Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passiflora ... - Ordbøgerne: S - straff ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1595
Pasteur—Pastorale
1596
Strafvollstreckung—strain
lærred. Hver farvenuance maa paaføres med egen
farve-stift, da farverne ikke kan blandes eller sættes ovenpaa
hinanden. P. viser en egen friskhed og en blød
fløiels-agtig tone, der har gjort det meget yndet, især for
mindre portræter. Da det er meget angribeligt for ydre
paavirkning (fugtighed, solskin), maa det i almindelighed
beskyttes under glas. — P.s historie gaar tilbage til
det 15 eller 16 aarh , men spiller først i det 18 aarh.
nogen egentlig rolle. Da dyrkes denne kunstart, særlig
i portræter, i Frankrige af kunstnere som La Tour,
Liotard og Vivien, i Italien af Rosalba Garricra, i
Tyskland af Raphael Mengs etc. Her i Norden kan nævnes
svensken Lundberg. I nyere tid er p. igjen blevet
moderne; der kan nævnes kunstnere som de Nittis,
Whistler, Krøyer og Fr. Thaulov^, der har dyrket p.
Pasteur [pastø’r], Louis (1822—95), fr. kemiker og
bakteriolog, en af det forrige aarhundredes mest
fremtrædende videnskabsmænd, lagde allerede 1848 grunden
til sin senere store berømmelse ved et arbeide over
særlige krystalformer hos vinsyren, der blev et vigtigt
grundlag for stereokemien (s. d.). Fra sine kemiske
undersøgelser lededes han ind paa studiet af forskjellige
gjæringer (melkesyre-, smørsyre-, øl- og vingjæring) og
paaviste her, at de fremkaldtes af levende væsener,
bakterier og gjærsoppe.
Samtidig udførte han
afgjørende undersøgelser
over selvdannelse af
levende væsener (generatio
æquivoca), hvori han
leverede ulgjendrivelige
beviser for, at saadant
ikke kjendes, og at
tidligere undersøgelser, som
gik i modsat retning,
beroede paa feilagtige
forsøg. Han paaviste først
bakterier i luften og
dannede grundlaget for
den bakteriologiske
teknik. 1 1865 kom han i
berøring med sygdomme,
idet han af regjeringen
sendtes til Syd-Frankrige
for at studere den der
herskende epidemiske
silkeormsygdom (pebrinen), hvis aarsagsforhold han
opklarede, og mod hvilken han angav hjælpemidler,
der gjenoprettede Frankriges truede silkeavl. Efter
krigen 1870—71 vilde han som modtræk mod tyskerne
ophjælpe den franske ølbrygning, studerede derfor
øl-gjæringen og indførte, for at gjøre øl og vin holdbart,
opvarmning indtil 60—80 senere efter ham kaldt
pasteurisering, der har faaet stor betydning ogsaa
for melk, fordi man opnaar at dræbe de alm.
smitte-bakterier. Med sin ved alle disse undersøgelser
udviklede bakteriologiske teknik tog han nu fat paa de
smitsomme sygdomme, først miltbrand (s. d.). Han leverede
det afgjørende bevis for miitbrandbacillens betydning
som aarsag til sygdommen. Senere tog han fat paa
hønsekolera, ved hvilken sygdom det for første gang
Louis Pasteur.
Strafvollstreckung,
-Vollziehung ® f, fuldbyrdelse afstraf.
straggle @ vige ud (fra den
rette kurs) ; streife, Hakke om,
drive; sprede, forgrene sig;
forekomme spredt; splitte sig.
Straggler @ omstreifer;
efternøler ; marodør ; vildt skud ; noget
som forekommer spredt.
Straggling @ vidt forgrenet;
spredt, splittet; pjusket (om liaar).
straggling-money (ê)
ombrin-gelsespenge.
Strahl (t)m, straale; glimt; pil.
Strahlen ® straale, skinne,
glimre.
Strählen ® kjæmme; strigle,
stryge.
