Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Otterøen ... - Ordbøgerne: S - Steven ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1505
langstrakte vande (Aaraksfjord, Sandnesfjord,
Byglandsfjord, Aardalsfjord m. fl.) og falder ved Kristiansand
i havet. I dens nedre løb benævnes den
Torridals-elven. O. danner en række betydelige vandfald,
hvoriblandt nævnes Syrtveitfoss, Gullandsfoss, Sundsfoss,
Paulefoss, Hunsfoss, Vigelandsfoss m. fl. Langs O, ligger
en række brug. Den opgives for tiden (1911) at
repræsentere 51 305 eff. hk. Gjennem O. blev der i tidsrummet
1901—05 nedfløtet gjennemsnitlig 31 500 tylvter tømmer
aarlig. O. er delvis reguleret. Forslag til yderligere
regulering foreligger.
Otterøen. 1. 143.17 km.^ stor, delvis skogklædt,
langstrakt 0, straks nordvest for Namsos, Fosnes herred,
Nordre Trondhjems amt. O., der har sin hovedretning
i retning s.ø. —n.v., begrænses mod syd af Namsenfjorden,
mod nord af Rødsundet og Sarviksundet og mod øst af
Lokkaren. Øen er bjergrig med høider paa mellem 4 og
500 m. (Tømmervikfjeld i den nordlige del er 445 m.).
Ved to lave, smale eid er øen opdelt i tre partier.
I 1900 1092 indb. — 2. 76.06 km.^ stor, bjergrig ø,
straks vest for Molde, Akerø herred, Romsdals amt.
0 , der har sin længdeudstrækning fra vest mod øst, er
ved Julsundet skilt fra fastlandet i øst. Opstadhorn i
sydøst er 750 m. Nord- og vestkysten er flad og
myr-lændt, forøvrigt er kysterne steile. I 1900 954 indb.
Ottesang, se Lau des.
Ottesen, Peter Martin Ragnar (1857—), n.
konsulatembedsmand, blev vicekonsul i Bordeaux 1897,
generalkonsul i Kobe 1901, vicekonsul i Cardiff 1904,
generalkonsul i London 1906 og siden 1909 i Genua.
O. var medlem af den departementale konsulatkomité
1904. I dagspressen har han fra tid til anden skrevet
om økonomiske og handelspolitiske spørsmaal.
Otte timers dag, se Arbeidstid.
Otting, tidligere norsk og dansk hulmaal = ^ s tønde.
1 o. smør i Danmark veier netto 14 kg.
Ottingkar, tidligere norsk og dansk kornmaal = ^ 8
skjæppe = 2^ 4 pot.
Otto, t.-rom. keisere. 1. O. I den store (912—73),
søn af Henrik I, hvem han fulgte som konge 936. Den
energiske og tapre mand arbeidede paa at hæve den kgl.
myndighed, holdt hertugerne i schak og udvidede riget
ved kampe med slaverne mod nord, Böhmen, ungarerne
og Danmark. 951 drog han til Italien og kronedes til
longobardernes konge; 962 kronedes han af paven som
rom. keiser, hvorved det t.-rom. rige grundedes. Han
besad aandelige interesser og styrkede geistligheden. —
2. O. II (955—83), søn af foreg., keiser 973—83, kronedes
allerede 967 som keiser, kjæmpede efter sin tronbestigelse
med Bayern, Frankrige og Danmark. Han var gift med
den græske prinsesse Theofano og søgte at udbrede sin
magt over det græske Syd-Italien, men blev slaaet af
araberne ved Capo di Colonne og døde kort efter. —
3. O. III (980 —1002), søn af foreg., keiser 983—1002, kom
paa tronen kun 3 aar gl., opdroges af Gerbert, var høit
begavet og kundskabsrig, grebes af den cluniacensiske
bevægelse for en kirkereform og nærede store tanker om
sit kald. Han beundrede det byzantinske keiserceremoniel
og indførte det i Tyskland. 999 indsatte han Gerbert som
pave (Sylvester II), maatte siden kjæmpe mod oprør i Rom
og døde kort efter. — 4. O. IV (ca. 1182—1218), søn af
Otterøen—Ottring 1506
Steven—stew-pot
Henrik Løve, opdroges ved Rikard Løvehjertes hof,
valgtes 1198 til keiser af welferne, men maatte kjæmpe med
Filip af Schwaben, indtil dennes mord 1208, hvorefter
O. kronedes 1209. Siden kom han i strid med paven,
banlystes og blev slaaet af Filip August 1214, hvorefter
Fredrik II fik magten.
Otto (1848—), konge i Bayern, anden søn af
Maxi-milian II, deltog i krigene 1866 og 1870—71, men blev
kort efter sindssyg og har længe været uhelbredelig.
