Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ornitologiske stationer ... - Ordbøgerne: S - Stehleiter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1479
Orsini—Oruro
1480
steil-Steinschmatz
Orsïnî, rom. f3Tsteslegt, hvortil paverne Nikolaus III,
Benedikt XIII og Clemens XII hører, og som allerede
spillede stor rolle i middelalderen, da ætten især kjæmpede mod
Golonna’erne. — 1. Paola Giordano 0.(1541-85), hertug
af Bracciano, var 1566 fører for de pavelige tropper, som
skulde forsvare Italiens kyster mod tyrkerne, 1571 stod han
i spidsen for det samlede italienske opbud. Da Sixtus V
besteg pavestolen, maatte O. flygte. — 2. Anna Maria,
fyrstinde O. (1643—1722), datter af den fr. prins de la
Tré-mouille, gift anden gang med hertug O. Bracciano (d. 1698).
Efter hans død blev hun overhofmesterinde for den spanske
konge Filip V.s unge dronning Marie Louise, over hvem hun
fik stor magt, saa at hun indirekte spillede en
overordentlig betydningsfuld rolle. Men med dronningens død 1714
ophørte hendes indflydelse, og Filip V’s anden gemalinde,
Elisabeth Farn ese, lod hende straks forvise fra Spanien.
Orsîni, Felice (1819—58), i tal. revolutionsmand, blev
sam deltager i oprørsforsøg 1844 dømt til livsvarig
galei-straf, men benaadet 1846. 1854 maatte han flygte til
England, hvor han levede som sproglærer, men stadig
stod i forbindelse med de italienske revolutionsmænd.
Til Napoleon III nærede O. et glødende had, idet han
ansaa ham for en fiende af Italiens frihed, og 14 jan.
1858 ledede han et bombeattentat mod keiseren,
hvorefter han straks blev grebet og kort efter henrettet. Før
attentatet havde O. skrevet et brev til Napoleon, hvori
han indtrængende opfordrede ham til at frigjøre Italien.
Orsk, Rusland, by i guv. Orenburg, ved Ors udløb i Ural
(dennes øverste knæ), 11000 indb. Tilberedning af skind.
Orsöva (Gammel-O ), Ungarn, landsby i komitatet
Krasso-Szorény, ved mundingen af Gserna i Donau (s. d.)
og ved jernbanen Budapest Donau—Rumænien, 4600 indb.
Nedenfor ligger i Donau øen Ada Kaleh eller Ny O. (s. d.).
Ort (eg. «kvart»), tysk og skandinavisk vegt- og
mynt-betegnelse med høist forskjellig værdi efter tid og sted.
I Norge var o, i det 18 aarh. betegnelse for 24 skilling,
som var V^ daler kurant og var den almindeligst
cirkulerende større mynt. Ved den i 1816 indførte
specie-myntfod sattes o, (24 sk.) til spd. Pa a Østlandet
kaldtes den oftest mark.
Ort kaldes af bergmændene en horisontal drift, som
ikke naar ud i dagen. (Se Grubedrift, bd. Ill, sp. 1194.)
Ortegel Cabo, forbjerg ved Spaniens nordvesthjorne,
provinsen Gorufia.
Orth, Johann, se Johan Nepomuk S a 1 v a t o r.
Orthez [årtæz], Frankrige, by i departementet Basses
Pyrénées, ved Gave de Pau og jernbanen Pau—Bayonne,
6000 indb.
Ortho, orto ... (græ.), i sammensætninger : ret. rigtig.
Jfr. K 1 i n o . . .
Ortho’ptera, se Retvingede.
Ortigueira [årtigei’ra] ((). de Santa Marta), Spanien,
by i provinsen Goruiia, ved mundingen af Nez a i bugten
Rio de Santa Marta, 18400 indb. Sjobadested og havn.
OrWt (allanit), monoklint krystalliserende mineral,
som har et lignende kemisk indhold som ep i dot (s.d.),
men med en del cerium, lantan og yttrium. O. har en
mørk, næsten begsort farve og forekommer paa mange
steder, saaledes f. eks. flere steder i Norge.
Ortleralperne, fjeldgruppe, hørende til Østalpernes
centralzone, syd for Vintschgau (Ovre Etschdal). Mellem
(fig., om parson) brusque — (f) à
pic; escarpé; raide.
Steil ® steiî, brat.
Steile — ® sich bäumen, in
die Höhe steigen, sich auf die
Hinterfüsse setzen — @rear; (fig )
Start - ® se cabrer.
steile se hjul, radbrække.