Strähn (t) m, Strähne f,
haarstreng, haar(lok).
lykkedes at fremstille den af bakterierne udskilte gift,
der fremkaldte sygdommens symptomer. Af vidtrækkende
betydning blev studiet af denne sygdom ogsaa derved,
at P. her for første gang fremstillede en vakcine af et
kjeiidt smittestof. Senere udarbeidede han ogsaa en
vakcinationsmaade for miltbrand. Hans sidste og maaske
største bedrift var hans fremgangsmaade til helbredelse
af hundegalskab (s. d.). Hans ydre livsvilkaar formede
sig saaledes, at han efter at have gjennemgaaet
normalskolen i Paris blev professor i kemi i Strassburg, senere
i Lille og tilsidst i Paris, hvor der efter hans
undersøgelser over hundegalskab for internationalt indsamlede
penge oprettedes et særligt Institut Pasteur, som
indviedes 14 nov. 1888. En mængde medaljer bærer hans
billede. Han er ofte malet; mest kjendt er Edelfelts
billede af P. i sit laboratorium, hvor han staar og ser
paa et glas, hvori en indtørret kaninrygmarv med vakcine
mod hundegalskab. Mange mlndesmerker til hans ære
findes i forskjellige franske byer; det største og
smukkeste i Paris. Uden at være læge har han ved sine
opdagelser havt en betydning for den moderne
lægevidenskab som ingen anden, helt bortseet fra, at det var
hans undersøgelser over gjæring, der var grundlaget for
Listers antiseptik (s. d.). [Litt.: (V. Radot), «P.; en lærds
historie af en ulærd» (1884)’; brochurer af J. G. Ditlevsen
(1896) og G. Ottesen (1890).]
Pasteurisering, se Pasteur.
Pasteur-legatet/>astøV-7 oprettedes 1892 i anledning
af Louis Pasteurs (s. d.) 70 aar ige fødselsdag efter
initiativ af veterinærdirektør Malm og forvaltes af det
Medicinske selskab i Kra. Dets grundstamme dannedes
ved bidrag fra landets bryggerier, en del læger o. a. og
er siden stadig øget ved bidrag fra bryggerier. Kapitalen
skal være stadig voksende og udgjør nu (1911) ca.
34 000 kr. Det uddeles med en aarlig portion til fremme
af studier i bakteriologisk, gjæringsfysiologisk eller
kemisk retning.
Pasticcio [pasti’tså] (ital.), eg. postei, betegner et
maleri, udført i en bestemt kunstners manér i den
hensigt at antages for dennes verk, eller en kopi, udført i
samme hensigt, med bibetydning af makverk.
Pastiller el. t roch is c i kaldes i farmacien flade
kager af ca. 1 grams vegt, som fremstilles ved at blande
en virksom substans med sukker og et eller andet
slimet bindemiddel. I vor norske farmakopø er officinelle
natron- og santonin-p. (ormekager). I den senere tid
benyttes benævnelsen p. ogsaa om de flade kager, som
er fremstillet ved sterkt tryk uden slimet bindemiddel.
(Se Tabletter.)
Pastinakk (pastinaca saliva), en gulblomstret
skjermplante, som længe har været dyrket for rodens skyld.
Denne, der er en pælerod, benyttes til føde for
mennesker og dyr. I gamle dage brugtes frøene som medicin
mod forskjellige sygdomme. Er hos os fundet forvildet
flere steder i det sydlige.
Pa^stor (lat.), «hyrde», prest.
Pastorale, hyrdespil, idyl, landlig scene efter
trubadurernes mønster. Navnet holdt sig senere for de smaa
operaidyller, men betegner nu nærmest
instrumentalmusik af en landlig karakter og stemning. Saaledes
kaldes Beethovens sjette symfoni i F pastoralsymfonien.
straight (e) ret, ben; glat;
(amerik.) ublandet, bar; ærlig,
retskaffen, grei; straks.
straight-arch (g (arkitektur)
stikbue.
straight-edge @ retholt,
straighten (e) gjøre ben, rette
(ud).
straightforward @ ligefrem,
endefrem; oprigtig.
straightforwardness (^
lige-fremlied, oprigtighed.
straightness (e) rethed.
straigtway @ med det samme,
straks.
strain (e) stramme, strække,
tøie; (an)spænde; anstrenge;
forstrække ; overanstrenge, forcere ;
sile, filtrere(s); (sjøudtr.) begive sig.
strain (e) spænding, stramning;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
