Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paradiskorn ... - Ordbøgerne: S - stomachic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1565
Paradiskorn-^ Paraguay
1566
stomachic—stone-pit
stomachic stomachique
® (m), mave-; mavestyrkende
(mid-del).
stomate (f)m, (bot.) (blad)pore.
stomatite (f) f, (med.)
betændelse i munden.
stone (e) sten ; (engelsk)
bismerpund.
stone @ stene ; tage stenene ud
fleste arters yngleforhold fremdeles ukjendt. De man |
kjender, lægger to eg og bygger som oftest rede 1 toppen
af trær. — P. deles i de kort- og langnebbede og
disse afdelinger igjen i flere slegter, af meget forskjelligt
udseende. Deres størrelse varierer fra en lerkes til en
ravns. Man kjender omkring 50 arter. Undertiden
regnes lysthusfuglene (s. d.) ogsaa herhen.
Paradiskorn kaldes frøene af den vestafrikanske
plante amomiim melegueta; de anvendes som krydderi
i lighed med kardemome.
Paradisæbler kaldes de smaa og kuglerunde, røde
eller gule, langstilkede frugter af pyrus baccata, en
æble-træ-art, som stammer fra Mellem-Asien og dyrkes flere
steder. Frugterne syltes.
Parado’ks (,græ.), tilsyneladende urimelig mening,
paafaldende paastand, overdrevent udtryk for en rigtig
tanke; paradoksal, som har tilbøielighed til p.;
paradoks!, særhed i mening, hang til det paafaldende.
Parafenylenblaat er et organisk farvestof, der
henhører til indulinerne (s. d.) og faaes ved at ophede
amido-azo-benzol med saltsurt para-fenylendiamin.
Parafere (fr.), underskrive, stemple med navnetræk,
ved navns underskrift bekræfte, at et dokument er
tilbørlig udfærdiget.
Parafin kaldes en fast, hvid, halvgjennemsigtig,
voks-blød masse, der smelter mellem 44—58° og har en
egenvegt fra 0.88 til 0.92. Det fremstilles af amerikansk
jordolje, jordvoks, skiferolje og brunkultjære. P. bestaar
væsentlig af metankulvandstofîenes (s. d.) høiere led og
anvendes til fabrikation af lys, impregnering af fyrstikker,
til pauspapir, som appretur o. s. v. Af de ovennævnte
raastoffe faaes samtidig flydende p., der er en
olje-agtig, farveløs vædske uden lugt og smag. Egenvegt
0.880—0.895. Kogepunkt over 360°.
Paraforbindelser. Benzolets molekyl. G,; H g, antages
at bestaa af seks ringförmig forbundne grupper CH. To
saadanne grupper, der staar diametralt ovenfor
hverandre i ringen, siges at staa i parastilling. Erstattes de
to vandstofatomer i to saadanne grupper med to andre
atomer eller atomgrupper, opstaar p., der ofte betegnes
ved at sætte et p foran navnet, f. eks. p-oksy-benzoesyre,
C,H^(OH)GOOH.
Parafrase (græ.), omskrivning, især forklarende,
udvidende; i musikenen brillant, bravourmæssig komposition
over fremmede motiver; fantasi, rapsodi, transskription.
Paragenësîs betegner de forskjellige mineralers
indbyrdes forekomst paa mineralfindestederne. Mineralernes
p. giver ofte gode oplysninger om deres dannelsesmaade.
Paragoni’t, se Glimmer.
Paragraf (græ.), afsnit afdeling; tegn §.
Paraguay, Sydamerika, ligesom Bolivia en
indlands-republik i fastlandets midte under den sydlige
vendekreds, begrænset i nord af Bolivia og Brasilien (et stykke
dannes grænsen af elven P.), i øst af Brasilien (grænseelv
Parana), i syd og vest af Argentina (grænseelve Parana,
P. og Pilcomayo). Areal 253100 km.^ men heraf gjør
Bolivia fordring paa den vestlige del, Ghaco boreal, som
ved elven P. skilles fra det egentlige P. Karakteriseret ved
sin beliggenhed mellem to store elve, P. og Parana, som
forener sig ved landets sydgrænse, er det egentlige P.,
ligesom et sydamerikansk Mesopotamien, et særdeles
af; rydde for sten; sætte stenmur
om, stensætte.
stone-bramble @ teiebær,
stone-brash @ skalberg.
stone-break (e) (bot.) stenbræk,
stone-breaker (§
pukstens-hugger.
stone’s-cast @ stenkast.
stone-chat(ter) (e) buskskvæt
(fugl).
frugtbart, af sort humus og rød, jernholdig lerjord
be-staaende lavland, gjennemskaaret af en lav (indtil 680 m.)
