Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panamakanalen ... - Ordbøgerne: S - stirrup-foot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1547
stivkrampe-^stjernebanner(et)
og andre omfattende sanitære foranstaltninger, der
efter opgivende skal have kostet mindst 50 mill. kr.,
har man nu opnaaet at faa meget tilfredsstillende
sundhedsforhold. De samlede omkostninger ved
bygningen af P. antages for tiden at ville blive omkring
1600 mill. kr.
Panamäskandalen, se Les se ps, F. de.
Panamästraa er basttrevlerne af carliidovica palmata,
en brasiliansk plante, som i systematisk henseende er
besiegtet med palmerne. P. danner materialet til
panamahatte.
Panamerikani^sme kaldes den bevægelse, der søger
at samle Amerikas stater til en fælles politik under de
Forenede staters førerskab. Panamerikanske kongresser
afholdtes 1889 — 90 i Washington (paa tilskyndelse af
Blaine, s. d.), 1901 — 02 i Mexico, 1906 i Rio de Janeiro
og 1910 i Buenos Aires. Beslutninger vedtoges om
gjensidig varemerkebeskyttelse og andre specielle formaal.
Panäro, høire bielv til Po, gjennemstrømmer prov.
Modena. 166 km. lang.
Panathenæer, det gamle Athens hovedfest for sin
skytsgudinde Athena. Fra Peisistratos’ tid feiredes smaa
p. de tre af olympiadens fire aar, medens festen kun i
hver olympiades tredje aar feiredes i fuldt omfang. Den
holdtes ved midtsommertid og varede i fire dage. Der
afholdtes store gymniske og hippiske veddekampe, som de
olympiske, men tillige musiske. Festens glanspunkt var
optoget til Akropolis, hvorved der bragtes en ny. af
atheniensiske jomfruer og hustruer virket og rigt
baldyret kjortel til gudindens gamle træbillede i Erechteion.
Hele folket deltog.
Panay, ø i det s.ø. Asien, en af Filippinerne (tilhører
Visayasgruppen), 12 560 km.’- med 744 000 indb. (1903).
Pancreas, d. e. bugspytkjertel (s. d.).
Pancsova, kgl. fristad i Ungarn, komitat Torontâl,
ved Temes; 19 044 indb. (1900). P. har gymnasium,
silkespinderi, spiritusfabrik og driver silkeavl og
vindyrkning. 1849 seirede her østerrigerne over ungarerne.
Patidanus, se Skruepalme.
Pande. Aksel- eller tapleier forsynes som regel med
p., der optager trykket og slidet. P. har en cylindrisk
flade svarende til akselens diameter og er enten
fast-støbt til det eg. leie eller løse og indpasset deri, saa at
de let kan udskiftes. Materialet er i første tilfælde et
letsmelteligt «hvidt metal», i sidste som oftest bronce.
Foråt smøremidlet kan faa adgang til slidefladen,
anbringes paa den øvre p. et smørehul, hvorfra der udgaar
smøregange paa p.s inderside.
Pande’kter, se Corpus juris civilis.
Pandemi^ meget udbredt epidemi.
Pandharpur, by i Indien, ved elven Bhima, 300 km.
s.ø. for Bombay, omtr. 32 000 indb. Stort Visjnutempel,
berømt valfartssted, 200 000 pilgrimme aarlig.
Pandora, kvindeskikkelse, hovedpersonen i en hos
Hesiod bevaret eventyrlig fortælling, som dog i den
der givne form ikke er fuldt forstaaelig. Det heder, at
P. skabtes af guderne, da Prometheus (s. d.) havde bragt
ilden tilbage til menneskene. Hun udstyredes med alle
fortryllelsens kunster og blev med en lukket æske sendt
til Prometheus’ godtroende broder Epimetheus. Her
aabnede hun sin æske, og alle ulykker steg op af den
Panamaskandalen—Panicum
1548
og kom over menneskene, som før havde levet i idel
lykke. Æsken blev dog lukket til, før haabet fik
anledning til at smutte ud.
Pandsjab, se Punjab.
Panegyrisk (græ.), lovtale, alm. med bibetydning af
overdrivelse.
Panel, vægbeklædning af træ. Hos os beklædes
træbygninger som oftest baade udvendig og indvendig med
et p. af bord, der pløies sammen eller ligger med kanterne
over hinanden, lodret eller vandret. Murbygningerne
beklædes hos os som oftest med et indvendig p., der for
det meste er dækket med tapet eller lærred, det saakaldte
ru-p. Ved rigere bygverker er p. gjerne udstyret med
udskjæringer og listverk. Et p. i brystningshøide kaldes
bryst-p. Et lodret p., hvor kanterne ligger over
hinanden, kaldes t ø m m e r m a n d s-p.