Elter broderen Ludvig II besteg han tronen 1886 under
sin onkel Luitpolds regentskab.
Otto Barn (1204—52), hertug af
Braunschweig-Lüneburg, sønnesøn af Henrik Løve og søstersøn af Valdemar
Seier, arvede 1218 Braunschweig og Lüneburg, men mistede
dem under sin kamp for morbroderen, indtil han 1235
udsonede sig med keiseren og fik dem som hertugdømme.
Otto (1815—67), konge af Grækenland 1833—62, yngre
søn af Ludvig I af Bayern; designeredes mai 1832 af
stormagterne til konge, valgtes aug. s. a. af den græske
nationalforsamling og ankom til Nauplia jan. 1833. Tyske
raadgivere havde længe stor indflydelse; tvunget af en
revolution sep 1843 gav O. en fri forfatning, men uden
synderlig statsmandsdygtighed søgte han ved hjælp af
bestikkelser og intriger at bevare sit personlige
regimente. 1862 udbrød oprør rundt omkring, og 23 okt.
s. a. erklæredes O. afsat. Levede siden i Bamberg.
Otto, Harald (1865—), n. skuespiller og teaterchef,
stiftede 1890 det første norske teater i Chicago og
debuterede her i titelrollen i «Jeppe paa Bierget»; kom 1892
til Eldorado teater i Kra., i 1893 til det dengang
oprettede Karl Johans teater. Dannede 1896 et reisende norsk
teaterselskab og har siden 1902 ledet Centralteatret i Kra.
O. har et godt blik for den lettere og folkelige genre; som
skuespiller har han et jevnt, folkeligt humor og et godt
greb paa personfremstillingen. Blandt hans roller er
Mons Østmoe i «Fjeldeventyret» og bogtrykker Aslaksen
i «De unges forbund».
Ottokar II Prsemysl (1230—78), böhm. konge, vandt
1251 hertugdømmet Østerrige, blev 1253 konge af Böhmen
og vandt 1269 Kärnten og Krain. 1254—55 og 1267
—68 gjorde han korstog mod preusserne. Nød stor
anseelse og fremmede landet ved love og reformer; kom
i strid med Rudolf af Habsburg, blev’ 1276 erklæret i
rigets akt og mistede alle lande undtagen Böhmen og
Mähren; ^78 faldt han ved Dürnkrut.
Ottoman, tyrkisk løibænk uden ben. I det 18 aarh.
dukkede betegnelsen op i Europa og brugtes om
bekvemme og elegante liggesofaer i almindelighed.
Ottosen, Søren Johan (1859—1904), d. skolemand,
1893 inspektør ved Efterslegtselskabets skole. O. har
skrevet flere afhandlinger om det slesvigske spørsmaal.
Mest kjendt er han dog som forfatter af fortræffelige hist.
lærebøger, hvortil slutter sig den populære fremstilling af
«Vor historie» (3 bd., 1901—04). Det store verk
«Folkenes historie» (1901 ff.) blev planlagt og paabegyndt af 0.
Ottring (otteæring) er næst fembøringen den største
aabne raaseils fiskerbaad af gammelnorsk type, som
endnu bruges paa det nordlige Norges kyst,
hovedsagelig under torskefisket som linebaad, med fire eller fem
mands besætning, otte aarer, én mast rigget med et
rektangulært raaseil; 11—12 m. lang, omkring 2.5 m.
steven (t) m, stavn,
stevn se stavn.
stevne — (t) segeln, steuern —
@ head, stand, steer — ® courir,
cingler.
stevne (for retten osv.) — ®
vorladen, vor Gericht laden, eitleren;
(s. en for noget) gerichtlich
belangen - (e) summon, cite - (f)
citer, assigner, ajourner.
Stevne(møde) — (t) Stelldichein
n, Zusammenkunft f – (ë)
appointment, rendezvous, assignation —
(f) rendez-vous m, entrevue f;
(sportss.) meeting m.
Stevning — ® gerichtliche
Vorladung, Vorforderung, Citation
f - © summoning, citing - ®
citation, assignation f,
ajournement m.
stevningsmand — (t)
Vor-lader, Gerichtsbote m — ©
sum-moner, process-server — ®
huissier m.
Stew © koge, stue; badehus,
badstue; frikassé (kjød eller fisk),
stuing, b. in a s. være i vaande;
være fnvsende vred.
Steward © forvalter,
intendant ; økonom ; skatmester, kas-
serer, restauratør paa passagerskib,
s.’s mate opvarter, purser’s
s. proviantskriver. Lord High
S. hofmarskalk.
stewardess @ restauratrice,
stewardship @ forvaltning,
(be)styrelse; forvalter-,
intendant-stilling.
stew-pan @ kasserolle,
stew pot (e^ g ydf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
