Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paaskelilje ... - Ordbøgerne: S - stikke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1523
stikke-sti kl en
hvorpaa den unge p. begynder en levevis, der ligner
forældrenes. Visse hale-p. udvikler sig undertiden ikke
udover larvestadiet og opnaar i larveskikkelsen
forplantningsevne. Hos andre er forvandlingen ikke fuldstændig,
men visse af larveorganerne bibeholdes hele livet,
eksempelvis gjellerne. Hos enkelte, f. eks. kjæmpesalamanderne
i Japan, udvikles efter larvestadiet et gjellelaag, der
skjuler de blivende gjeller. P. er vidt udbredt i alle
jordstrøg med undtagelse af arktiske og antarktiske egne.
Sin største formrigdom opnaar de i tropiske og varmere
regioner. De inddeles i: 1. Springpadder, haleløse
p. med fuldstændig forvandling. 2. Halepadder,
hvorunder salamanderen og fiskepadden indgaar. De sidste
har ufuldstændig forvandling. 3. Ormepadder med
rudimentære øine og uden lemmer.
Paddington [pædiijidn], et af Londons smukkeste
kvarterer, ligger nord for Hyde park; 143 976 indb. (1901).
Paddock [pæddk], indhegnet løbegaard eller
græs-ningsplads, «kve». Bruges ogsaa om den plads, som er
forbeholdt hestene paa en veddeløbsbane.
Paderborn^ by i Preussen, regjeringsdistrikt Minden,
(Westfalen); 28 255 indb. (1909). P. har evangelisk og
6 katolske kirker, synagoge, gymnasium, teologisk
læreanstalt, presteseminar, realskole, nonnekloster,
blindeinstitut, glas-, sæbe-, tobaksfabriker, ølbryggerier,
brænderier og driver handel med frugt, kvæg og uld. I
nærheden den kvælstof holdige Ottiliekilde. I P. holdt Karl
den store i 777 den første rigsdag. 22 april 1604 indtog
biskop Theodor byen og berøvede den dens privilegier.
Fra 1614—1819 fandtes her et katolsk universitet.
Padere’wski, Ignaz (i860—), polsk koncertpianist,
direktør for konservatoriet i Warschau, elev af Kiel og
Urban i Berlin og Leschetizky i Wien, hvor han i 1887
optraadte for første gang. Senere har han paa sine
udstrakte koncertreiser, særlig i Amerika, faaet ry som en
af de allerførste virtuoser i nutiden. Han har
komponeret en trio, sonater for piano og for fiolin, en
pianokoncert og mange andre verker for piano, operaerne
;<Manru> og «Sakuntala», en symfoni m v.
Padi^shah (pers.), keiser, officiel titel paa den tyrk.
sultan.
Padova, se Padua.
Padrone (ital.), herre, mester, beskytter; skytshelgen;
grundeier.
Padùa (Padova). 1. Provins i det n.ø. Italien (Venetien),
grænser i nord til Vicenza og Treviso, i øst til Venezia,
Ï syd til Rovigo og i vest til Verona. 2141 km.^ med
494 323 indb. (1910). P. er, naar man undtager den
vestlige del, et fladt land, der gjennemstrømmes af en
mængde elve og kanaler. Den er næsten helt opdyrket,
og der avles hvede, ris, mais og frugter, kvægavlen og
skogbruget er lidet. P. deles i 8 distrikter: Gampo San
Pietro, Gittadella, Conselve, Este, Monselice, Montagnana,
Padova og Piove di Sacco. — 2. Hovedstad i provinsen,
ligger ved Bacchiglione, 35 km. vest for Venedig; 82 000
indb. P. har mange smukke pladser, hvoriblandt
Piazza Vittorio Emanuele med 82 statuer. Piazza delle
Erbe, Piazza del Santo. Af kirker kan nævnes
domkirken (1551—77), Sant’ Antonio (1256—1424) med det
prægtige Cappella del Santo og fresker af Mantegna,
Scuola del Santo med Tizians berømte fresker. P. har
Paddington—Paganïni
1524
universitet (1222) med 1385 studerende (1906), bibliotek
paa 123 000 bd. og en botanisk have, gymnasium, 2
tekniske skoler, har maskinfabrik, silkeindustri og driver
handel med kvæg, vin og olje. P. er sædet for en biskop
og en præfekt.
Paducah [pœdjûka], by i de Forenede stater,
Ken-tuck3’^, ved Tennessees munding i Ohio; 22 464 indb.
