Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmyrapalme ... - Ordbøgerne: S - stimle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1539
Palæhaven—Palæstina
1540
stimulator Stinkt(h)ier
raad Christian Ancher; hans søn Bernt Anker gjorde P.
til et centrum for byens selskabsliv og skjænkede ved
testamente gaarden til offentligt brug. P. blev overdraget
kongen og den kongelige familie til bolig, tjente som
residens for prinserne Kristian August, Fredrik af
Hessen og Kristian Fredrik, derpaa for Karl Johan og
Oscar I, indtil han i 1849 tog det nyopførte kgl. slot i
benyttelse. P. var statliolderbolig i 1816—27 og var
ligeledes residens for vicekongen, kronprins Karl, 1855—57.
Indtil 1905 var F. stillet til disposition for enkelte høiere
hotfunktionærer.
Paläehaven, som Christian Ancher anlagde nedenfor
Palæet (s. d.) i Kra., synes allerede i 1760-aarene at have
været aaben for publikum, som her havde en yndet
promenade. Haven blev formindsket ved anlægget af
Palæbryggen i 1850-aarene; er nu offentligt parkanlæg.
Palæo . . . (græ.), i sammensætninger: gammel.
Palæofytologl, palæobotanik, læren om fortidens
planter, se Palæontologi.
Palæografl (græ. palaios, gammel, grafë^ skrift) kaldes
videnskaben om de forskjellige gamle skriftarter og hvad
dermed hænger sammen (skriveredskaber, skrivemateriale
o. 1.). Under hensyn til de anvendte skrifttegns
oprindelse faar man latinsk p., græsk p., orientalsk (koptisk,
arabisk, indisk) p. etc. Medens epigrafiken (s. d.)
be-skjæftiger sig med indskrifter, der er hugget ind paa
haardt materiale, har p., som har udviklet sig af
diplo-matiken (s. d.), til gjenstand skrift paa papyrus,
pergament, papir o. 1. Dog kommer for p. ogsaa i betragtning
optegnelser paa potteskaar (ostraka, især anvendt i
Ægypten og Grækenland), paa tynde metalplader, paa
vokstavler, desuden private, mere eller mindre tilfældig
indridsede inskriptioner paa husvægge (som man kan
se f. eks. i Pompeji), i fjeldsider o. 1. (saakaldte graffiti).
Af stor betydning for p. blev stiftelsen af det engelske
Palæographical society.
Palæoli^tisk (græ.), som hører til den ældre stenalder.
Palæontologi el. forsteningslære er læren om
fortidens d3Te- og planteliv. Læren om de fossile dyr
kaldes med et specialudtryk palæozoologi, om
planterne palæofytologi. P. er paa samme tid en
biologisk og en geologisk videnskab, idet den behandler
saavel de fossile organismers systematik og biologi som
deres udviklingshistorie, deres optræden i de forskjellige
geologiske lag. Herved er den en nødvendig
hjælpevidenskab for geologien. Allerede i oldtiden findes
forsteningerne omtalt og opfattet paa rigtig maade som rester
af dyr, medens gjennem middelalderen den anskuelse
var meget udbredt, at de var af uorganisk natur og
dannet ved et mystisk, saakaldt naturspil. Ind i den nyere
tid begyndte dog opfatningen af dem som døde
organismer at faa mere og mere fodfæste. Meget almindelig
var da troen paa, at de alle var omkommet ved
syndfloden. Fra den sidste del af det 18 aarh. begyndte
kjendskabet til forsteningerne at skyde fart og mere
moderne anskuelser at gjøre sig gjældende, særlig ved
Buf-fons, Lamarcks, Sowerbys, Brongniarts og Cuviers arbeider.
Dog havde man til langt ind i det 19 aarh.
eiendommelige, nu helt forladte meninger; bekjendt er Cuviers teori
om, at alt liv paa jorden gang paa gang blev udslukt
ved store katastrofer, og saa et nyt liv skabt. Først
efter Darwins fremtræden fik man en helt moderne
for-staaelse paa udviklingshistorisk grundlag. Nu er jo p.
en af udviklingslærens vigtigste støtter, I Norge er vore
kambrisk-siluriske afleiringers p. omkring midten af
forrige aarh. behandlet af professorerne M. Sars og Boeck,
senere af Kjerulf, særlig i 1880-aarene af Brøgger og sidst
af J. Kiær, som fra 1909 er udnævnt til prof. i p. Vore
kvartærafleiringers fauna er særlig studeret af M. Sars, i
senere tid af Brøgger og glacialgeologen P. A. Øyen o. fl.