Steile (t)r, steilhed; stell flade,
skrent.
denne dal og Ovre Adda staar O. i sammenhæng med
Berninagruppen. Fjeldet Ortler (3902 m., besteget første
gang 1804), nær grænsehjørnet mellem Østerrige, Schweiz
og Italien, er de østerrigske Alpers høieste top. Vestenfor
denne løber kjøreveien over Stilfser Joch, Europas høieste
veipas (2760 m.) mellem Trafoi og Bormio. O. bestaar
af glimmerskifer. 70 jokler. Hovedstationer er Sulden
og Trafoi. _
Ortoamidosyrer kaldes i den organiske kemi
benzolderivater, der indeholder en amidogruppe og en fed
syres gruppe i ortostilling (se Ortoforbindelser).
Mange o., saaledes orto-amido-fenyl-eddikesyre, danner
under vandafspaltning indre anhydrider, de saakaldte
la ktamer og lak ti m er.
Ortocerer (orthoceras), uddød gruppe af blækspruter,
staaende nær den nulevende nautilus, men med helt
rette, stavformede skaller. Af de talrige kamre, hvori
skallerne ved buede tvervægge var opløst, beboede dyret
kun det yderste, medens der gjennem de andre løb en
tynd streng, sifoen, omgivet af en meie eller mindre
fuldstændig kalkskede. O. hører til den palæozoiske tids
almindeligste fossiler, specielt blomstrede de i silurtiden.
En i alle skandinaviske siluromraader optrædende
under-silurisk kalksten er særlig rig paa disse fossiler og
benævnes derfor ortocerkalk.
Ortocërkalk, se O r t o c e r e r.
Ortodoksi (græ.), rettroenhed, streng fastholden ved
den især i et kirkeligt samfund gjældende lære.
Ortoforbindelser kaldes de af benzol afledede
forbindelser, der indeholder to atomer eller atom grupper,
der er knyttet til to saadanne af benzolkjernens
kulstofatomer, som indbyrdes er direkte forbundet.
Ortofo’rm, m-amido p-oksybenzoemetylester, G^H,.
NO3, er et fint hvidt pulver, der smelter ved 142 og
er tungt opløseligt i vand, men let opløseligt i alkohol.
Det anvendes meget som lokalt bedøvelsesmiddel.
Ortognät kaldes en menneskelig hovedskalle, hvor
kjæverne og deres tænder staar lodret. Findes særlig
hos de høiere menneskeracer. Smig. P r o gnat.
Ortografi (græ.), retskrivning.
Ortoklas, se Feldspat.
Ortopædi fgræ., opUoc, ret; Tiai&eia, opdragelse), den
del af lægekunsten, som behandler skjævhed eller
krumning i vekst og holdning af krop og lemmer. Saadanne
skjævheder eller feilstillinger kan bero paa medfødte feil
eller erhverves senere, særlig under opveksten, paa grund
af sygdom i led eller ben (rachit, tuberkulose o. s. v ),
lammelse eller svækkelse af muskler eller nerver (ved
difteri, poliomyelit), ensidige muskelanstrengelser o. s. v.
En rationel o. arbeider saa vidt som muligt ad fysiologisk
vei, søger at modarbeide feilstillingen eller stanse den
skjæve udvikling ved at ophæve dens aarsag eller
understotte naturens egne korrektionsbestræbelser ; den
forudsætter derfor et fuldstændigt kjendskab til legemets
mekaniske og fysiologiske forhold. Dens virkemidler er
dels gymnastik, massage, bad og elektricitet, dels
bandager og støtteapparater, dels operative kirurgiske
indgreb (se forovr. Kj øl stad, G. N., M e d i k o-m e k a n i s k
institut, S y g e g y m n a s t i k).
Orüro, Sydamerika, departement i republiken Bolivia;
49 538 km.2 med (1908) 99 854 indb.. Jigger paa Bolivias
steilen ® hæve sig steilt,
steilhed - ® Abschüssigkeit,
Schroffaeit f - @ steepness — ®
escarpement m; raideur f’.
Steilheit ® f, steilhed.
Stellung Ctj f, steil skrent.
Stein ® m, sten.
Steinadler ® m, kongeørn,
steinalt ® ældgammel.
Steinbutte ® f, pigvar.
steinern ® sten-, af sten, sten
haard.
Stein forel le ® f, bækørret.
Steingerolle ® n, grus, sten
brokker, ur.
Steingut ® n, stentøi; fajance
steinicht ® stenagtig,
steinig ® stenet, fuld af sten
steinigen ® stene.
Steinkauz® m, sten-, kirkeugle
Steinmarder (t) m, husmaar.
Steinmetz (t) m, stenhugger.
Steinmühle (t) f,
marmorsag-verk.
steinreich (t) grundrig.
Steinsarg ® m, sarkofag.
Steinschlag (t) m, -schutt m,
skjærver, puksten.
Stein schmatz, -schmätzer
® m, stenskvette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
