Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæstra ... - Ordbøgerne: S - Stinktopf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1543
Panama— Panamakanalen
1544
stipulere—stirrup-cup
Panama, republik i Mellemamerika, mellem Columbia
i øst og Costarica i vest, Stillehavet i syd og
Atlanterhavet (det Karaibiske hav) i nord; 87 480 km/^ med
omtr. 450 000 indb. P. er et fjeldland, i hele sin vestlige
del fyldt af høie vulkaner (optil 3500 m. høie). Omtrent
paa midten er det lave Panamaeid, som paa det smaleste
bare er 55 km. bredt, og hvor der er et skar i fjeldene,
bare 82 m. høit. Befolkningen bestaar af mestitser,
mulatter, indianere og negre (omtr. 45 000) samt 3000 —
4000 kinesere; af europæere er der kanske 20 000.
Folkeoplysningen er meget daarlig, men staten gjør
anstrengelser for at bedre den, og 18 000 børn gaar nu i
skole; et universitet er ogsaa under oprettelse. Folket
lever af jordbrug og dyrker frugt (bananer etc., som
udføres, navnlig til de Forenede stater), kaffe, kakao,
kaut-schuk, sukker, tobak o. s. v. Landet er rigt paa ertser,
men de udnyttes ikke. Udførselen havde i 1909 en værdi
af 5\2 mill, kr., indførselen 31^/2 mill, kr.; mest handel
med de Forenede stater, England og Tyskland. Der
er en jernbanelinje, som forbinder Colon og P.; den
tilhører kanalselskabet og er 75 km. lang. Hovedstaden
er P. (s. d.). Budgettet viser (1909) en indtægt af omtr.
10^/4 mill. kr. Der er ingen udgifter til hær og tlaade,
og landet har ingen statsgjæld, eier tvertimod en kapital
paa 28 mill, kr., anbragt i de Forenede stater. Det
styres af en præsident, valgt paa fire aar, og et
deputeretkammer paa 28 medlemmer. — P. var før et departement
af Columbia, men da Columbias regjering ved sine
overdrevne fordringer truede med at ødelægge hele den
amerikanske kanal plan, proklamerede P. sig (paa
foranledning af de Forenede stater) som uafhængig stat
4 nov. 1903 og blev straks anerkjendt af de Forenede
stater, som forhindrede Columbia i at slaa opstanden i
den oprørske provins ned. De Forenede stater indgik
en traktat med P. om afstaaelsen af land langs den
projekterede kanal. (Om denne se Panamakanalen.)
Panama, hovedstad i republiken P., ligger ved
Stillehavet (P.-bugten) ved endepunktet for jernbanen over
P.-eidet. Skal nu have omtr. 30 000 indb., hvoraf
halvparten er udlændinger. Gaderne er trange og krogede,
og byen var før et arnested for gal feber og malaria, men
disse sygdomme er nu ved amerikanernes anstrengelser
udryddet. Endepunktet af kanalen ligger ved Balboa, 4 km.
V. f. P. P. blev grundet 1519 og er den ældste europ. by
paa det amer. fastland. Blev i 1671 ødelagt af
filibusti-ere. men ijjjen opbygget nogle km. fra sin forrige plads.
Panamabark, d. s. s. kvillajabark.
Panamäkanalen. Allerede saa tidUg som i
begyndelsen af 16 aarh. fremsattes tanken om at gjennemgrave det
forholdsvis smale eid, der forbinder Nord- og Sydamerika.
Senere har tanken gang efter gang været gjenstand for
overveielse, men først i 1880-aarene blev der igangsat
større arbeider i den hensigt at faa dette kjæmpeverk
udført. Det var da efter initiativ af Suezkanalens
be-kjendte bygmester Ferdinand de Lesseps, at man skred
til arbeidets begyndelse, efterat grundige undersøgelser
havde ført til det resultat, at en kanal ved Panama var
at foretrække for en ved Nicaragua, uagtet dette sidste
alternativ havde flere vegtige røster for sig. Lesseps’ opr.
plan gik ud paa at udgrave en niveaukanal paa et sted,
hvor eidet er 75 km. bredt, og omkostningerne herved
beregnedes først til 843 mill, francs. Kanalen tænktes
dog forsynet med en enkelt sluse paa grund af, at der
er betydelig større forskjel i tidevandet paa Panamasiden
end ved Atlanterhavskysten. (Om det franske syndikats
befatning med P., anvendelsen af 1400 mill, francs til
arbeidet uden at faa udført mere end en ringe del og
de skandaler, som udviklede sig i den anledning, se art.
