Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paralyse ... - Ordbøgerne: S - stop ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1569
Paralyse—Parat
1570
Paralyse (græ.), fuldstændig lamhed (s.d., jfr. Parese);
paralysis agita ns, sterk skjælven i enkelte lemmer
(hænderne, høire haand) ; paralysis generalis, d. s. s.
dementia paretica (s. d.).
Parama’ribo, Sydamerika, hovedstad i Surinam
(hollandsk Guayana), ved elven Surinam, med 38 692 indb.
(1908), hvoraf de fleste er negre. Udfører kakao, sukker,
rum og guld. Straks i øst fortet Nieuw Amsterdam.
Parame’nta (lat.), de til kirketjenesten hørende
klæder (alterklæde, daabshaandklæde o. s. v.).
Parameter. 1. I et keglesnit kaldes korden gjennem
brændpunktet lodret paa (hoved-)aksen dets p. — 2. I en
ligning mellem eller udtryk af variable størrelser kan
optræde ubestemte konstanter. Naar man tænker sig en
saadan konstant givet en række forskjellige værdier, faar
man en række forskjellige ligninger (udtryk). Naar man
saaledes i y — kx -
giver k forskjellige vædier, faar
man en række ligninger; disse ligninger fremstiller en
række rette linjer, og disse linjer har alle en fælles [-egenskab ; de afskjærer nemlig alle et stykke lig ^ af z/-aksen.
En- saadan ubestemt konstant, som man giver en række
forskjellige værdier, kalder man en p.
ParamétrétiSj betændelse i bindevævetved siden af
livmoderen, oftest udgaaet fra sygdomme i denne (barselfeber).
Pa’ramos, Sydamerika, kaldes i de midtre og
nordlige Andeslandskaber de store, bækkenformede, over
trægrænsen (ca. 3000 m.j liggende dele af Kordiljerne, øde,
ensformige høisletter, dækket med sten og sand, ofte
gjennemskaaret af bølgeformede høiderygge af sandsten
og kalksten. Undertiden findes laguner og torvmyrer,
hist og her grovt græs og høifjeldsplanter.
Paramæcium, se Infusionsdyr.
Parana^ Sydamerika, La Plata-systemets største
hovedelv, opstaar af to kildeelve, San Marcos-Paranahyba,
som udspringer under 16° s. br. paa Serra dos
Pyre-neos, og Rio Grande fra Serra Mantiqueira (indenfor Rio
de Janeiro). Efter disses sammenløb under 20° s. br.
flyder P. s.s.v. gjennem Syd-Brasilien; fra fossen Salto
del Guayra, hvor P. allerede er en mægtig, vandrig,
seilbar elv med gul farve, rinder den med sterk strømning
paa grænsen af Paraguay, optager fra øst Rio Iguassu,
rinder saa mod vest, indtil den lidt nord for Corrientes
forener sig med Paraguay. Hovedelven, som kaldes P.,
rinder saa mod syd, optager nord for Santa Fé Rio Salado
fra Kordiljerne og møder Uruguay ved La Plata-æstuariet.
P. er 3300 km. lang, har et vanddistrikt paa 2 880 000
km.^ og flyder som oftest mellem steile bredder, især paa
venstre side, indtil 70 m. dybt indskaaret i grundfjeldet.
Parana^ Sydamerika. 1. Stat i Syd-Brasilien mellem
Sao Paulo i nord og Santa Catharina i syd, 221 319 km.^
med 382 587 indb. (1905) Den korte atlanterhavskyst,
som er indskaaret af bugten Bahia de Paranagua, er
usund og omgivet af steile fjelde, som indover mod vest
gaar over i et bakket, af lavere fjeldrygge gjennemsat
høiland, som har rigelig vand og er frugtbart og sundt.
Udførsel af maté, trælast, huder, korn og guld. De
vigtigste byer er havnene Paranagua (6000 indb.) og
Antonina, hvorfra jernbane (305 km.) til hovedstaden
Guri-tyba og videre indover mod syd og nord. — 2. Hovedstad
i den argentinske provins Entre Rios ved elven P. under
ca. 31° 40’ s. br. med 27 000 indb. (1908).
Paranød.
stop-stoppe
Paranagua^ se Parana 1.
Paranahyba, Sydamerika, en af Paranas kildeelve,
860 km. lang, med flere stryk og fosser. Se Par ana.
Paranitranilinrødt, se Nitranilinrødt.
Paranoia (græ.), forrykthed (s. d.).
