Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paleario ... - Ordbøgerne: S - stilistisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1529
Paleario — Palestrina
1530
stilistisk-stille
Paleario, Aon i o (ca. 1500—70), ital. humanist, lærer
i retorik i Siena, Lucca og iMilano, blev 1567 fængslet
for kjetteri og 1570 brændt i Rom. Den ham tilskrevne
bog, «Del beneficio di Giesu Gristo crocifisso», stammer
fra benediktineren Benedetto fra Mantua. [Litt.: V.
Sommerfelt, «A. P. og bogen om Kristi velgjerning» (Kra. 1891}.]
Palembang, by i det sydøstlige af Sumatra, inde 1
landet ved Musielven; 50—60 000 indb., deraf flere tusen
kinesere og arabere og nogle hundrede europæere. B3"en
er for en stor del bygget paa pæle paa grund af elvens
oversvømmelser; af store stenbygninger findes bl. a. en
vakker moské. P. er hovedstad i et residentskab af
samme navn, som før var et mægtigt sultanat, der først
blev undertvunget i 1821.
Palencïa. 1. Provins i det nordlige Spanien, grænser
i nord til Santander, i øst til Burgos, i syd til Valladolid
og i vest til Leon; 8434 km.^ med 192 490 indb. (1901).
P. deles i syv distrikter. — 2. Hovedstad i provinsen,
ligger 720 m. o. h. ; 15 940 indb. (1900), er bispesæde, har
domkirke (14—16 aarh.), presteseminar, væveri og vinavl.
Paléologue [-ålå’g], Maurice (1859—), fr. forf. og
diplomat, ansat i udenrigsministeriet. Vakte
opmerksom-hed ved sine bøger om Vauvenargues og Alfred de Vigny.
1895 kom «Profils de femmes» og fra 1897—1904 de
anseede romaner: «Sur les mines», «Le Cilice », «La
cravache». Kulturhistorisk er hans «Rome. Notes
d’histoire et d’art».
Pale^rmo. 1. Provins paa Sicilien, grænser i nord til
det Toskanske hav, i øst til prov. Messina og Catania,
i syd til Caltanissetta og Girgenti, i vest til Trapani;
5047 km.^ med 778 143 indb. (1910). P. deles i fire
kredse: Cefalu, Corleone, P. og Termini Imerese. —
2. Hovedstad i prov. P , ligger paa nordkysten af Sicilien
mellem forbjergene Monte Pelegrino og Monte Gatalfano
i en frugtbar egn, der kaldes Gonca d’oro («det gyldne
muslingskal»); 276 329 indb. (1908). Ved de to paa
hinanden vinkelrette gader. Via Macqueda og Via Vittorio
Emanuele, deles byen i fire dele. P. har mange smukke
pladser (Piazza Pretoria med en stor brønd fra 1550,
Piazza Bologni med statue af Karl V og Piazza della
Rivoluzione med statue af byens skj^tsgud) og
promenader (langs stranden gaar den smukke Foro Italico,
Foro Giardino og Foro Garibaldi) og gamle porte (Porta
Felice, Porta Nuova). Af pragtbygninger kan nævnes
den normanniske domkirke (1169—85) med gravmæler
over keiserne Henrik VI og Fredrik II o. a-, kirkerne
La Martorana (1143), San Giovanni degli Fremiti (1132),
Santa Maria della Catena (1392), l’Olivella jesuitkirke
(1554—1683) og San Domenico (1458). Byen har et
kgl. slot med et observatorium, Torre Pisana, og det
berømte Capella Palatina (1132), raadhus og et storartet
hospital. Industrien er ikke betydelig og bestaar i
jernstøberier og fabrikation af maskiner, kemikalier,
silke-og bomuldsvarer. Byen har to havne, den gamle. La
Cala, er kun tilgjængelig for mindre skibe, medens den
nye, der ligger nord for byen ved foden af Monte
Pelegrino, er dybere; den har to fyrtaarne. I 1909 indløb
3850 skibe paa tilsammen 2 592 320 tons, heraf 14 norske
paa 14114 tons. Indførselen, der bestaar i korn, mel,
kul, mask ner, læder, silkevarer og kaffe, var i 1907
511 456 tons og udførselen, der bestaar i sydfrugter, vin,
olje, svovl og essenser, var i 1907 245 837 tons. Af
undervisningsanstalter har P. et universitet, stiftet 1805,
med 1235 studerende (1908), tre lyceer, fem tekniske
skoler, sjømandsskole, seminar, musikkonservatorium,
nationalmuseum, bibliotek (285 000 bind 1908), fire
teatre. P. har talrige velgjørenhedsanstalter, er sædet for
en præfekt, en erkebiskop, en kassations- og appelret,
et handelskammer, en generalkommando, har tysk,
schweizisk og østerrigsk konsul og norsk vicekonsul. —
P., det gamle Pan or m us, er anlagt af fønikerne, kom
senere under Karthago, indtil romerne 254 f. Kr. erobrede
byen. 831 kom den under saracenerne og 10 jan. 1072
bemægtigede normanneren Robert Guiscard sig byen;
kom 1266 under huset Anjou. Keiser Fredrik II blev
opdraget her og ligesom hans fader Henrik VI begravet
i P. 1282 begyndte den sicilianske vesper i P. P.
