse arter
I til hegn. Nogle arter er ogsaa dyrket som prydplanter
I for de vakre blomsters skyld. Se forøvrigt Indiske
I figener og Kaktusfamilien.
I Opus (lat.), arbeide, verk; flertal opera; diminutiv
I opusculum (flert. opuscula), mindre arbeide el. skrift.
I Komponister numererer sine verker med o.-tal, op. 1,
I op. 2 o. s. V., enten efter tiden for offentliggjørelsen eller
j efter verkernes strengt kronologiske rækkefølge,
j Opvarmningsanlæg. Ved centrale o. overføres varmen
I fra det centrale ildsted til de forskjellige lokaler ved
stationary stationnaire
© stationær, stillestaaende ; som
staar stille, ikke gjør fremskridt,
(navire) s. ® m, stations-,
vagtskib.
Station-bill (e) rulle,
stationer @ boghandler;
papirhandler. flying s. vandrende
visesælger.
stationere — (t) stationieren —
© station — (f) poster; (være s.t)
stationner.
stationery (e) skrivesager,
-materialer.
station-list © (skyt)rulle.
station-master ©
stationsmester.
stationnement (f) m,
stationering, holden (med vogne).
stationner (f) holde, have
holdeplads, stade; være stationeret.
Station-pointer ©
stedbestemmer.
stationsmester - ® Bahnhof
Verwalter, Stationsvorsteher,
-mei-ster m — @ station-master — (f)
chef (m) de gare.
Stationær — (t) stationär — ©
stationary - (f) stationnaire.
Statique (î) statisk; statik,
lige-vegtslære.
statisch (t) stædig,
statisk — (t) statisch - ©
static(al) — (D statique.
statist - ® Statist m - ©
mute, supernumerary,
processionman, walking gentleman — ®
figurant; comparse m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