Paranødder el. brasilianske nødder er frøene
af to arter bertholletia, sydamerikanske trær af
myrtefamilien. Frugterne er
træagtige og kuglerunde,
næsten af et barnehoveds
størrelse og indeslutter
ca. 20 trekantede,
haard-skallede, riflede og ru,
indtil 5 cm. lange frø.
Den velsmagende kjerne
er oljerig og er en yndet
spise; der presses ogsaa
tildels olje af frøene til
madolje eller til
sæbefabrikationen.
Paraply, se Parasol.
Parapödier, de
uled-dede lemmer hos
børsteormene (s. d.),
repræsenterer inden dyreriget den første begyndelse til egte lemmer.
Pararosanîlïn, GigH^yNj^O, og rosanilin, C^oHai
N^O, kaldes organiske baser, der ligger til grund for
farvestofl’ene fuksin og nyfuksin.
Parasa’ng, oldpersisk længdemaal ^ 30 stadier =
ca. 5\2 km.
Parasitt (græ.), snyltegjest.
Parasitter, snyltere, se Snyltedyr, Snylteplanter.
Parasiti^sme el. snylteliv kaldes det forhold, at
en organisme (dyr eller plante) ernærer sig paa andre
levende organismers bekostning. Eftersom snylteren
opholder sig i det indre af sin «vert» eller paa dennes
overflade, adskiller man endo- og ekto-p., eftersom
snyltelivet har en blivende eller en forbigaaende karakter,
stationær og temporær p. I sidste tilfælde er p.
som regel knyttet til en bestemt periode af livet, enten
til ungdommen eller til den kjønsmodne alder. Hvor p.
foregaar leilighedsvis, frivillig hos organismer, som ellers
fører en selvstændig levevis^ taler man om fakultativ p.
(se Snyltedyr, Snylteplanter).
Paraso’l, en skjerm, som bæres for at skygge mod
solen, brugtes allerede i de gamle kulturlande Ægypten,
Assyrien, Kina, saavel som i den klassiske oldtid og kjendes
fra afbildninger. P. blev baaret af en tjener over
fornemme personer og havde form som en rund, flad, konisk
skjerm paa et langt skaft, var ikke sammenfoldelig,
kunde altsaa ikke «slaaes ned». Vor tids
sammenfoldbare p.-form saavel som den tilsvarende regnskjerm,
paraplyen, er indført fra Kina i 16 aarh. og bestaar af
et med tøi overtrukket spileverk paa en smekker stang.
Paraplyen er først i 19 aarh. blevet almindelig og er i
vor tid langt mere haandterlig end de ældre, store p.
Paraso’lsop, skjælskivling (lepiota procera), en
meget stor, graa, skjællet skivesop med hvide sporer og
tyk, dobbelt ring paa foden og hvid-rødlige skiver.
Vokser især paa maurtuer ; er spiselig, men svært udrøi.
Parat (lat.), rede, færdig.
hindre, opholde; holde op med;
opholde sig, bo; blive, slaa sig
ned; (sjøudtr.) naie. S. in
beknibe.
Stop (e) stans(ning), ophør,
ophold; hindring; afbrydelse;
stopper, knast; (mus.) greb; klaf;
register; skilletegn, a full S.
punktum.
stop-cock @ kran.
stopfen (t) stoppe, proppe;
stanse.
Stopfeis ® n, pakis.
Stopfung ® f, stopning.
Stop-gap @ fyldekalk ; (sjelden)
surrogat, nødmiddel, hjælp.
stopning — ® Stopfen n,
Stopfung f; Anhalten n; (stoppet
sted) Stopfe f — (e) filling,
cramming, stuffing ; stopping, stoppage;
(af strømper) darning — ®
bouchage m, obstruction f; remplissage;
bourrage ; empâtement m ; (af
strømper) reprise f, ravaudage m ;
(fyld) bourre; paille f.
stopp ® (tilsjøs) stop!
Stoppage (e) stans(ning), pause;
(mil.) afkortning, dekort.
stoppe — (t) stopfen; (om gjæs)
ogs. nudeln; (taug, skib, maskine)
stoppen; (stanse) anhalten - (g
fill, cram, stuff; (stanse) stop;
(strømper) darn; (pibe) fill — ®
boucher, obstruer; (fylde) remplir,
bourrer, charger, garnir; (pølser)
faire; (s. ud) rembourrer, (med
halm) empailler; (putte, stikke)
fourrer ; (strømper) repriser,
ravauder ; (stanse) s’arrêter; (maskine,
skib) stopper; (taug) bosser.
50 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