(1910). Industri- og handelsby, møller, whiskybrænderier,
tobakshandel.
Padus, oldtidsnavn paa elven Po.
Paër, Ferdinand (1771—1839), ital. komponist, var
i nogle aar keiseilig kapelmester i Paris og kapelmester
ved den italienske opera der, senere medlem af
akademiet og dirigent for den kongelige kammermusik, og nød
i det hele megen anseelse. Hans talrige operaer forsvandt
med Rossini. Skrev ogsaa megen musik af anden art.
PaësieHo, Giovanni (1741—1816), ital. komponist,
elev af konservatoriet San Orofrio i Neapel, var
efter-haanden kapelmester og inspektør for de to italienske
operaer i St. Petersburg, hofiiapelmester i Neapel, leder
af det keiserlige kapel i Paris. Han skrev over 100
operaer i buffostil, kirkemusik og en mængde
instrumentalmusik og regnedes blandt Italiens første mestre.
Paez [paés], José Antonio (1790—1873), præsident
i Venezuela 1830-38 og 1839—42; vandt flere seire i
frihedskrigen mod Spanien, især ved Garabobo 1821^ og
indtog Puerto Gabello 1823, hvorefter fristaten Golombia
dannedes. Skinsyg paa Bolivar blev P. leder af det
føderative parti og løsrev 1829 Venezuela, hvis præsident
han blev. 1846 diktator under kreolernes kamp med de
farvede, men blev forjaget af præsidenten iMonagas.
1860—61 præsident igjen med diktatorisk magt uden
dog at kunne bilægge partistridighederne.
Paflagonien, i oldtiden navn paa et bjerglandskab
i Lilleasien ved Sortehavet; den vigtigste by var Sinope.
Pagaj, aare med blad i begge ender.
Pagäni, Italien, by i prov. Salerno, ved jernbanen Neapel
-Salernoj 13 084 indb. (1901). Silke- og bomuldsindustri.
Paganini, Niccolo (1782-1840), den mest glimrende
af verdens fiolinmestre, var søn af en ubemidlet italiensk
kjøbmand og spillede
allerede tidlig offentlig,
især paa kirkekoncerter.
Hans natur var saa
egenartet og selvstændig, at
han helst gik sine egne
veie udenom lærerne. 16
aar gammel rømte han
hjemmefra og gav sig paa
vandring og spillede sin
fiolin bort i hazard, men
fik i foræring en
førsterangs Guarnerius, som nu
opbevares som
national-eiendom i Genua, hvor
han i nogen tid var
solovirtuos og lærer hos
hertugen. Af den
østerrig-ske keiser fik han titel
af kammervirtuos. P.,
der var bekjendt for sin
Niccolo Paganini.
(Efter tegning at Fr. Hahn.)
J|aa) dégoter; (naar det s.r ham)
quand ca lui prend; (i kortspil)
couper; ’ (skib) tirer, caler (onze
pieds osv.); (s. af) filer, se sauver,
s’échapper; (s. af mod) contraster
(avec); (s. bort) cacher; (s.frem)
percer, poindre, paraître; (s. i
einene) donner dans les yeux; (s. i
sjøen) mettre à, prendre la mer;
(hvori s.r det?) à quoi cela tient-
il?; (deri s.r det) voilà le hic; (s.
til sig) mettre dans la poctie,
empocher; (stikke ud) crever (les veux
à), (tømme) vider; (s. en ud)
évincer, supplanter, effacer, dégoter;
(s. under stolen) cacher, déguiser;
(der s.r noget under) il y a qc
là-dessous.
Stikke - (t) Stecken, Stikken m
— @ small, slender stick — (f)
bûchette f.
stikkelsbær - (t) Stachelbeere
f — (g gooseberry — ® groseille
(f) verte, à maquereau.
stikkelsbærbusk -©Stachel
beerstrauch, -busch m — (§
gooseberry bush - (g groseillier (m)
épineux.
stikken, stikking - (t)
Stechen, Stecken n — @ sticking osv.
— ® piqûres f pl ; picotement m ;
(smerte) élancements m pl.
Stikle (paa) - (t) sticheln,
spitzig sein - i^èj taunt, gibe (one)
— (?) brocarder, picoter, persifler.
Stiklen, stikleri - (t) Sticheln
n ; Stichelei, Anzüglichkeit f — (g
taunUng, gibing; gibe, taunt ~ ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