blevatter sædet for kongerne af Sicilien og senere for
den spanske vicekonge. Fra 1799—1815 residerede her
Ferdinand IV af Neapel. Opstandene 1820 og 1848
Palermo : Palazzo Reale (det kgl. slot).
mislykkedes, men først 30 mai 1860 blev byen befriet
af Garibaldi og siden har den tilhørt kongeriget Italien.
Palestrîna, eg. Giovanni P i e r 1 u i g i, kaldt P. efter
sin fødeby (ant. 1526—1594), den katolske kirkes største
komponist. Begyndte som organist og kapelmester hjemme,
men blev snart kaldt til Rom og virkede her først ved
Peterskirken, siden ved pavens kapel. Fjernet ved
intriger, fordi han ikke var prest, men endog var gift, fik
han imidlertid igjen opreisning, blev æreskomponist ved
pavens kapel og kapelmester ved Peterskirken. — Han
havde ogsaa forskjellige bestillinger som komponist,
koncertmester og studiedirektør. Et meget vigtigt afsnit i
hans liv var Tridentinerkoncilets krav paa revision af
kirkemusiken, idet P. her atter fik stillet den
kontra-punktistiske kunst paa sin rette plads som middel og
ikke som hovedsag. Den af Breitkopf & Härtel
foranstaltede udgave af P.s samlede verker i 33 bd. omfatter
99 messer, 139 motetter, lamentationer, hymner,
offer-torier, litanier, vespersalmer, madrigaler o. a. i et næsten
uoverskueligt antal. [Litt. : Monografier og biografier af
@ stylist, elegant writer - (f)
écri-A^ain m (qui a du style).
stilistisk - (g stilistisch - (e)
of style, of composition — (f) de,
du style.
Stilk - ® Stengel, Stiel m-(e)
stem, stalk - (f) queue f; (blads.)
pétiole; (blomsters.) pédoncule m.
Stilket - (t) gestielt, stengelig
— stalky, petiolate — (D péUolé;
pédonculé.
Still(e) ® stille, sagte, rolig,
taus. S.er Teilnehmer passiv
deltager, der S.e Freitag
langfredag
Still (g) stagge; berolige ; dæmpe,
stille.
Still (e) stille, taus. S.! (mil.)
giv agt!
Still (e) endnu, fremdeles; altid;
endda, endnu (ved komparativ);
ligefuldt, dog, alligevel.
Still (e) destillérkar,
brændevins-bjedel; brænderi; destillere, brænde.
stillads — ® Gerüst, Gestelin
— ^e) scaffoldiing) – ® échafaudage;
(buk) tréteau m.
stillation (f) f, drypping.
stillatitious (e) dryppende, fal-
dende draabevis; udtrukket,
destilleret.
still-birth (ej dødfødsel,
-født-hed.
still-born @ dødfødt.
Still-burn @ brænde ved
destillation.
Stille - ® still, ruhig — @
still, quiet, tranquil, hushed; (til
sjøs) calm ; (stille messe) low mass ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