Pänem et circe^nses (lat.), «brød og cirkuslege» var,
hvad den romerske almue forlangte i keisertiden for at
være tilfreds.
Pangäni, tysk Øst-Afrika. 1. Elv, som udspringer
fra Kilimandjaro’s sydskraaning og rinder sydvest
gjen-nem Massai-steppen og Usambora ud i Pemba-kanalen,
300 — 400 km. lang. — 2. Distrikt ved P.s munding med
— 3. Hovedstad af samme navn.
Pangenësîs. 1. Efter den af Darwin opstillede
p.-teori, gjennem hvilken han søger at forklare arveligheden
og særlig den meget omstridte arvelighed af erhvervede
egenskaber, skal alle celler i en organisme afgive
formelementer (smaakim, gemmulæ), som med blodbanerne
spredes i legemet og væsentlig samler sig i kjønscellerne,
gjennem hvilke de øver indflydelse paa den kommende
siegt. — 2. Efter H. de Vries’s teori om den intracellulære
p. er ligeledes de enkelte arvelige anlæg knyttet til
særegne yderst smaa formelementer (pangener), som
imidlertid ikke cirkulerer i legemet, men paa forhaand er
knyttet til cellernes kjerner.
Pangermäner vil sige de forenede germaner.
I.Bjørnstjerne Bjørnson tilstræbte et fredeligt forbund af p.,
d, e. alle germanske folk; senere erklærede han dog selv
navnet p. for mistydigt. — 2. Paa engelsk, fransk, italiensk
og oftest paa tysk og dansk er p. d. s. s. altyskere. Disses
løsen «Altyskland» formedes 1841 af E. M. Arndt; deres
stræben efter et «større Tyskland» er allerede udtrykt i
hans sang «Was ist des Deutschen Vaterland?» (1813).
P.s eg. organisering skede 1891 gjennem det Altyske
forbund, som fra 1894 udgiver «Alldeutsche Blätter».
Forbundet fik straks ca. 20 000 medlemmer; 1908 talte
det 26 rigsdagsmænd af regjeringspartierne. Det har
stiftet Flaadeforeningen med 1 mill, medlemmer, deraf
ca. 5000 i oversjøiske lande. Litt. : Foreningsskriftet
Der alldeutsche Verband» (1899); Rcgamey, «L’Allemagne
il cheval» (1907); G. Schütte, «Altyske annexionslærdomme
om dansk land og folk» (1909).]
Pangermani^sme, stræben efter at forene alle
germaner ; se P a n g e r m a n e r.
Pangium edule, en indisk plante, hvis giftige bark
tildels anvendes mod hudsygdomme og utøi. Frøene
spises, efterat de først er befriet for et giftigt stof.
Panhelleni^sme, bestræbelsen for at samle alle
grækere under Grækenland.
Panicum, se Hirse.
Starrheit, Erstarrung f — @
stiffness, rigidity; (üg.) ogs. formality
— (î) raideur; courbature f;
engourdissement m; (fig.) ogs.
gaucherie; contrainte f.
stivkrampe — ©Starrkrampf
m — @ tetanus — (f) tétanos m.
stivmundet - (î) hartmäulig
~ (e) hard-mouthed — (?) qui a la
bouche dure.
stivnakke — (t) Starrkopf,
Trotzkopf m ~ @ stiff-necked,
stubborn person ~ (?) entêté, têtu m.
Stivnakket ~ (t) hartnäckig,
trotzig - (e) stiff-necked - (f) qui
a le cou raide.
stivne — (t) steif, hart werden,
erstarren — (ë) stiffen; grow, get
stiff; coagulate ; (it made mv blood)
run cold - ® se raidir; (størkne)
se figer; (fryse) se congéler; (af
kulde, skræk) transir (de); (faa
blodet til at s.) glacer le sang.
stivsindet — (t) halsstarrig,
eigensinnig ~ @ obstinate,
stubborn — (?) entêté, obstiné,
opiniâtre.
stivsind(ethed) - ® Hais
starrigkeit f, Eigensinn m - (e)
stubbornness, obstinacy - ® en-
têtement m, obstination,
opiniâtreté f.
stivstikker - ® steifer Kerl
m, prüde Person f — fè) starched
fellow — ® collet (m) monté.
stjerne - ® Stern m, Gestirn
n - (e) star; (i skrift) ogs. asterisk
- ® étoile f; (typogr.) ogs. astê
risque m.
stjernebanner(et) - ® ster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