nord—^sydlig, af sandsten, diabas og yngre eruptiver
(basalt og trachyt) dannet fjeldryg, Gordillera de los
Montes eller Villa Rica, som deler det egentlige P.
i en vestlig, mod P. og en østlig, mod Parana heldende
del, begge med frugtbare dalfører. P. har et subtropisk
klima (aarlig middelvarme ca. 23° G.) med liden aarlig,
men stor daglig amplitude (i juli og august ofte under
0° om natten). P. er undertiden hjemsøgt af voldsomme
storme, som hurtig skifter retning, hvilket medfører stor
temperaturveksel. Rigehg nedbør hele aaret (ca. 1430 mm.),
dog mest i januar—april. Disse klimatiske forhold
betinger en tropisk vegetation (yppig urskog i øst, frodige
savanner med carandapalmer i vest) og talrige elve, som
samles i de tre før nævnte hovedelve, som alle er
seilbare. P.s dyreliv tilhører den brasilianske subregion af
den neotropiske region. Befolkningen, som anslaaes til
(1905) 631 347 (2.5 pr. km.^), hvoraf ca. 100 000
uafhængige og halvciviliserede indianere (tobas, sanapana, pilagâ
i vest, guayanas i s.ø.), er væsentlig mestitser (blanding
af spaniere og indianere); der er faa hvide og negre og
kun ca. 18 000 fremmede, skjønt regjeringen har gjort
alt muligt for at trække indvandrere til P. De fleste
indbyggere tilhører den romersk-katolske kirke, som er
statskirke og styres af en erkebiskop og otte biskoper.
Skoletvang. Universitet i Asuncion. P. har rige
udviklingsmuligheder, men næringslivet er endnu lidet
udviklet, om end i opgang. P. er rigt paa skogprodukter
og skikket baade for fædrift, især i vest og syd (ca. 5 à
6 mill, kvæg og heste) og akerbrug, især øst for elven
P. (mais, ris, maniok, sukkerrør, tobak, kakao, appelsiner,
ananas, tomater, vin, bomuld). Det vigtigste skogprodukt
er yerba, maté eller P.-te (ilex Paraguyensis), hvis
tørrede blade i knust eller pulveriseret form bruges som
te over hele Sydamerika. De saakaldte yerbales (^/lo
af arealet) tilhører egentlig staten, men er i hænderne
paa kapitalister og handelskompanier. Maté er den
vigtigste udførselsartikel (værdi 3 à 4 mill, kr.), dernæst
huder og andre produkter fra de store slagterier
(sala-deros), desuden trælast og frugt (især appelsiner).
Handelen er ringe, da samfærdselsmidlerne er lidet udviklet,
bortseet fra de store seilbare elve. Paa faa undtagelser
nær er veiene daarlige; en jernbane (247 km.) forbinder
Asuncion med Villa Rica og Yuti (Pirapc)) og skal
fortsættes til Villa de la Encarnacion ved den argentinske
grænse. Hovedstad er Asuncion ved elven P. med
60 259 indb. (1905); andre større byer er Villa Rica
(25 000), Goncepcion (15 000), Garapegua (13 000),
Para-guari (10 000), Villa del Pilar (10 000). Ifølge den nye
forfatning af 25 nov. 1870 er P. en konstitutionel
republik med demokratisk-repræsentative former (præsident
paa fire aar, kongres i to kamre, senat og
deputeretkammer). P. er delt i 23 forvaltningsdistrikter (partidos).
— Historie. Fra 1514 besøgtes P. af portugisere og
spaniere, og 1535 anlagde spanieren Juan de Ayola
Asuncion. Efter 1609 missionerede jesuiterne, forstod
fuldstændig at vinde indianerne (paraguanier), underviste
dem i alt muligt og grundede et blomstrende teokratisk
samfund, bestaaende af 40 «Misiones» (s. d.) med henved
200 000 indb. Paa grund af politiske stridigheder ud-
stone-china (g) fint stentøi.
stone-coal (e)glanskul, antracit.
stone-crop (e) (bot.) bitter
bergknap.
stone-curlew, -plover (g en
eng. vadefugl.
stone-cutter @ stenhugger,
stone-cutting @ stenhuggeri,
stenhuggerarbeide.
Stone-dead @ stendød.
stone-deaf (e) stokdøv,
stone-dike (e) stengjærde.
stone-flag (g stenhelle,
stone-horse @ hingst,
(gra)-hest.
stone-mason @ murer (i
naturlig sten), graastensmurer.
stone-oil (g) petroleum.
Stone-pier (g stenkar,
stone-pit (g stenbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