Lesseps.) Efterat det Lesseps’ske selskab havde falleret
i 1888, blev kanalarbeidet i 1894 overtaget af et nyt
fransk selskab^ som planlagde kanalen som en
slusekanal med høieste vandspeil 32—40 m. over havfladen.
I dette selskabs koncessionsvilkaar bestemtes, at kanalen
skulde være færdig senest 1910. — Det blev imidlertid
ikke franskmændene, som kom til at udføre arbeidet, idet
de Forenede stater, som under den spansk-amerikanske
krig fik erfaring for kanalens militære betydning, kjøbte
det franske selskabs rettigheder for en sum af $ 40 mill.
Af republiken Panama, som nogen tid i forveien havde
erklæret sig som uafhængig stat, erhvervede de Forenede
stater i 1903 som stedsevarende besiddelse en 16 km. bred
zone langs kanalen paa betingelse af, at denne skulde
bygges under staternes kontrol og under forudsætning af, at
kanalen skulde være neutral og aaben for verdenshandelen.
Ciilehraskjæringen og Köhierdomen i samme maalestok.
Som vederlag herfor bestemtes en kontant sum af $ 10 mill,
og en aarlig afgift af $ 250 000. En sagkyndig
amerikansk kommission af 1904 anbefalede omtrent enstemmig
P. bygget som slusekanal, medens en anden kommission
bestaaende af saavel amerikanske som europæiske
sagkyndige holdt paa en niveaukanal. Præsident og senat
valgte dog en slusekanal, og hermed var en saadan
besluttet. — I løbet af de sidste fem aar har amerikanerne
med en forbausende energi fortsat arbeidet med P. og
efterhvert overvundet mange og store vanskeligheder,
saa man nu kan øine arbeidets fuldendelse i en
forholdsvis nær fremtid. Nytaarsdag 1915 er bestemt som
den officielle indvielsesdag, men det antages, at kanalen
vil blive færdig hele to aar før den dag. — Kanalens
samlede længde vil blive omtrent 82 km. fra Colon ved
Limonbugten i n.v. til Panamabugten i s.ø. Den mindste
kanaldybde er bestemt at skulle udgjøre 12.5 m. Det
antages, at skibene vil bruge omtrent 12 timer for at
komme gjennem den hele kanal. — Fra Limonbugten
fører en 153 m. bred og 12.5 m. dyb kanal 12 km. ind
til Gatun. Her er bygget en kolossal dam, og ved hjælp
af denne og en mindre dam ved Pedro Miguel,
sønden-for, vil der dannes en 420 km.^ stor indsjø, hvis vand-
stemme, betinge, fastsætte,
stipulere ; slutte kontrakt, forpligte sig ;
@ (bot.) med akselblade.
Stipulere - (t) Stipulieren,
abmachen, verabreden, sich
ausbedingen — @ stipulate — (g
stipuler.
Stir @ bevæge, flytte, røre (sig);
sætte under debat; sætte, være i
bevægelse; røre op i, hidse, egge;
vække opmerksomhed; staa op
(om morgenen).
Stir @ rørelse, bevægelse,
(op)-styr ; liv ; tumult ; oprør,
stir-about (§ havregrød,
stiriated © med (hængende)
ornamenter, som istapper.
stirless @ ubevægelig,
blikstille.
Stirn ® f, pande ; frækhed.
dem Feinde die S. bieten
byde fienden spidsen.
Stirnrad ® n, kamhjul,
tandhjul.
Stirnrunzeln ® n,
panderynkning.
stirre — ® stieren, starren;
(s.nde) stier, starr - @ stare, gaze
— ® regarder fixement ; (s.nde) fixe.
Stirren — ® starren, stieren n
- (e) staring, gazing - ® regard
(m) fixe.
Stirring @ bevægende,
virksom, aktiv, driftig; spændende,
høist interessant.
Stirrup @ stigbøile; (sjøudtr.)
hest, rider til raa; (skomagers)
spandrem.
stirrup-cup © afskedsbæger,
glas paa faldrebet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