Vore torvmyrers planterester er væsentlig studeret af
A. Blytt og J. Holmboe.
Palæotyper el. inkunabler («vuggetryk») kaldes de
ældste trykte bøger. Grænsen er i de forskjellige
bibliografier trukket ved aarene 1500, 1520, 1530, 1536 og
1550. Den sidste grænse har faaet en vis skandinavisk
hævd, fordi den er gjennemført i det Kgl. biblioteks
fortegnelse over danske p. I denne fortegnelse er
forøvrigt ogsaa optaget de p., som kan siges at berøre Norge,
saaledes især «Missale Nidrosiense» (Kbh. 1519) og
«Breviarium Nidrosiense» (Paris 1519). — De kjendte p. er
beskrevet i en række bibliografiske verker, hvoraf nogle
er nævnt under bibliografi (s. d.). Dertil kommer nu
som et uundværligt hjælpemiddel B. A. Peddie,
«Conspectus incunabulorum; an index catalogue of fifteenth
century hooks» (bd. I, 1910).
Palaeozöiske tid, palæozoicum, jordens oldtid, er
det ældste af de tre store tidsrum, hvori man deler den
gjennem fossiler kjendte del af jordens historie. Den
omfatter formationerne kambrium, silur, devon, karbon
og perm. De optrædende dyre- og planteformer tilhører
mest lavtstaaende grupper. De første hvirveldyr,
repræsenteret af eiendommelige fiske, indfinder sig i silur.
Palæozoologi, læren om fortidens dyr. (Se [-Palæontolog].)-] {+Palæ-
ontolog].)+}
Palæstina betegner opr. det af filisterne beboede
kystland, men navnet overførtes tidlig paa det indenfor
liggende Jødeland mellem havet og den syrisk-arabiske
ørken (fra 31—33° n. br.). P. er et kalkstensplateau;
fra nord til syd gaar en stor sænkning; mod nord
Libanondalen, mod øst Jordandalen, mod syd Arabadalen;
to større sjøer, Bahr Tabarîje (d. e. Gennesaret sjø) og
Bahr Lut (d. e. det Døde hav). De høiereliggende dele
bestaar af nøgent fjeld, da regnet forhindrer enhver
mulddannelse. Men i fjeldkløfter og dale er der
overordentlig frugtbart, hvor der er vand; Jordandalen er
uden kilder og derfor vegetationslos. Hvor ingen kilder
er, samler man regnvandet. Bjerglandet vest for Jordan
falder i to dele: det judæisk-samaritanske (høieste punkt
1027 m., herfra forbjerget Karmel mod n.v.) og det
galilæiske bjergland (Tabor 562 m., høieste punkt 1199 m.);
disse bjerglande er adskilt ved den frugtbare
Jizreel-slette. Ø^t-Jordanlandet deles ved Sheri’et-el meriâdire
(d. e. jarmuk) i to dele; i den nordlige med
Hermon-bjerget er der rester af vulkanske udbrud; det gamle
Basan bestaar saaledes af forvitret lava. Det sydlige
bjergland, det gamle Gilead, er skogrigt. Jordandalen
løber ca. 200 m. under havets overflade; de to sjøer
ligger endnu dybere. Klimaet er subtropisk med de to
aarstider: regntid og regnløs tid. 1 okt. kommer
«tidlig-regnet», i april «sildigregnet» (5 Mos. 11, 14).
Jordandalen har rent tropisk klima. — Planteveksten er den
stimulator (g ansporer, spore,
tilskynder.
Stimulere — ® stimulieren,
reizen — ® stimulate — (f)
stimuler.
Stimulieren ® stimulere,
anspore.
stimulus (e)«S:(f)m, stimulans,
pirringsmiddel ; (e) ogs. spore,
drivfjær.
sting - ® Stich m. Stechen n
— @ stitch — (D point m (de côté).
Sting@ brod; bid, stik; stikke,
brænde; (fig.) saare, pine; ramme,
bide, træffe.
Sting-bull @ fjæsing (fisk),
stinginess © karrighed,
gnieragtighed.
Stinging-nettle @
brænde-nesle.
stingless @ brodløs, uden brod.
stingo © (vulg.) gammelt øl;
sterkt.
stingray © pigrokke,
stingsild se stikling,
stingy © I stikkende, skarp,
bidende.
stingy © II karrig, gnieragtig,
gjerrig
stink © stinke; stank.
stinkdyr - (t) Stinktier n —
© skunk, zoril - © mofette f.
Stinke — ® stinken - © stink;
(s.nde) ogs. fetid - (f) puer, sentir
mauvais; (s.nde) ogs. infect, fétide.
Stinken ® stinke, lugte,
stinkicht, stinkig® stinkende.
Stinkkäfer (t) m, pragtbille.
Stinkratz ® m, ilder.
Stinkt(h)ier ® n, stinkdyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
